Akutte hospitalsbesøg kan undgås

En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at en stor del af de akutte hospitalsbesøg - ifølge sygeplejersker - ville kunne undgås med den rette indsats. Det handler om at give sygeplejersker flere handlemuligheder og større fagligt frirum.

Oprettet: 16.05.2018
Susanne Bloch Kjeldsen
Foto: Lizette Kabré

Hver anden kommunalt ansatte sygeplejerske svarer i en ny analyse, at de inden for den seneste måned har oplevet, at hospitalskontakter blandt patienter med akut sygdom kunne have været undgået med den rette indsats. Det drejer sig f.eks. om ældre mennesker med lungebetændelse eller dehydrering.

Analysen er foretaget blandt sygeplejersker i kommunerne og regionalt ansatte sygeplejersker fra hospitalernes akutafdelinger.

Sygeplejerskerne er også blevet bedt om at vurdere, hvor mange tilfælde af akut opstået sygdom, som kunne have været undgået med en tidlig indsats. Syv ud af ti sygeplejersker på akutafdelinger på hospitaler oplever, at mindst hver femte patient kunne have undgået deres akutte somatiske skader og sygdomme med den rette indsats tidligere i forløbet.

Selvransagelse i kommuner og på sygehuse

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, mener, at undersøgelsens resultater bør skabe selvransagelse hos ledere og politikere i både kommuner og på sygehuse.

”Der er brug for selvransagelse i forhold til, hvordan vi sammen kan gøre akutindsatsen bedre. Og så er det nødvendigt at indføre et paradigmeskifte, hvor vi tænker det akutte arbejde på en helt ny måde. Akut hospitalsbehandling og behandling hos egen læge skal hænge tæt sammen med den forebyggende og den opfølgende indsats i borgerens hjem, så der er tryghed ved, at der er styr på det samlede forløb. Her spiller sygeplejerskerne en afgørende rolle,” siger Dorte Steenberg.

Behov for fagligt frirum

Sygeplejersker giver i undersøgelsen udtryk for, at de mangler handlemuligheder, f.eks. i form af rammedelegationer fra lægerne til at udføre arbejdsopgaverne hurtigt og effektivt. Og mulighed for at give ekstra tid til en borger, når der er noget, der afviger fra det normale - altså et fagligt frirum.

Når de skal pege på, hvad den rette indsats er, så nævner de f.eks. flere og faste udekørende døgnbemandede akutteams, flere akutpladser, bedre samarbejde med de praktiserende læger og bedre normering af de kommunale sygeplejersker.

Læs hele analysen her

Læs flere artikler om det kommunale akutområde