Tjenestemandsreformen af 1969

Tjenestemandsreformen af 1969 placerede sygeplejersker på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag. Læs mere om den politikerskabte reform, der er skyld i det lønefterslæb, som sygeplejerskerne stadig kæmper med den dag i dag.

Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Lønhierarkiet, der ikke blev ændret

I 1919 blev den første tjenestemandslov vedtaget. Her blev sygeplejerskerne placeret lavt lønmæssigt og var allerede på det tidspunkt ikke tilfredse med lønnen. Det skulle der laves om på med Tjenestemandsreformen i 1969.

Tjenestemandskommissionen

Inden vedtagelsen af Tjenestemandsreformen havde man gennemført et stort kommissionsarbejde i Tjenestemandskommissionen, som blev nedsat i 1965. Her var ønsket, at lønnen i det offentlige skulle gives efter objektive kriterier, og at staten skulle have et fleksibelt system, der gav mulighed for justeringer i takt med samfundets udvikling.

Kirsten Stallknecht i front

Dansk Sygeplejeråds daværende formand, Kirsten Stallknecht, forsøgte flere gange at få politikere og Folketinget til grundigt at undersøge og ændre sygeplejerskerne løn, når man nu var i gang med at lave lønsystemet om.

Men det lykkedes af flere grunde ikke at lave et objektivt system for indplaceringen på løntrin med Tjenestemandsreformen, som dermed endte med i høj grad at videreføre et eksisterende lønhierarki fra Tjenestemandsloven i 1919.

Samme lønhierarki som i 1919

Tjenestemandskommissionen valgte hovedsageligt at bevare lønhierarkiet fra 1919, og Tjenestemandsreformen i 1969, som skulle sikre større ensartethed i løn og ansættelsesforhold i den offentlige sektor, kom ikke til at ændre ved sygeplejerskernes lave løn.

Tjenestemandsreformen indeholdt en lønindplacering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.

Lønhierarki i den offentlige sektor

Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer. Dermed blev der skabt et lønhierarki i den offentlige sektor.  Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen i forhold til f.eks. folkeskolelærere og politibetjente var uforandret efter 1969, og er det stadig.

Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter og satte rammerne for lønnen for de offentligt ansatte.

Se filmen om DSR's og sygeplejerskernes kamp for ligeløn

 

Lønefterslæb bekræftet af forskning

Store dele af den viden, man har i dag  om lønefterslæbet, skyldes forskning i de kvindedominerende fags lønkamp af postdoc i historie ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen og Institut for Menneskerettigheder. DSR har været med til at støtte denne forskning. 

Forskningen viser, at det lønhierarki, som blev vedtaget af Folketinget i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969, i høj grad stadig eksisterer i dag.

Lønnen svarer ikke til uddannelsen, ansvaret og opgaverne

Astrid Elkjær Sørensens forskning har også vist, at sammenhængen mellem sygeplejerskernes løn og deres uddannelsesniveau er blevet forringet i løbet af de 50 år siden Tjenestemandsreformen. 

I 1969 var den adgangsgivende uddannelse til sygeplejerskefaget 3,5 år. I dag er der krav om en studentereksamen før uddannelsen til sygeplejerske, og det tager i alt 6,5 års uddannelse efter folkeskolen at blive sygeplejerske. 

Selvom sygeplejerskeuddannelsen er blevet en professionsbachelor, har den styrkede faglighed og de øgede kompetencer ikke givet sygeplejerskerne et lønløft, der svarer til deres uddannelsesniveau.

Mere om uligeløn

 

Skriv under

Mere om løn og lønkamp

Forstå din løn