Ligeløn: Det arbejder vi for

Sygeplejerskernes lønefterslæb skyldes Tjenestemandsreformen fra 1969. Højere løn kan ikke alene løses ved forhandlingsbordet med arbejdsgiver. Det kræver politisk handling. Læs mere om Tjenestemandsreformen og kampen for ligeløn.

Tjenestemandsreformen: Lønnen er historisk betinget

Højere løn kan ikke alene løses via overenskomstforhandlinger med arbejdsgiver, og tiden har vist, at sygeplejersker ofte har været på barrikaderne med strejker. Alligevel er vi ikke sluppet af med det lønefterslæb, der siden tjenestemandsreformen i 1969 har indplaceret os i et uretfærdigt og lavt lønhieraki. 

Tjenestemandskommissionen blev nedsat i 1965 og med reformen i 1969 fik komissionen til opgave at indplacere alle offentligt ansatte på en lønskala. Indplaceringen blev ikke lavet efter objektive kriterier som fx uddannelse. Det betød, at sygeplejersker og andre "kvindefag" blev placeret lavt.

Lønefterslæbet kan den danske model ikke rette op på

Sygeplejersker og andre kvindedominerede fags løn er her over 50 år senere stadig låst fast i bunden af lønhierakiet i den offentlige sektor. Den gamle ulighed mellem faggrupperne kan stadig ses. Selvom vi kan forhandle os til forbedringer, kan den danske model ikke rette op på uligheden i lønnen mellem de traditionelt mands- og kvindedominerede fag. 

DSR støtter forskning i Tjenestemandsreformen

Forskning i Tjenestemandsreformen har været i fokus for historiker og ligelønsforsker, Astrid Elkjær Sørensen. DSR har støttet forskningen. I den seneste forskning fra Astrid Elkjær Sørensen og Institut for Menneskerettigheder, anbefaler institutet, at regeringen tager initiativ til en statslig evaluering af Tjenestemandsreformen. De anbefaler også, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af lønefterslæbet.

Historien om tjenestemandsreformen og arbejdet for en bedre løn

Bedre balance mellem løn, uddannelse og ansvar har været en mærkesag for DSR i mange år. Historisk er der især tre vigtige milepæle i lønkampen, som stadig i dag påvirker sygeplejerskers løn og lønefterslæb.

Uligeløn skaber et kønsopdelt arbejdsmarked

Ligelønskommissionen fandt i 2010, at tekniske fag bliver lønnet højere end omsorgsrelaterede fag. Det skaber et kønsopdelt arbejdsmarked, da kvinder typisk arbejder med omsorg som offentligt ansatte, mens mænd typisk arbejder med teknik i det private.

Lønforskelle mellem mænd og kvinder findes stadig i dag. Tal fra Danmarks statistik fra 2019 viser, at der er 18,6 procent forskel i lønnen mellem mænd og kvinder i Danmark på tværs af de mellemlange uddannelser. 

Politikerne skal løse uliglønnen 

Tre ud af fire danskere mener, at politikerne skal prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem kvinde- og mandsdominerede fag. Det viser en undersøgelse fra 2019, som Epinion har lavet for Ligelønsalliancen.

Politikerne må på banen med lovgivning for at opnå ligestilling i de offentlige lønninger. DSR arbejder i en række politiske spor, der lægger pres på politikerne for at tage ansvar og rette op på lønefterslæbet. Det gør vi blandt andet gennem lobbyarbejde på Christiansborg, møder med partiernes ordførere og ved at fastholde og initiere en offentlig debat om ligeløn og ligestilling.

Læs Epinions undersøgelse om danskernes holdning til ligeløn