Forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker - kort forklaret

Med Sundhedsreformen blev det besluttet, at sygeplejersker skal have et forbeholdt (af nogle kaldet selvstændigt) virksomhedsområde. Lovforslaget var i høring i august 2022, og er ikke endeligt vedtaget endnu. Her skitserer vi, hvorfor virksomhedsområdet er vigtigt, og hvad det vil betyde for sygeplejersker.

Det forbeholdte virksomhedsområde til sygeplejerskerne har været i høring i august 2022. Lovforslaget er endnu ikke fremsat i Folketinget, og kan nå at ændre sig undervejs. Hvis der bliver udskrevet valg, inden lovforslaget er vedtaget, kan det forsinke eller ændre processen. Nedenfor giver vi vores bud på, hvad et selvstændigt virksomhedsområde vil betyde for sygeplejersker. 
 

Hvilke opgaver er der tale om?

Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det i praksis betyde, at sygeplejersker fremover må udføre følgende opgaver uden forudgående delegation/tilladelse fra en læge:

  • Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver
  • Ordination og anvendelse af influenzavaccinationer stivkrampevaccinationer og pneumokokvaccinationer, herunder anafylaksiberedskab
  • Anlæggelse af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker
  • Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen
  • Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren
  • Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk katetre umiddelbart efter, at den er faldet ud
  • Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet, herunder med ordination og anlæggelse af forudgående lokalbedøvelse
  • Ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling, ordination af lægemidler mod børneorm, antidoten naloxon samt adrenalin som anafylaksiberedskab

Et forbeholdt virksomhedsområde vil give sygeplejerskerne mulighed for at udføre disse opgaver uden først at skulle bruge tid på at kontakte lægen, hvis sygeplejersken vurderer, at det ikke er nødvendigt med en lægelig vurdering. Hvis sygeplejersken er i tvivl, skal han/hun kontakte lægen.
 

Opgaver sygeplejersker allerede udfører

Et forbeholdt  virksomhedsområde til sygeplejersker vil  omfatte arbejdsopgaver som i stor udstrækning allerede i dag udføres af sygeplejersker på tilladelse (også kaldet ’delegation’) fra en læge, men hvor sygeplejersken har den nødvendige faglighed til selv at tage stilling.

Med et forbeholdt virksomhedsområde kan sygeplejersker fremover iværksætte visse typer opgaver uden forinden at skulle have en delegation fra en læge. Det kan eksempelvis være at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen. Her vil sygeplejersken kunne handle selvstændigt på sine observationer, hvilket kan have stor betydning for patienten/borgeren, der hurtigere får den rette indsats.

 

Sygeplejersken vil fortsat skulle have et tæt samarbejde med patientens læge og henvende sig til lægen, hvis han/hun er i tvivl om, hvad der er den rette indsats.

Andre autoriserede sundhedspersoner har også et forbeholdt virksomhedsområde

Nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner, fx læger og tandlæger, har et forbeholdt virksomhedsområde. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er dem, der må udøve bestemte opgaver, fx gennembrud af hud og behandling med receptpligtige lægemidler.

Hvis sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde, ændrer det ikke på lægers eller andre faggruppers forbeholdte virksomhedsområde.

Tandplejere og jordemødre er eksempler på faggrupper, der allerede har et forbeholdt virksomhedsområde, som giver mulighed for at udføre udvalgte opgaver uden at spørge en tandlæge eller læge om lov.
 

Det vil et forbeholdt virksomhedsområde betyde for dig som sygeplejerske

Sundhedsreformen lægger op til, at alle sygeplejersker fremover skal kunne udføre de oplistede  opgaver ovenfor uden først at skulle have en delegation fra en læge. 

DSR mener: Derfor skal sygeplejersker have et selvstændigt virksomhedsområde

Sygeplejersker skal i dag have tilladelse fra en læge til at udføre en række opgaver, som de ellers er uddannet til og har stor erfaring i at udføre. Det giver i nogle tilfælde et unødvendigt tidsforbrug for både sygeplejersker og læger, og det giver øget ventetid og mulig sygdomsforværring for borgerne. Autorisationsloven bør derfor moderniseres, så sygeplejersker kan sætte hurtigt ind i tilfælde af fx dehydrering. Det vil især være en fordel i det nære sundhedsvæsen, men forslaget har positiv indvirkning på hele sundhedsvæsenet.

Læs DSRs 13 sygeplejefaglige anbefalinger til en sundhedsaftale


Stadig et tæt samarbejde med lægen – men mindre bureaukratisk

Det vil også fremover være sådan, at sygeplejersken skal kontakte patientens læge, hvis der fx pga. særlige forhold ved patienten er tvivl om, hvilken undersøgelse eller behandling, der er relevant, eller hvis sygeplejersken mangler journaloplysninger for at kunne vurdere patienten.

Der skal således også fremover være et tæt samarbejde om behandlingen mellem sygeplejersken og patientens læge. Begge faggrupper skulle gerne opleve samarbejdet som mindre bureaukratisk, når sygeplejerskerne får et forbeholdt virksomhedsområde.

 

 

 

Går et forbeholdt virksomhedsområde ud over patientsikkerheden?

Nej. Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker vil kun omfatte opgaver, som Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, har vurderet, at det er patientsikkert at inkludere.

Læs mere i dette interview med Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed

Sygeplejerskerne vil have samme ansvar som i dag for at udføre deres opgaver med omhu og samvittighedsfuldhed, som det er beskrevet i autorisationsloven. Hvis sygeplejersken er i tvivl i forhold til den enkelte patient, vil det også fremover være sådan, at sygeplejersken skal kontakte lægen, der herefter beslutter hvilken behandling, patienten skal have.

Sygeplejersker, der ikke føler sig fagligt klædt på til at udføre en opgave, vil skulle oplæres.
 

Sygeplejersken vil have ansvaret indenfor det forbeholdte virksomhedsområde

Ligesom det gælder al anden behandling, vil sygeplejersker også indenfor et forbeholdte virksomhedsområde have ansvaret for de vurderinger og den behandling, de udfører.  

Det vil fortsat være lægerne, der som udgangspunkt vil have det overordnede behandlingsansvar og dermed lægge de overordnede behandlingsplaner for patienterne.
 

Sammenhæng mellem løn og et forbeholdt virksomhedsområde

Det forbeholdte virksomhedsområde til sygeplejersker er et udtryk for, at lovgivningen tilpasses den naturlige udvikling af sygeplejerskefaget. Det indgår ikke i den politiske aftale, at der følger mere løn med indførelsen af etforbeholdt virksomhedsområde. Det er helt naturligt, da regeringen ikke er forhandlingspart vedrørende løn.

Vi vil dog – som i alle andre situationer, hvor faget eller opgaverne udvikler sig – kunne indlede lokale drøftelser om løn og vilkår.
 

Hvor finder jeg lovforslaget og DSR’s høringssvar?

Læs lovforslaget på Høringsportalen

Læs Dansk Sygeplejeråds høringssvar her


Følg med

Der er stadig uafklarede spørgsmål til, hvordan et forbeholdt virksomhedsområde kommer til at se ud for sygeplejersker. Vi opdaterer løbende denne side efterhånden, som vi ved mere.

Se også om selvstændigt virksomhedsområde