Dansk Sygeplejeråd finder det oplagt at fokusere på at udvikle og styrke Nordic School for Public Health og gøre det mere attraktivt for også danske studerende at udnytte de bredere uddannelser inden for folkesundhedsområdet.
Dansk Sygeplejeråd vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at kommentere på evalueringen af Nordic School for Public Health (NHV).
NHV har en helt afgørende betydning for uddannelse og forskning inden for hygiejnesygepleje, og det er i dag den eneste nordiske uddannelsesinstitution, hvor danske sygeplejersker kan få en uddannelse i infektionshygiejne. Samtidig har NHV væsentlige styrker inden for en række andre områder, som man ikke finder på tilsvarende vis i de enkelte nordiske lande.
I høringsbrevet fremhæves 3 scenarier for en fremtidig udviklingsretning for NHV (udover et scenarie, der omhandler nedlæggelse). Det fremhæves desuden, at de tre scenarier vil kunne kombineres i et vist omfang.
Det er Dansk Sygeplejeråds vurdering, at man også med fordel kunne inkludere et scenarie, hvor NHV fortsætter uændret, men med fokus på at styrke det unikke fælles nordiske uddannelsestilbud inden for de områder, hvor NHV har sin berettigelse. Endvidere vil vi foreslå, at man udvider de tre scenarier til også at inddrage mulighed for, at NHV indgår i tættere samarbejdsrelationer med nationale uddannelsesinstitutioner i de nordiske lande omkring forskning og uddannelse, og hvor NHV bl.a. kan tilføre uddannelsesmiljøerne i de nordiske lande et stærkt fagligt netværk i Norden.
Den første hygiejnesygeplejerskeuddannelse i Danmark blev gennemført i 1984. Siden har der været gennemført to specialuddannelsesforløb, og uddannelsen er blevet udbudt og aflyst yderligere tre gange. Senest i 2007. Årsagen til aflysningerne har været for få kvalificerede ansøgere.
Da både Norge og Sverige i lighed med Danmark dels manglede uddannede infektionshygiejnesygeplejersker og ikke havde en uddannelse, blev der indgået et nordisk og tværfagligt samarbejde, der i 2007 resulterede i oprettelsen af Diplomprogrammet i smittskydd/vårdhygien/smittevern/infektionshygiejne ved NVH. Erfaringerne hermed er gode, idet man dels har et stærkt fagligt miljø omkring uddannelsen, dels har tilstrækkelig med ansøgere til at udbyde uddannelsen kontinuerligt. Nogle af de studerende vælger endvidere at supplere uddannelsen med en mastergrad på NHV.
Der er ingen tvivl om, at behovet for hygiejnesygeplejersker ikke bliver mindre fremover. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en ny vejledning om bekæmpelse af multiresistente stafylokokker, der understreger behovet for en mere robust organisering af det infektionshygiejniske arbejde.
Dertil kommer, at en del af de erfarne hygiejnesygeplejersker er på vej til at forlade arbejdsmarkedet.
Hvis muligheden for at få en uddannelse på højt niveau på NHV falder bort, vil Danmark få problemer med få kvalificerede hygiejnesygeplejersker. Der eksisterer simpelthen ikke et relevant alternativt dansk uddannelsestilbud. Samtidig er det helt afgørende for kvaliteten af infektionsforebyggelsen i det danske sundhedsvæsen, at der udbydes en specialerettet uddannelse på minimum diplomniveau. Ligeledes finder vi det vigtigt, at der er mulighed for at kombinere denne uddannelse med en MPH i lighed med, at sundhedspersonale i sammenlignelige funktioner i Danmark videreuddanner sig på master- og kandidatniveau.
Det er Dansk Sygeplejeråds vurdering, at NHV har en unik betydning i Norden. Dels pga. de udbudte uddannelser og den fælles nordiske forsknings- og uddannelsestilgang. Dels pga. det unikke studiemiljø, som det er lykkedes at opbygge omkring skolen gennem en årrække, og som bl.a. betyder, at man som studerende opnår et bredt fagligt netværk som en del af sit studie.
Vi mener derfor, at det er mest oplagt at fokusere på at udvikle og styrke NHP og gøre det mere attraktivt for også danske studerende at udnytte de bredere uddannelser inden for folkesundhedsområdet. Skolen bør fortsat være et unikt uddannelses- og forskningssted i Norden, og de udbudte fagområder vil med dette perspektiv kunne komme til at stå stærkt også internationalt.
Der er potentiale for, at NHV – gennem et tættere samarbejde med nationale uddannelsesinstitutioner – fx kunne udbyde flere sundhedsuddannelser, der efterspørges i de nordiske lande, men som (endnu) ikke har et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i hvert enkelt nordisk land, eller hvor der er en fordel i at samle forsknings- og undervisningskræfterne i et nordisk regi for at opbygge en stærk faglig kvalitet.
I forhold til de opstillede scenarier lægger vi særligt vægt på scenarie 1 og 2 i en kombination – og med de perspektiver, som er nævnt ovenfor. Det er helt essentielt, at NHV fortsat udbyder relevante uddannelser, herunder især uddannelsen i infektionshygiejne, og at der fortsat bedrives relevant forskning til at understøtte bl.a. en forskningsbaseret uddannelse i infektionsuddannelse. Den bør fortsat være fællesnordisk, da det er tvivlsomt, om de enkelte lande har tilstrækkeligt med studerende til at drive en egen uddannelse.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler også, at det nuværende diplomprogram i infektionshygiejne bliver udvidet til en masteruddannelse, der kan matche tilsvarende uddannelser internationalt.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at vi finder det betænkeligt at omregne de samlede omkostninger til ECTS-point, da institutionen jo i dag også har andre funktioner end ren uddannelse.
Med venlig hilsen
Grete Christensen
Formand
