Lønstrukturkomitéen: Hvad er det?

Lønstrukturkomiteen skal bl.a. se på strukturerne for løn i den offentlige sektor og konsekvenserne af at ændre dem. Komiteen skulle have afsluttet sit arbejde ved udgangen af 2022, men på grund af folketingsvalget er deadline udskudt.

Fem hurtige om Lønstrukturkomiteen 

Regeringen har lanceret en lønstrukturkomité, som skal se på lønstrukturen på det offentlige område – herunder betydningen af bl.a. tjenestemandsreformen fra 1969.  Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til en plads i komitéen.   

1. Hvad er Lønstrukturkomitéen? 

Lønstrukturkomitéen var et element i mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen under sygeplejerskernes forhandlinger ved OK21. Det var Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i forbindelse med sygeplejerskernes forhandlinger i forligsinistutionen foreslog komiteen. Det bakkede arbejdsgiverne  op om i mæglingsforslaget.

 

2. Hvad skal de arbejde med i komitéen og hvordan?

  • Lønstrukturkomiteen starter ikke forfra, men bygger videre på eksisterende viden fra bl.a. Lønkommissionens anbefalinger fra 2010. 
  • Komitéen afslutter sit arbejde senest ved udgangen af 2022.
  • Komitéen skal bl.a. analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor og belyse effekter ogkonsekvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer. Dette skal ske indenfor den danske model, som bl.a. dækker over overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og medarbejdernes faglige organisationer som fx Dansk Sygeplejeråd.
    Læs kommissoriet, der sætter rammerne for arbejdet, på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.  

3. Hvad var konklusionerne fra Lønkommissionen i 2010? 
 

Efter den lange strejke i 2008 blev der som en udløber af overenskomstforhandlingerne nedsat en lønkommission. Den skulle kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor. Det mundede ud i en rapport i 2010. Den viste bl.a., at især gruppen af traditionelt kvindedominerede fag med en mellemlang videregående uddannelse haltede lønmæssigt efter de traditionelt mandsdominerede fag.
 

4. Hvad vil Dansk Sygeplejeråd tage med til arbejdet i Lønstrukturkomitéen? 

 Lønstrukturkomitéens arbejde er vigtigt. Det skal give et datagrundlag for Dansk Sygeplejeråds fortsatte kamp for ligeløn. Derfor vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for, at  lønstrukturkomiteens konklusioner kan vise en vej til et opgør med uligeløn.

Derudover arbejder Dansk Sygeplejeråd i komiteen på en anerkendelse af den eksisterende viden, som allerede slår uligelønnen i den offentlige sektor fast.

Det er f.eks. veldokumenteret, at de traditionelt kvindedominerede fag med mellemlange videregående uddannelser har det største lønefterslæb i forhold til traditionelt mansdominerede fag med samme uddannelsesniveau. Lønstrukturkomitéens arbejde kommer ikke til at løse problemerne med uligeløn alene. Det kan kun ske ved, at politikerne i Folketinget afsætter penge til at løse problemet. 

Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd også uden for komiteen for at sikre politisk handling efter komiteens arbejde.

 

5. Hvem sidder i komitéen? 

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er blevet tildelt en plads af Fagbevægelsens Hovedorganisation.  Der er i alt 17 medlemmer 

Komitéen bliver ledet af professor Torben M. Andersen og består herudover af følgende eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Der er seks ekspertmedlemmer i Lønstrukturkomiteen:

  • Mona Larsen, seniorforsker hos VIVE. Forsker bl.a. i lønforskelle mellem mænd og kvinder og udbud af arbejdskraft. 
  • Mette Ejrnæs, professor i økonomi ved Københavns Universitet. Forsker bl.a. i indkomstprocesser over arbejdslivet og forbrug. 
  • Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef for afdelingen Arbejde og Ældre hos VIVE.  Afdelingen beskæftiger sig med beskæftigelse og integration samt ældreområdet. 
  • Astrid Würtz Rasmussen, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i arbejdsmarkedspolitik, familieøkonomi og uddannelse.
  • Lars Andersen, direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). AE-rådets arbejde dækker blandt andet arbejdsmarkedspolitik og samfundsøkonomi.   
  • Henrik Bach Mortensen vicepræsident i ALDE, (Alliancen for liberale og demokratiske partier i Europa). Medstifter af CEPOS og tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. 

Der er ti medlemmer i Lønstrukturkomiteen, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter:

FH har fem pladser i Lønstrukturkomiteen: 

  • Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. 
  • Rita Bundgaard, sektorformand for HK Stat, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg og forhandlingsleder for de ansatte i staten. 
  • Mona Striib, forbundsformand for FOA, formand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder for de kommunalt ansatte. 
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, formand for Sundhedskartellet, næstformand for Forhandlingsfællesskabet og forhandlingsleder for de regionalt ansatte. 
  • Claus Jensen, formand for Dansk Metal, formand for CO-industri og forhandler af Industriens Overenskomst.

Akademikerne har en plads: 

  • Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne og næstformand for Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Arbejdsgiverne har tre pladser til de offentlige arbejdsgivere og en til de private:

  • Jacob Holbraad, administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening og chefforhandler for arbejdsgiverne i det private. 
  • Signe Friberg Nielsen, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og chefforhandler for staten på arbejdsgiversiden.
  • Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune for Konservative, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og chefforhandler i KL.
  • Anders Kühnau, regionsrådsformand i Region Midt, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn og chefforhandler i Danske Regioner.

Læs mere