8 gode råd: Sådan ruster du dig psykisk til arbejdet med covid-19-patienter

Corona-pandemien påvirker os alle psykisk. Mange sygeplejersker har udtrykt bekymring for, om der er værnemidler nok – både for at undgå smittespredning, og at de selv bliver smittet. Bekymringerne er helt naturlige, siger ledende arbejdspsykolog, som har en række konkrete råd til at tackle bekymringer og nervøsitet.

Oprettet: 25.03.2020
Christina Sommer
8 gode råd - sådan ruster du dig psykisk

Ledende arbejdspsykolog Pia Ryoms råd til at tackle bekymringer under covid-19:

  1. Acceptér, at du bliver påvirket af situationen, selvom vi som mennesker er udviklet til at håndtere krisesituationer. Acceptér, at du kan reagere følelsesmæssigt, selvom du er veluddannet, har erfaring og er fagligt rustet til arbejdet.
  2. Forvent ikke, at du er ekspert, som du plejer at være, da du bliver kastet ud i mange nye opgaver, du ikke er vant til. Acceptér, at selvom du gør dit bedste, lykkes du måske ikke 100 pct. hver gang. Den tolerance er vigtig.
  3. Husk pauser. Du kan ikke præstere på det niveau, du skal, uden pauser. Sørg for at komme på toilettet og holde en lille kaffepause, lige trække lidt ilt ind. Jo mere travlt man har, jo mere skal man tage det roligt, ellers går man i panik.
  4. Tal altid dagens svære situationer og gode oplevelser igennem med kollegerne, før du går hjem. Slut altid snakken med en positiv historie. Det gør det nemmere ”at lægge” dårlige oplevelser på arbejdet og gå hjem på en god historie, hvilket er afgørende.
  5. Ledelsen og især tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal være synlige. De har en stor opgave i at skabe trygge rammer. De skal formidle, at der er styr på situationen, men at der kan være ting, der smutter. De skal hele tiden søge fakta: Er en medarbejders bekymring baseret på frygt, rygter eller fakta? Er det noget, medarbejderen tror, eller noget man ved?
  6. Husk at anerkende og værdsætte hinanden – hele vejen rundt: Kollega til kollega, faggrupper til faggrupper, leder til medarbejder og vice versa. Alle gør en kæmpe indsats for at få beredskabet til at køre.
  7. Bevar humoren. Sort humor har altid været en overlevelsesstrategi i sundhedsvæsenet, og den er også vigtig nu.
  8. Hold fri, når du har fri, og lad op med gøremål og ting, der gør dig glad.

”Er der værnemidler nok?” ”Risikerer jeg selv at blive smittet?”

Den tanke var nok ikke-eksisterende for de fleste sygeplejersker for blot et par måneder siden.

Men det har covid-19-pandemiens indtog i Danmark ændret på, og historierne om alvorligt syge patienter og sundhedspersonale i landene omkring os dukker jævnligt op på de sociale medier og i medierne generelt. Tirsdag meldte den internationale sygeplejerskeorganisation ICN ud, at italienske sundhedsmedarbejdere udgør 9 pct. af alle italienere smittet med covid-19.

Tanken om, at man kan blive alvorligt syg ved at passe sit arbejde, fylder en del hos mange sygeplejersker, især set i lyset af de seneste dages historier om, at både kommunale og regionale arbejdspladser måske ikke har værnemidler nok.

Dansk Sygeplejeråd har modtaget henvendelser fra flere bekymrede sygeplejersker. Og en tillidsrepræsentant har i den forgangne uge ”oplevet flere grædende sygeplejersker, der er nervøse for deres egen sikkerhed”.

Men selv med tilstrækkelige værnemidler er sygeplejerskernes bekymringer helt naturlige, fastslår Pia Ryom, ledende arbejdspsykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

”Covid-19 er på alle måder en helt unik situation. Vi taler om en pandemi. Det har vi ikke prøvet i årtier, og sygeplejerskerne kan med rette være bekymrede for deres egen sundhed og for at udsætte både patienter og egen familie og omgangskreds for smitterisiko,” siger Pia Ryom.

Behandl dig selv ordentligt

Ud fra et psykologisk og arbejdsmiljømæssigt synspunkt medfører ekstraordinære situationer ifølge Pia Ryom to overordnede reaktioner: Nogle reagerer positivt og proaktivt og formår at etablere et ekstra overskud til at handle konstruktivt. Og så er der dem, der lige så stille går og bliver mere og mere bekymrede.

I forbindelse med covid-19 er der endnu flere lag, som kan belaste sygeplejerskerne psykisk, fortæller Pia Ryom:

”Situationen er speciel for alle medarbejdere, fordi de er nødt til at distancere sig fra familie og netværk. Vi skal alle minimere kontakter til familie og netværk, men som sundhedsperson bliver dette krav indskærpet. Og omgivelserne ved det også – du isolerer dig selv, og de andre holder sig væk for at passe på dig. Det er en ret voldsom oplevelse. Og måske når ens egen familie at blive bekymret på ens vegne, før man selv er nået dertil.”

Så ja, der er grund til bekymring, opsummerer psykologen, men hun slår samtidig fast, at vi som mennesker er skabt til at klare situationer som denne.

”Som art har mennesket altid skullet håndtere kriser og ekstraordinære situationer. Vi har det her fysiske og psykiske stressberedskab, som gør, at vi rent faktisk er i stand til at yde ekstra i ekstraordinære situationer. Det er vigtigt at huske,” siger hun og uddyber:

”Det giver håb og gode muligheder for at tackle bekymringerne og klare sig godt igennem den svære situation. Man skal først og fremmest behandle sig selv ordentligt, når man kommer hjem fra arbejde, f.eks. ved at skabe distance til arbejdet og holde fri, når man har fri. Det handler om at lave nogle mere lystbetonede og positive ting. Det genopbygger beredskabet, så man kan klare at gå på arbejde igen dagen efter.”

Kun få udvikler stress

Ifølge Pia Ryom vil langt de fleste sygeplejersker fungere på denne måde i ekstraordinære situationer som covid-19-pandemien. Alle vil blive påvirket, og mange vil mærke bekymring og nervøsitet. Men kun få udvikler symptomer på decideret stress eller nedstemthed, siger hun og refererer bl.a. til en spritny artikel om covid-19 og psykiske konsekvenser blandt personalet på et kinesisk hospital, da epidemien toppede.

Blandt 5.062 kinesiske ansatte viste knap 30 pct. tegn på stress, hvilket Pia Ryom beskriver som et ret beskedent antal situationen taget i betragtning:

”Når man tænker på de kinesiske forhold, hvor syge patienter lå på gangene side om side med døde. I så ekstraordinær en situation, hvor både sygeplejersker og læger også døde, og hvor beredskabet ikke er på højde med det, vi har i Danmark, så synes jeg, at antallet er overraskende lavt. Oversætter vi det til danske forhold, vil vi komme endnu længere ned, også selvom nogle reaktioner først kommer senere,” siger hun og henviser til de forebyggende arbejdsmiljøindsatser, som er i værk landet over, også i Region Nordjylland, hvor Pia Ryom er ansat.

”Vi har nedsat et psyko-socialt beredskab, som kører i regi af arbejdsmiljøorganisationerne og TRIO-samarbejdet (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanter, red.). Det skal for alvor rulles ud nu. Og min anbefaling er klart, at beredskaber som disse bør opretholdes et stykke tid efter, vi er tilbage ved normale tilstande,” siger hun.