Vi ved endnu ikke, hvad statsminister Mette Frederiksen vil gøre og for hvem. Vores forslag er helt klart, at politikerne skal afsætte en pulje penge, som vi sammen med arbejdsgiverne kan forhandle på plads i de kommende forhandlinger, så der er råd til at indhente noget af sygeplejerskernes lønefterslæb uden at tage pengene fra nogle andre. Pengene er der jo, skriver Grete Christensen i denne uges blog.
Landets tre statsministerkandidater krydsede søndag aften klinger på DR1 og debatterede blandt andet løn- og arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet.
Den politiske opmærksomhed om sundhedsvæsenet er hårdt tiltrængt, for vi står overfor et kollaps i det offentlige væsen, hvor manglen på medarbejdere er så udtalt, at hullerne i vagtskemaerne lappes fra døgn til døgn – ja fra time til time ved, at sygeplejersker tager ekstravagter. Og når de siger nej tak, aflyses operationer og senge lukkes. Eller der hyres vikarer ind.
Nye tal viser, at Region Hovedstaden brugte 28 millioner på vikarer i 2021 mod 10 mio.kr. i 2019, samtidig med at udgifterne i regionen til frivillige ekstravagter er steget voldsom under og efter coronapandemien.
”Det er for dyrt”, lyder det fra sygehusdirektøren i Region Hovedstaden til Politiken.
Ja, det er vildt dyrt, og hvis man spørger mig, er det også vildt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.
I Region Midt er situationen dog ved at udvikle sig helt grotesk. Ifølge TVMIDTVEST har det nye supersygehus i Gødstrup et underskud på 50 millioner kroner som følge af stor personalemangel, der har ført til et højt vikarforbrug. Hospitalsledelsen har derfor advaret om, at fyringer kan komme på tale, fordi lønudgifter er det eneste sted, man kan spare.
Altså, hvis man fyrer fastansatte medarbejdere for at dække udgifter til vikarer, så hører alting op! Det er lige præcis nu, arbejdsgiverne skal vise medarbejderne, at de er tilfredse med deres arbejde, og at de har brug for dem. Det gør man ikke ved at true med at opsige dem.
De mange penge ville være så meget bedre brugt på højere lønninger til fastansatte sygeplejersker, og andre sundhedsprofessionelle , så de fortsætter med at være ansat hos dem.
Anerkendelse, det er det sygeplejersker mangler i hverdagen, både i form af højere løn, men også rent menneskelig anerkendelse.
Det er utroligt, hvad sygeplejersker bliver udsat for i deres arbejde. De mange ofte grænseoverskridende oplevelser har sygeplejersker brug for at få bearbejdet, ligesom andre faggrupper tilbydes supervision eller debriefing efter voldsomme oplevelser i arbejdet. Alt for ofte er det min oplevelse, at arbejdet kalder, og at der ikke bliver tid til debriefingen.
I den kommende valgkamp bliver der lejlighed til at udfordre politikerne , som stiller op til det kommende folketingsvalg.
For eksempel i forhold til, hvorfor man ikke gør mere for at fastholde de allerede ansatte, så man også senere kan tiltrække nogle af de, som har forladt faget.
For forbruget af vikarer viser jo, at der rent faktisk er penge til rådighed.
Til gengæld har det hidtil været lukket land at tale om højere løn til sygeplejersker og andre, når politikerne taler om, hvilke redskaber de har i værktøjskassen.
Altså lige indtil forrige uge, hvor statsminister Mette Frederiksen tog emnet op og pegede på, at lønnen er en del af løsningen, som må og skal på bordet på Christiansborg, når partierne skal forhandle om en løsning af krisen i sundhedsvæsenet.
Det gentog hun i duellen søndag aften som den eneste.
Vi ved endnu ikke, hvordan Mette Frederiksen har tænkt sig at bringe det i spil. Men vores forslag er helt klart, at politikerne skal afsætte en pulje penge, som vi sammen med arbejdsgiverne kan forhandle på plads i de kommende forhandlinger, så der er råd til at indhente noget af vores lønefterslæb uden at tage pengene fra nogle andre.
Sundhedsvæsenet er på randen af kollaps, og for hver dag der går, er der endnu flere sygeplejersker der vælger at forlade vores ellers så skønne fag.
Min opfordring til statsministeren – og de andre statsministerkandidater er derfor, at de bliver tydelige i, hvordan de har tænkt sig at løse den store og stadig stigende sygeplejerskemangel i sundhedsvæsenet.
Befolkningen har sundhedsvæsenet som deres første prioritering i, hvad der er vigtigst ved det kommende folketingsvalg, og derfor bør det også stå øverst på politikernes dagsorden.
Sygeplejersker og andre ansatte i velfærdsfagene har simpelt hen brug for at høre tydelige politiske tilkendegivelser om, at der kommer en pulje til at dække lønefterslæbet for de kvindedominerede fag ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2024, som parterne herefter kan forhandle om .
En investering i sygeplejersker er en investering i vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund, som vil give et positivt afkast.
