144 intensivsygeplejersker er forsvundet på et år

Mangel på specialiserede sygeplejersker og lukkede sengepladser presser landets intensivafdelinger. Nye tal viser, at 144 intensivsygeplejersker har forladt landets intensivafdelinger på blot et år.

Oprettet: 13.01.2022
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Det er ikke senge, linoleum og udstyr, der mangler. Når antallet af intensiv senge er blevet færre – og det under en pandemi – skyldes det manglen på kvalificerede sygeplejersker.

Antallet af sygeplejersker på intensivafdelingerne, som har en intensiv specialuddannelse, er faldet fra 1.918 i 2020 til 1.774 i 2021. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special-og Videreuddannelse. Dermed har 144 sygeplejersker forladt deres arbejde på en intensivafdeling på blot et år.

Situationen skyldes dog ikke covid-19, men at der i mange år har været en stigning i aktivitet uden medfølgende økonomi, lyder det fra formand for Det faglige selskab for anæstesi-, intensiv- og opvågningssygeplejersker, Dorte Söderberg:

”Vi har længe gjort opmærksom på manglen på specialuddannede sygeplejersker. Med en pandemi oveni har en del sygeplejersker nu kastet håndklædet i ringen og har forladt intensivspecialet eller sygeplejefaget. De, som er tilbage, har endnu flere vagter, og oven i det skal de varetage oplæring af nye kolleger, som på sigt kan afhjælpe denne pressede situation. Det er ikke holdbart.”

Ministeren i samråd

Det er Dorte Söderberg ikke ene om at mene, og torsdag var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd. Her blev han bedt om at redegøre for, hvordan vi er endt i den situation, at der kun er 10 ledige intensivpladser på hospitalerne (tallet fra december), og at der er sket et fald i intensivpladserne på 23,7 procent på 10 måneder.

Udvalget har også bedt ministeren svare på, hvilke indgreb som regeringen vil igangsætte for at sikre flere intensivpladser. Det var der ikke mange konkrete svar på fra ministeren, der henviste til corona-vinterpakken.

Næstformand Dorthe Boe Danbjørg advarer mod at tro, at man har løst problemet med en midlertidig vinterpakke. Der skal permanente løsninger til:   

”Når vi står i denne situation, er det jo fordi man har forsømt at handle i tide. Vi står ikke blot overfor en alarmerende mangel på sygeplejersker, men også overfor en hurtigt stigende mangel på specialiserede sygeplejersker, ikke mindst inden for intensivområdet. Nu gælder det om at komme i gang med at gøre en indsats for at fastholde og rekruttere, så vi kan sikre, at vi fortsat har specialiserede intensivsygeplejersker, der har lyst til at arbejde på landets intensivafdelinger,” siger hun.    

Skuden vendt på Rigshospitalets Neurocenter

En sådan indsats handler om mange ting, og det er også erfaringen fra Rigshospitalets Neurocenter, som er en af flere intensivafdelinger på Rigshospitalet. Her har man også oplevet, at sygeplejerskerne begyndte at sive, og afdelingen måtte lukke to senge.

”Vi har haft de samme udfordringer, som alle andre, men har nu fået sat en prop i. I midten af 2020 kunne vi godt se, at folk begyndte at søge væk, men nu går det den anden vej,” siger René Richard, der er ledende oversygeplejerske på Rigshospitalets Neurocenter.

Det er sket gennem en særlig indsats, hvor der især har været fokus på tre områder; ledelse, udviklingsmuligheder og work-life balance.

”Ledelse er helt essentielt, og vi har gjort ledelsesspændet mindre ved at ansætte flere afdelingssygeplejersker. Det har givet en meget mere synlig og nærværende ledelse, hvor der er tid til at sparre. Samtidig er der blevet frigivet ledelsestid ved at ansætte en til at lægge vagter,” fortæller René Richard.

Derudover er der kommet mere fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Både for de nye medarbejdere, som ikke er en del af normeringen i de første tre måneder, men også ved at give de erfarne medarbejdere mulighed for at indgå i faglige fora og udviklings- og forskningsprojekter.

Endelig er der kommet mere fokus på work-life balance og det sociale sammenhold på afdelingen. Konkret er vagtplanen blevet mere fleksibel, så det giver mening for den enkelte, blandt andet er der indført differentierede mødetider, så man for eksempel kan møde 8.30-16.30 i stedet for 7-15, hvis man har brug for tid til at aflevere børn.

Det har samlet set givet positive tilbagemeldinger fra medarbejderne, fortæller René Richard:

”De oplever, at de bliver set som en person, og ikke som en brik i et spil. Man kan også have et privatliv, og når personalet er på arbejde nu, oplever jeg, at de har større interesse i at investere tid i hinanden.”