6 råd hvis du får ny funktion eller arbejdssted

For at håndtere en stigning i antallet af covid-19-patienter forbereder mange sygeplejersker sig på at skulle varetage andre jobs, end de plejer. Det kan være hårdt, men der er råd at hente.

Oprettet: 28.03.2020
Emma Tram
Hjælp hinanden og sørg for introduktion til nye kolleger. Sådan lyder to af rådene fra Heidi Gamst-Jensen.
© Lena Rønsholdt
6 gode råd for en lettere overgang til en ny afdeling eller funktion
  1. Sig til dig selv: ”Det er okay”
    Det er en læringskurve, du skal igennem, og hvis situationen eskalerer, skal vi kunne rumme, at ikke alting bliver gjort helt godt nok.
  2. Hjælp hinanden
    Det er vigtigt, at kollegaerne tager hånd om og støtter hinanden.
  3. Sørg for introduktion til nye kollegaer
    Lav en kort præsentation i hver vagt, så alle ved, hvor man kommer fra, og hvilken erfaring man har, og hvem man kan spørge om hjælp.
  4. Italesæt situationen
    Italesæt at det er en svær situation, f.eks. ved at debriefe efter en vagt.
  5. Indfør runners
    En måde at lette presset på sygeplejerskerne – særligt på afdelinger der kræver, at værnemidler skal af og på – er ved at bruge runners eller piccoliner, som kan hente materialer fra skabe og medicinrum.
  6. Lad normeringen følge situationen
    En flytning af medarbejderne vil sænke arbejdshastigheden gevaldigt, og der vil måske være brug for, at normeringen er større end normalt – i hvert fald indtil de nye er oplært.

Kilde: Hejdi Gamst-Jensen   

”Det har været udmattende. Og der er ingen tvivl om, at man er uendelig langsom.”

Sådan fortæller Hejdi Gamst-Jensen om sine første oplevelser af arbejdet på intensivafdelingen på Hvidovre, hvor hun hjælper med at passe covid-19-patienter. Hejdi Gamst-Jensen er til hverdag ansat i en forskningsstilling i akutmodtagelsen, men har som tidligere anæstesisygeplejerske meldt sig frivilligt til at pleje covid-19-patienter.

Omstillingen til en ny afdeling har været hård.

”Mine kontorben er ikke vant til at stå og gå så meget. Og så er der logistikken – jeg kan ikke telefonnumrene, ved ikke hvor ting er, eller hvem der normalt hører til på afdelingen. Det er en meget stejl læringskurve,” fortæller hun.

Nye opgaver kræver mere

At arbejde indenfor et helt nyt felt, med nye kerneopgaver, nye kollegaer og ny logistik kræver mange ressourcer fra den enkelte sygeplejerske. Så der er ikke noget at sige til, at man bliver træt, mener Hejdi Gamst-Jensen.

Hejdi Gamst-Jensen har – udover tidligere erfaringer fra anæstesien for ca. fem år siden – en ph.d. i bagagen. I sin ph.d. beskæftigede hun sig bl.a. med klinisk beslutningstagning. Den giver et andet perspektiv på de nye kliniske erfaringer, forklarer hun.

Man skelner mellem to beslutningssystemer: System 1 er hurtigt og intuitivt og er i stor udstrækning baseret på mønstergenkendelse, mens system 2 er langsomt, analytisk og rationelt.  Man kan sammenligne det lidt med to gæster til en fest. Den ene (system 1) er en festlig og udadvendt person, der er hurtig i replikken. Den anden (system 2) er den mere tilbagetrukne person, som overvejer sine svar.

”Når vi tager beslutninger i vores kliniske handlinger, bruger vi til daglig overvejende system 1, som er den intuitive beslutningstagning, og det er ikke så udfordrende. Men når vi får nye opgaver, så bruger vi system 2, som er den velovervejede beslutningstagning. Den er udmattende, fordi vi hele tiden skal tænke over vores beslutninger,” uddyber hun.

Heidi Gamst-Jensen fortæller endvidere, at man i studier kan se, at hjerneaktiviteten hos nogle, der har mestret en kendt opgave, er 85 pct. lavere, end når opgaven er helt ny.

Det svære bliver lettere

Selvom en omstilling kan være udmattende, så er der håb forude.

”Det, der er svært i dag, bliver gradvist lettere og lettere,” siger Hejdi Gamst-Jensen, der selv har oplevet, at de nye opgaver allerede forekommer lettere.

Hun har desuden en række gode råd, både til de sygeplejersker, som skal varetage nye funktioner, og til de afdelinger, som får nye kollegaer. Se boks.