Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ikke blot vigtigt for den enkelte patients livskvalitet. Det skal også betragtes som en samfundsbærende institution, der løser en række sundhedsopgaver, som er væsentlige i forhold til befolkningens sundhed som helhed.
Gå direkte til baggrund for anbefalingen:
> Der skal gennemføres forsøg med nye former for demokratisk indflydelse.
Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er en vital komponent i samfundsøkonomien og med afgørende betydning for sammenhængskraften i samfundet. Det er derfor essentielt, at sundhedsopgaverne løbende udvikles og er genstand for samfundsmæssig debat samt demokratisk indflydelse.
Alle borgere, der er fyldt 80 år, har ret til et årligt forebyggende hjemmebesøg.
Dertil skal kommunerne tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere i alderen 65 til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne.
Fremadrettet skal besøgene være med til at opspore særligt sårbare borgere, og den sundhedsprofessionelle skal i besøget tage højde for de individuelle behov. Dermed er de forebyggende hjemmebesøg et vigtigt led i at øge lighed i sundhed.
Sundhed i Danmark er ikke ligeligt fordelt. Der er betydelige forskelle på levealder, dødelighed og forekomsten af sygdomme. Disse forskelle følger uddannelseslængde, indkomst, erhverv og social position i samfundet.
Ulighed i sundhed er ikke kun et anliggende for de få. Det er også et politisk, demokratisk og økonomisk samfundsproblem, som vi ikke kan ignorere. Det bør således være en del af en strategisk udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Universelle sundhedsplejetilbud til børn og unge fra fødsel til afslutningen af ungdomsuddannelse, forebyggelsesindsatser til patienter med kronisk sygdom, forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere samt socialsygeplejersker til de mest udsatte borgere; det er alle eksempler på tilbud i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som kan gøre en forskel i forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed.
Men det er langtfra i alle områder af landet, at der i dag arbejdes systematisk nok på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis med henblik på at bekæmpe ulighed i sundhed.
Bekæmpelse af ulighed i sundhed og et stærkt forebyggelsessigte skal være et bærende tema i planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Udvalget kan f.eks. komme med anbefalinger til en national ramme for udviklingen af lokale programmer, der kan mindske uligheden i sundhed. Lokale sundhedsprofiler for såvel voksne som børn og unge bør danne udgangspunkt for arbejdet med at sammentænke indsatserne.
Hvordan skal tilbuddene i kommunerne udvikles? Hvad er væsentligt for borgerne? Hvordan skal åbningstiderne være i sundhedscentrene? Kort sagt – hvad vil vi med vores fælles sundhedsvæsen? Udviklingen af det nære sundhedsvæsen bør være baseret på dialog, hvor forskellige interesser og opfattelser fører til fælles løsninger.
I dag tages denne dialog desværre alt for ofte kun i kommunalbestyrelser og regionsråd, men den fortjener at blive bredt ud til et større folkeligt engagement omkring, hvor det nære sundhedsvæsen skal udvikle sig hen, og hvad der er et tilfredsstillende kvalitetsniveau for opgavevaretagelsen.
Brugerinddragelse i form af brugerbestyrelser har på andre velfærdsområder som f.eks. folkeskoler og dagtilbud gennem årene fået større og større betydning for den daglige drift – ikke blot i forhold til den overordnede organisatoriske udvikling, men også med direkte involvering i ledelsen af institutionerne.
På sundheds- og ældreområdet har brugerinddragelse været mere sparsom primært i form af rådgivnings- og dialogfunktioner f.eks. i forhold til bruger- og pårørenderåd på plejecentre og patientinddragelsesudvalgene i regionerne. Flere kommuner har desuden benyttet sig af dialogmøder, rundture, høringer osv. i forbindelse med etableringen af lokale sundhedshuse.
F.eks. foregik der forud for etableringen af Sundhedscenter Vest i Gellerup ved Aarhus et arbejde med at involvere lokale aktører og borgere i Gellerup for at fastlægge indholdet i sundhedscenteret. Fælles for disse brugerinddragende organer er målet om at sikre bredere forankring af vigtige samfundsinstitutioners opgaveløsning, prioriteringer og fortsatte udvikling; selvfølgelig i respektfuldt samspil med ansvarshavende politikere og de fagprofessionelle.
Der skal gennemføres forsøg med nye former for demokratisk indflydelse.
Det skal ske med henblik på at skabe en tættere inddragelse og et bredere engagement blandt lokale borgere i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
En positiv udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan kun ske ved at have engagerede og kompetente medarbejdere.
Derfor er det afgørende, at der sker en løbende kompetenceudvikling og videreuddannelse af det sundhedsfaglige personale. Det kræver ressourcer til uddannelsesforløb og vikardækning, samt at de enkelte arbejdspladser bestræber sig på at skabe lærende miljøer med plads til refleksion og kollektiv sparring.
Sundhedsvæsenet er afhængigt af, at nyuddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle har fået en solid uddannelse, som ruster den nyuddannede til at være en refleksiv praktiker.
Den fortsatte forskydning, hvor stadigt større andele af den samlede sundhedsopgave forventeligt vil skulle løses i kommunerne, skal afspejles i grunduddannelserne – både i forhold til vægtningen af indhold og teori samt i forhold til den kliniske uddannelse.
Under ledelse af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske er der bl.a. fokus på at have en tæt kontakt til hver eneste studerende flere gange i uddannelsesforløbet, og der er uddannet et stort antal kliniske vejledere, så hver studerende er koblet til sin egen kliniske vejleder.
Samtidig har Silkeborg Kommune valgt at have kliniske uddannelsespladser på alle tidspunkter af uddannelsen og i alle dele af kommunen.
Silkeborg Kommune har et tæt samarbejde med især Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, som hører til Professionshøjskolen VIA. Samarbejdet har omfattet en række indsatser:
Kommuner – såvel som regioner – skal prioritere kompetenceudvikling, videreuddannelse og lærende miljøer, herunder gode kliniske uddannelsesforløb for studerende på de sundhedsfaglige grunduddannelser.
De nyuddannede sygeplejersker skal sikres styrkede kliniske kompetencer og øget viden om sundhedsopgaverne i det nære sundhedsvæsen. Det kræver bl.a., at kommunerne skal udvikle gode rammer for systematisk kompetenceudvikling og sikre kliniske uddannelsesforløb af høj kvalitet gennem veluddannede og kompetente kliniske vejledere og engagerede ledere.
Forskning i sundhed, og herunder sygepleje, bidrager med vigtig – og ny – viden inden for en lang række områder i sundhedsvæsenet.
I Aalborg Kommune har man ansat fire udviklingssygeplejersker, som har særligt fokus på udvikling og implementering af sundhedsindsatser.
Aalborg Kommune deltager samtidig i forsknings- og udviklingsarbejder i samarbejde med bl.a. Aalborg Universitetshospital og University College Nordjylland.
Samarbejdet mellem enhederne har foreløbig resulteret i en række forskningsprojekter om bl.a. tværsektoriel forløbskoordination, medicinhåndtering i hjemmesygeplejen, velfærdsteknologi på ældreområdet og tidlig opsporing af sygdom hos ikkesynligt udsatte mænd.
Kommunerne har ikke tradition for at forske og udvikle ny viden i samme omfang som regionerne.
Der er imidlertid et væsentligt øget behov for forsknings- og udviklingsindsatser i relation til de kommunale sundhedsindsatser og i relation til de typer af komplekse og ofte tværgående opgaver, der i stigende grad i et fremadrettet perspektiv vil vokse.
Et væsentligt forskningsområde vil være sundhedsfremme og forebyggelse, herunder emner som ernæring, fysisk aktivitet, forebyggelse af rygning, mindskelse af social ulighed og øget forståelse for sundhed hos borgerne.
Den kommunale forskning skal ligeledes have fokus på helhedsorienterede forløb, kroniske sygdomme, sund aldring, demens, psykisk og mental sundhed, rehabilitering m.v.
Der skal oprettes et videncenter for forskning i kommunal sundhed, som har en tilknytning til både universiteter, professionshøjskoler og forskningsmiljøer i regionerne.
Det kommunale forsknings- og udviklingsarbejde skal have sit fokus på sundhedsindsatserne i det nære sundhedsvæsen inden for alle områder, og det skal være orienteret mod hele befolkningen.
Målet med forskningen er at bidrage til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så der sikres høj kvalitet i indsatserne, høj patienttilfredshed og livskvalitet for patienterne, samt at ressourcerne til sundhedsvæsenet anvendes på den mest effektive måde.
Læs mere om det politiske udspil fra Dansk Sygeplejeråd:
Grete Christensens, formand for Dansk Sygeplejeråd, fortæller om "Et sammenhængende sundhedsvæsen med mennesket i...
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Vis mere
Dansk Sygeplejeråd har i 2016 udarbejdet 15 anbefalinger for at få et "Et sammenhængende sundhedsvæsen med...