Sundhedsvæsnets udfordringer
Udviklingen i befolkningens sygdomsmønstre peger sammen med de økonomiske fremskrivninger frem mod en uholdbar situation, hvor spændet mellem opgaver og ressourcer bliver større og større.
- Flere borgere vil blive diagnosticeret med én eller flere kroniske sygdomme, der har langvarig effekt på deres livskvalitet og arbejdsevne.
- Som følge af flere ældre vil de aldersbetingede sygdomme blive en stor udfordring for sundhedsvæsnet – til trods for at en stor gruppe ældre får en alderdom uden helbredsproblemer. Eksempelvis forventes antallet af borgere med demens at stige med 30 pct. i 2025.
- Alene som følge af den demografiske udvikling vil antallet af kræftramte stige med 25 pct. over de næste 15 år . Sundhedsvæsnet skal ikke bare omstilles til, hvordan man tackler disse flere kræfttilfælde, men også at flere kræftpatienter overlever deres kræftdiagnose med eventuelle følgevirkninger.
Som samfund står vi derfor over for en massiv udfordring med at udvikle en af velfærdsstatens grundsøjler – sundhedsvæsnet.
Den markante vækst i aktiviteten i sundhedsvæsnet siden 2001 betyder, at aktiviteten pr. sundhedsprofessionel er steget med 40 pct. siden 2001. Sagt på en anden måde: 72 sygeplejersker løser i dag de samme opgaver, som 100 sygeplejersker gjorde i 2001.
En del af væksten kan forklares med den faglige og teknologiske udvikling. Eksempelvis kan flere behandlinger i dag klares ambulant, end det var tilfældet tidligere. Men der er også tale om, at hver sundhedsprofessionel løser markant flere opgaver i dag end for bare 14 år siden.
Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen
Udviklingen stiller store krav til fremtidens sundhedsvæsen. Hvis vi som samfund skal sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen fremadrettet, så er det helt afgørende, at vi finder nye løsninger. Dansk Sygeplejeråd anbefaler en plan, der tager fat på fire væsentlige områder:
