LigelønsTALKS

Tilmeld dig vores digitale debatter om ligeløn her og se højdepunkter fra tidligere afholdte LigelønsTALKS.

Hvad er LigelønsTALKS?

  • LigelønsTALKS er digitale debatter - en af vores medlemsaktiviteter i kampen for ligeløn og opgøret med det uretfærdige lønefterslæb.
  • Vi sætter fokus på forskellige aspekter af ligeløn og arbejdsforhold sammen med en række eksperter.
  • Vores digitale debatter følger arbejdet i den lønstrukturkomité, regeringen nedsatte i kølvandet på OK21. Lønstrukturkomitéen skal se på strukturerne for løn i den offentlige sektor og konsekvenserne af at ændre dem. DSR's formand Grete Christensen har plads i komitéen.
  • Vi planlægger løbende flere digitale debatter med forskellige eksperter i løbet af 2022. 

 

Genoplev tidligere LigelønsTALKS her:

Hør sundhedsøkonom Jes Søgaard knække tre myter om højere løn til sygeplejersker

Er det for dyrt at give sygeplejersker mere i løn? Kan det passe, at det ikke er mere i løn, der gør medarbejdere glade? Og går det ud over de privatansatte, hvis de offentligt ansatte bliver lønførende?

LigelønsTALK - Tre myter om højere løn

Hvordan vil regionerne holde på sygeplejerskerne?

Chefforhandler Heino Knudsen (S) fra Danske Regioner fortæller om udfordringerne med at holde på sygeplejerskerne og sikre rekruttering til uddannelsen - og hvilken betydning lønnen har.

LigelønsTALK - Hvordan vil regionerne holde på sygeplejerskerne?

Ligestillingsminister Trine Bramsen

Ligestillingsminister Trine Bramsen deltog i LigelønsTALKS fredag d. 26. august kl. 14-15. Det var midt i normal arbejdstid, og derfor blev denne udgave af LigelønsTALK optaget. Se videoen med ligestillingsminister Trine Bramsen her (kræver login).

Den danske model

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, det er politikerne, der sidder med den varme ligeløns-kartoffel, og det er på tide, de kommer på banen. Det og meget mere fortalte han om til vores LigelønsTALK om den danske model. Få 3 centrale pointer her:

LigelønsTALK - Den danske model

Fundamental sygepleje skal have højere status

Sygeplejerske og forskningsleder for Klinisk Sygepleje, Tove Lindhardt, er ekspert i Fundamentals of Care. Hun beskriver, hvordan en højere status til den fundamentale sygepleje kan være med til at vise, hvad sygeplejersker i virkeligheden er værd.

Fundamental sygepleje skal have højere status

Fundamentals of Care kan være med til at vise, hvad sygeplejersker i virkeligheden er værd - Tove Lindhardt, sygeplejerske og forskningsleder for Klinisk Sygepleje.

Tove Lindhardt LigelønsTALK 27.04Fundamentals of Care og Ligeløn

Fundamentals of Care (FoC) er en sygeplejefaglig begrebsramme, der er udviklet for at skabe opmærksomhed på essensen og kompleksiteten af sygepleje. Det er et opgør med en tendens i sundhedsvæsenet til at nedprioritere patienters fundamentale behov for fx ernæring, personlig hygiejne og værdighed til fordel for teknisk og opgavecentreret sygepleje. Der er brug for at give den fundamentale sygeplejes kerneværdier en højere status.

Hent Tove Lindhardts oplæg om Fundamentals of Care her (PDF).

Det er for svært at beregne værdien af omsorg

Aktivist Emma Holten var hovedtaler, da vi sygeplejersker stod sammen med pædagoger og socialrådgivere for ligestilling og ligeløn på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2022.

Emma Holten om feministisk økonomi

Se højdepunkter om, hvorfor feministisk økonomi er relevant for os sygeplejersker. Det handler bl.a. om, hvordan man beregner værdien af omsorgsarbejde.

Omsorgens betydning er underkendt i sundhedsvæsenet

Få 3 centrale pointer på 3 minutter fra Jacob Birkler, ph.d. i sundhedsetik og tidl. formand for Det Etiske Råd.

LigelønsTALK med Jacob Birkler

Omsorgens betydning er underkendt i sundhedsvæsenet. Det skal vi have lavet om!

Omsorgens værdi og vigtighed - debatindlæg af Jacob Birkler

I et debatindlæg på Facebook og i avisen Altinget skriver Jacob Birkler bl.a.:

"Den vigtigste etiske prioritering i det danske sundhedsvæsen handler om en ubalance i forholdet mellem behandling og omsorg. Vi har indført behandlingsgaranti, men der er ingen garanti for omsorg, hvis du bliver indlagt på et dansk sygehus. Det er eksempelvis behandlingen som dikterer indlæggelsestiden og ikke omsorgen. Patienten bliver udskrevet når behandlingen er overstået selvom omsorgsbehovet kan være stort".

Læs debatindlægget på Facebook (offentliggjort 6. juni 2022)

5 kampe, der kom før lønkampen

Der var drøn på, da historiker og ph.d. Astrid Elkjær Sørensen gav et lynkursus i kvindekamp. Se 5 vigtige kampe, sygeplejersker har kæmpet de sidste 100 år.

Vores lønkamp: 5 strejker på 50 år

Forstå DSR's og sygeplejerskernes kamp for ligeløn på 5 minutter.

DSR's og sygeplejerskernes kamp for ligeløn