Ønsket om at gøre en positiv forskel for andre og udsigten til et spændende job. Det er det, der først og fremmest får studerende til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen.
Andre overvejer at søge ind, men vælger noget andet – typisk en universitetsuddannelse. Den primære begrundelse er, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok for sygeplejerskerne, og at lønnen er for lav.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som er foretaget blandt nyoptagne studerende på alle videregående uddannelser i 2021 og 2022.
”Rapporten viser, at der er et stort potentiale i forhold til at få flere til at vælge uddannelsen til sygeplejerske. Det har vi virkelig brug for, og derfor skal vi lytte til de svar, som de studerende kommer med. De kan godt se, at det er et fantastisk fag, men vil også have ordentlige arbejdsvilkår og ordentlig løn. Derfor bliver politikerne nødt til at gøre det helt tydeligt, at det er en opgave, de forpligter sig til at løse,” siger Dorthe Boe Danbjørg, næsteforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Ifølge rapporten var det 6 pct. af alle nye studerende i 2022, der blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Derudover havde 4 pct. overvejet uddannelsen, men ikke søgt, mens 1 pct. søgte, men blev optaget på en anden højere prioriteret uddannelse.
Sygeplejerskeuddannelsen skiller sig ud
Rapporten kaster lys over nye studerendes overvejelser i forhold til enten at vælge eller fravælge de fire største professionsbacheloruddannelser, dvs. til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det er alle faggrupper, som der kommer til at være stor mangel på om 10 år, og som har faldende ansøgertal til uddannelsen.
Den tydeligste forskel mellem de fire uddannelser ses på begrundelserne for fravalg. Her er det hele 73 pct. af dem, der har overvejet, men fravalgt sygeplejerskeuddannelsen, som svarer, at de er bekymrede for arbejdsvilkårene. Til sammenligning er det mellem 53 og 31 pct. på de tre andre uddannelser.
”Når så mange fravælger uddannelsen på grund af utilstrækkelige arbejdsvilkår, så hænger det også sammen med, at uddannelsen består af 40 pct. praktik. Derfor har man allerede som studerende udsigt til at mærke de alt for travle vilkår under studiet. Det er afgørende, at politikerne prioriterer dette område – både for at sikre rekruttering til uddannelsen og fastholdelse af os sygeplejestuderende,” siger Charlotte Gøtstad Sørensen, der er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).
Også i forhold til lønnen er der forskel. Her er det 55 pct. af overvejerne til sygeplejerskeuddannelsen, som angiver, at lønnen er for lav. For de øvrige tre uddannelser er mellem 52 og 26 pct. bekymrede for lønnen.
Samlet set konkluderer rapporten, at det især er en udfordring, at nogle unge forbinder uddannelserne med et hårdt og stresset arbejdsliv til en lav løn, og at det får mange unge til i højere grad at søge mod universitetsuddannelserne.
Studerendes begrundelser for valg og fravalg af sygeplejerskeudddannelsen
Spændende job og ønske om at gøre en forskel begrunder tilvalg af sygeplejerskeuddannelsen
Langt de fleste (94 pct.) angiver ønsket om at gøre en positiv forskel for andre, som afgørende i høj eller meget høj grad for deres valg af sygeplejerskeuddannelsen.
Næsten lige så mange (89 pct.) angiver muligheden for at få et spændende job efter endt uddannelse.
68 pct. angiver gode beskæftigelsesmuligheder og muligheden for at bidrage til løsningen af store samfundsudfordringer.
Bekymring for arbejdsvilkår begrunder fravalg af sygeplejerskeuddannelsen
De studerende, der har fravalgt at søge sygeplejerskeuddannelsen, angiver som begrundelse, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok. 73 pct. af overvejerne og 54 pct. af ansøgere (dem der har søgt, men er optaget på anden uddannelse) angiver denne begrundelse.
51 pct. af ansøgerne og 55 pct. af overvejerne angiver, at lønnen inden for professionen er for lav, mens 18 pct. af ansøgere og 9 pct. af overvejerne angiver, at der er for lidt prestige inden for professionen.
Læs mere i rapporten ’Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver’