Vi taler om virkeligheden nu

Forleden var jeg til årsmøde i SLS, Sammenslutningen af Sygeplejestuderende i Dansk Sygeplejeråd. Hver gang jeg taler med de unge SLS’ere, er det bare fantastisk at opleve, hvordan de allesammen er optaget af at få lov til at udføre sygepleje, fordi de synes, det er et fantastisk fag.

Det samme gælder, når jeg møder erfarne sygeplejersker i kommuner og på vores hospitaler. Faget kommer først, for vi elsker det, vi har uddannet os til – og som vi er rigtig gode til.

Så det der med, at sygeplejefaget har et dårligt image, genkender jeg simpelthen ikke. Vi taler om det, der er situationen derude. Faktum er, at der er et benhårdt arbejdsmiljø flere steder. Heldigvis er der stadig rigtig mange sygeplejersker, som synes at sygepleje er det mest fantastiske fag og som i øjeblikket kæmper for, og venter på, at arbejdsgiverne anerkender dem både lønmæssigt og i forhold til rammer og vilkår.

Kræftsagen på Aarhus Universitetshospital er et uhyggeligt eksempel på, hvad der sker, når der mangler kompetente sygeplejersker over længere tid. Det er en ulykkelig sag, og derfor forstår jeg godt, at regeringen har reageret med en sundhedspakke, der blandt andet skal styrke kræftområdet. Men er det ikke den situation, som mange sygeplejersker har advaret mod i flere år, når de har fortalt deres historier?

Manglen på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen må og skal standses. I dag kan vi se, at mange ledige stillinger ikke annonceres, fordi det i mange tilfælde virker håbløst at opslå otte ledige stillinger i den samme afdeling. På trods af dette, er ender ca. hver fjerde rekruttering forgæves.

Samtidig arbejder over 8000 sygeplejersker uden for sundhedsvæsenet, heraf har mere end 1500 forladt sygehusene alene i 2021!

I Dansk Sygeplejeråd er vi meget optaget af at få flere sygeplejersker til at arbejde i sundhedsvæsenet igen. Hvis bare nogle af de 8000 ville vende tilbage til det kliniske arbejde, kunne sundhedsvæsenet bedre komme ind i en mere positiv gænge.

Men det haster med handling, for jo længere man venter, desto værre bliver situationen.

Handling indebærer højere løn. For sygeplejerskerne kan gå ud og finde stillinger udenfor sundhedsvæsnet, hvor de kan tjene mere og arbejde mindre. Sygeplejerskerne peger selv på, at det er det store arbejdspres og dårlig løn i kombination, som er den væsentligste årsag til, at de forlader sundhedsvæsenet.

Vi vil også rigtig gerne være flere sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. For der er så mange ubesatte stillinger på flere arbejdspladser, at dem, der er tilbage, bliver mødt med daglige invitationer til at tage ekstra vagter ud over de vagter, de allerede har skemasat i vagtplanen.

Et belastet arbejdsmiljø kommer af flere forskellige ting.  Hvis alle stillinger er besat, så kender medarbejderne hinanden og bliver trygge i hinandens selskab. Når det kun er i forbindelse med uforudsete hændelser såsom sygdom, at der er behov for at dække ekstravagter, så vil merarbejde og overarbejde aftage, og derved vil arbejdsmiljøet helt stille og roligt blive bedre.

Sygeplejersker ved godt, at når vi arbejder med syge mennesker, så foregår det døgnet rundt og alle årets dage.  Det er forskelligt fra område til område, hvor mange vagter, der skal dækkes.

Lige nu virker det som om politikere og lederne tror, at de har opfundet den helt gode løsning, når de ønsker at fordele vagterne mere ligeligt mellem alle. Men er det nu også den rigtige løsning, at sygeplejerskerne skal betale med deres fritid, fordi deres arbejdsplads ikke vil betale den løn, der skal til, for at få dækket de ubesatte stillinger?

For at der kan ske ændringer, kræver det en erkendelse af, at sundhedsvæsenet har været udsultet i mange år, og at det er det, der presser medarbejderne væk i øjeblikket.

Desuden kræver det en anerkendelse af, at løn er et vigtigt element og det vigtigste for at få flere tilbage.

Regeringen erkendte behovet for at tilføre sundhedsvæsenet flere penge, da den lancerede sin sundhedspakke forleden. Med fem milliarder ekstra årligt får sundhedsvæsenet en nødvendig saltvandsindsprøjtning.

Dermed burde den tid være ovre, hvor lønbudgetterne skal holde for, når der skal indkøbes IT og dyr medicin.

Jeg hørte også regeringen anerkende, at højere løn til sygeplejersker stadig er en central brik i løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer.

Det vil jeg gerne kvittere for.

Men mens regeringen virker utålmodig på nogle punkter, som at fastholde behandlingsgarantier til kræftpatienterne, har de tilsyneladende stor tålmodighed med at løse manglen på sygeplejersker og andre medarbejdere.

Her må jeg sige:

Det haster simpelthen med at sikre bedre løn til sygeplejerskerne, ingen af os kan leve med, at flere forlader det offentlige sundhedsvæsen – der er ingen tid at spilde!

Regeringen har givet et tilsagn om at tilføre 5 mia. kr. om året til sundhedsvæsenet, men har ikke defineret nærmere, hvor de skal placeres. Nu må arbejdsgiverne på banen og arbejde for at fylde alle de ubesatte stillinger ved at tilbyde en højere løn.