Fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling - DSR's høringssvar

Dansk Sygeplejeråd finder, at vejledningen er både god og handlingsanvisende, men der er områder, hvor vi savner en tydeliggørelse i vejledningen til gavn for de sundhedsprofessionelle, der står i de konkrete situationer.

​Tak for muligheden for at samarbejde om og indgive høringssvar på denne meget vigtige vejledning.

 

Det er en god og handlingsanvisende vejledning, men der er dog områder, hvor vi savner en tydeliggørelse i vejledningen til gavn for de sundhedsprofessionelle, der står i de konkrete situationer. Det gælder særligt i forhold til situationer, hvor der ikke er tale om et palliativt forløb, men hvor man fx på et plejehjem finder en beboer død over natten eller i hjemmesygeplejen kommer ud til bopælen og finder en beboer død.

I de tilfælde, hvor der er helt åbenlyse tegn på, at døden er indtrådt fx i form af manglende åndedræt og puls, koldt legeme og dødspletter ser det ud til, at vejledningen stadig som udgangspunkt foreskriver, at man som plejepersonale skal iværksætte genoplivning. Det virker hverken hensigtsmæssigt eller etisk, og vi vil derfor anbefale, at disse situationer fx indskrives som undtagelser i afsnit 5.1.3.3. Det er situationer, der ofte opleves af sundhedspersonale, og derfor er det væsentligt at få tydeliggjort, hvordan man skal agere både i forhold til borgeren og i forhold til, hvem der skal kontaktes.  

 

Det er godt, at vejledningen fremhæver tydeliggørelsen af, at der bør foreligge skriftlige opdaterede behandlingsplaner med relevante beslutninger og tilhørende informeret samtykke. Vejledningen tydeliggør også lægens ansvar for at inddrage de fagprofessionelle og foretage revurdering af behandlingsplaner rettidigt.

 

Vejledningen fortjener ledelsesfokus og en gennemtænkt implementeringsproces, så den kommer til at virke i praksis. Der er vores opfattelse, at vejledningen vil være en stor støtte i udarbejdelse af de lokale retningsgivende dokumenter. Herunder vil vi også nævne, at der bør sættes fokus på information til borgerne om deres rettigheder, hvilket godt kunne præciseres i vejledingen.

 

Vi vil anbefale, at Sundhedsstyrelsen medtænker en evaluering/opfølgning/overvågning af, om vejledningen tages korrekt i anvendelse.

 

En styrkelse ville være at få indarbejdet et tydeligt afsnit om, hvornår det er politiet, der har ansvaret og dermed skal kontaktes, og hvornår det er alarmcentralen (112). Vi ved fra praksis, at utydelighed kan give anledning til uhensigtsmæssige arbejdsgange.

 

Vi ser frem til et særligt afsnit, som Sundhedsstyrelsen har meddelt, at den vil indføje, om ulykker, hvor der er tale om kraftig legemlig nedkøling. Det er godt med en præcisering af, hvordan der tages de rette forholdsregler ved genoplivning af hypertermipatienter.

 

Et rigtig godt og vigtigt afsnit for sygeplejersker er afsnit 5.1.3.3. stk b) om fravalg af genoplivning pga. bestyrket grundlag for at antage at borgeren er død. Det betyder, som vi tolker det, at afdøde kan blive i hjemmet, hvis pårørende ønsker dette. Det vil sikre, at der ikke skal foretages genoplivning og ej heller skal ringes 112, når disse situationer opstår.

 

Yderligere forslag om konkrete rettelser eller præciseringer

 

Afsnit 3, Hvordan genoplivningsforsøg ved hjertestop foretages udenfor sygehusene

I sidste afsnit står anført, at skader vil indtræde efter relativ kort tid hvis der ikke foretages genoplivning. Det ville være mere brugbart, hvis dette kunne præciseres nærmere, så man lettere kan vurdere og iværksætte korrekt behandling og disponere indsatsen rigtigt i forhold til at tilkalde hjælp og gå i gang med genoplivning.

 

Afsnit 5.1.3.1 forsøg på genoplivning afvises ved øjeblikkelig lægeligvurdering

Vi finder det unødvendigt med to forskellige modeller for at få lægelig telefonisk tilladelse til at afstå fra genoplivning.  Der er anført en model, når det er plejehjemspersonale og en anden model, når det er genoplivningsforsøg i det præhospitale område. Vi vil foretrække en enslydende ordning, da vi ikke finder faglige argumenter for to modeller og for at sikre ensartethed og forenkling af arbejdsgangene.

 

Afsnit 6.5 Kommunikation til det sygeplejefaglige personale om fravalg af livsforlængende behandling

Her står, at lægens beslutning så vidt muligt skal foreligge skriftligt, men i akutte situationer kan ske mundtligt. Vi vil foreslå en opstramning for undgåelse af misforståelser, så den ikke-akutte del af kommunikationen altid skal være foretaget skriftligt. Det vil mindske efterfølgende misforståelser og tolkninger af det sagte ord.

 

Afsnit 10.2.3. Brug af forkortelser

Det ville øge klarheden med en fælles national formulering for ”Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop”, så det er tydeligt, let genkendeligt og nemt at finde i dokumentationen for enhver sundhedsprofessionel.

 

Med venlig hilsen

Dorte Steenberg

Næstformand