44 millioner skal mindske praksischok hos studerende

Det kan være en barsk omgang for mange sygeplejestuderende, når de går fra bøger og undervisning til virkelighedens patienter ude i praktikken. Uddannelses- og forskningsministeren vil skabe bedre overgange og styrke praktikforløbene med en særpulje på 44 millioner kroner.

Oprettet: 08.01.2020
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Hver fjerde sygeplejestuderende bliver aldrig færdig med uddannelsen, og det betyder, at der hvert år er 1.000 studerende, der alligevel ikke bliver sygeplejersker. For en del studerende skyldes det, at de oplever, at der er for langt mellem teoribøgernes idealforløb og hverdagen ude hos patienterne.

Det er derfor både tiltrængt og glædeligt, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen med opbakning fra regeringens støttepartier har afsat en pulje på 44,2 millioner kroner til initiativer, der kan give en bedre overgang mellem undervisning og praktik. Det mener Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd:

”Det er en rigtig god nyhed, at der nu sættes penge af til at styrke overgangen fra skolebænk til praktik. Alt for mange falder fra i løbet af uddannelsen, og det er både ærgerligt for den enkelte og for samfundet, som mangler sygeplejersker. Jeg håber blandt andet, at en del af puljemidlerne kan bruges på at retænke praktikken og afprøve nye måder at være i praktik på. Derudover vil det være en fordel, hvis regeringen samtidig fastsætter en målsætning om en højere gennemførelsesprocent, for eksempel at 85 procent skal gennemføre uddannelsen.”

Et stort hul der skal fyldes

Også hos de sygeplejestuderende, er der glæde over, at der er penge på vej. Her har budskabet længe været, at man bliver nødt til at investere i uddannelsen, hvis man vil uddanne nok dygtige sygeplejersker. Desværre er der blevet sparet i en årrække, og derfor er det også et stort hul, der skal fyldes op, vurderer Kamilla Futtrup, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

”Manglen på sammenhængen mellem praksis og teori er et kæmpestort problem. Koordinationen er for dårlig, og der er blevet skåret i store dele af uddannelsen. Derfor håber jeg, at der nu bliver bedre mulighed for at prøve ting af i færdighedslaboratorier og for mere klasseundervisning frem for store forelæsninger.”

Et andet ønske er mere vejledning og trivselssamtaler:

”Som studerende kan man godt blive i tvivl om, om man kan blive en dygtig sygeplejerske, hvis man for eksempel har haft en dårlig praktik eller ikke føler, at man kan de ting, man skal. Flere samtaler med feedback og vejledning i løbet af hele studiet kan hjælpe studerende til at reflektere over, om man er på rette vej med sit studie. Det kan mindske tvivlen fra de af os, som overvejer at springer fra undervejs,” siger Kamilla Futtrup.      

Sygeplejersker mangler tid til studerende

De 44,2 millioner kroner vil blive fordelt mellem professionshøjskolerne på baggrund af studenterårsværk. Initiativerne her kan dog ikke stå alene. Ifølge Dorthe Boe Danbjørg bliver man også nødt til at de på de vilkår, der arbejdes under på praktikstederne.

”Hvis fundamentet er skrøbeligt, kan vi lave nok så mange projekter. Det basale skal være på plads, og det er altså fuldstændig afgørende, at der er sygeplejersker, der har tid til at tage sig af de studerende. Det handler blandt andet om at kunne tilbyde gode praktikforløb med mulighed for feedback og læring i trygge rammer, hvor de studerende ikke får mere ansvar, end de er klar til. Det ved vi, det kan være rigtig svært at leve op til mange steder,” siger hun.   

Læs mere om Dansk Sygeplejeråd og SLS’ forslag til, hvordan vi får flere sygeplejersker