Bekymrende hvis KL vil fortsætte som under krisen

DEBAT: Udlån og uforudsigelige arbejdsforhold hører til de dårlige erfaringer fra coronakrisen, skriver formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. Derfor er det meget bekymrende, at KL lægger op til at fortsætte i samme spor efter krisen, advarer hun.

Oprettet: 15.05.2020

Debatindlæg af Grete Christensen, bragt i Politiken Sundhed 15. maj, 2020
Indlægget er et svar på KL Direktør, Christian Harsløfs indlæg i Politiken Sundhed d. 27. april, 2002.

I flere kommuner har sygeplejersker og sundhedsplejersker fået vendt op og ned på deres hverdag under coronakrisen. De har skullet stå til rådighed på helligdage, har fået inddraget ferie eller planlagt deres arbejdstid kun en uge eller to frem – også selvom kommunerne ikke har oplevet et stort antal coronapatienter.

I en region er et ægtepar, som begge er sygeplejersker, blevet overflyttet til pandemiafsnit og arbejder i lange vagter i kampen mod corona. De har tre børn under ti år. De har begge så mange vagter, at børnene flere gange har været alene, mens far tager på nattevagt og mor er på vej hjem fra aftenvagt.

Hvis det er den slags fleksibilitet, KL’s direktør Christian Harsløf hentyder til, når han i Politiken Sundhed forleden roser den fleksibilitet og hurtige omstilling det kommunale og regionale sundhedsvæsen har leveret under coronakrisen, så må Dansk Sygeplejeråd tage skarpt afstand fra, at dét er den lære, kommuner og regioner skal tage med sig videre.
 

Meget bekymrende, at KL vil fortsætte i corona-sporet

Sygeplejerskerne har leveret den fleksibilitet der var brug for, for at kunne passe godt på danskerne i en krisetid. Men det er ikke uden konsekvenser: Tre ud af fire af de tillidsrepræsentanter i Dansk Sygeplejeråd, som har oplevet, at der stilles krav til øget fleksibilitet fra arbejdsgiverne, vurderer, at det har en negativ indflydelse på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø.

Derfor er det meget bekymrende, at KL lægger op til at fortsætte i samme spor efter krisen.

Kan vi så ikke lære noget af coronakrisen? Jo, bestemt. Men netop udlån og uforudsigelige arbejdsforhold hører til de dårlige erfaringer. De er udtryk for problemer vi skal løse – ikke forværre.

Til gengæld kan vi tage erfaringerne med kompetenceudvikling med os. Det er blevet meget tydeligt under coronakrisen, at der er behov for de rigtige, specialiserede kompetencer for at sikre den bedste sygepleje til borgerne.
 

Christian Harsløf overser fuldstændig kompetenceudviklingen

Inden vi kendte omfanget af coronaepidemien i Danmark, blev sygeplejersker, som har arbejdet uden direkte patientkontakt i kommunerne, haste-oplært for at kunne arbejde i hjemmesygeplejen. Sygeplejerskerne var klar til at træde til, da det var nødvendigt.

Men de gjorde det med bevidstheden om, at en enkelt dags kursus, ikke kan erstatte sygeplejersker med mange års relevant erfaring, kurser og videreuddannelse.

Desværre overser Christian Harsløf dog fuldstændig kompetenceudviklingen, når han nævner de udfordringer, som kommunerne står over for i de kommende år. Det er ellers en kendt sag, at det kræver flere specialkompetencer i kommunerne at overtage flere specialiserede opgaver fra sygehusene og hjælpe flere borgere med kroniske sygdomme.
 

Dårligt tegn for kvaliteten

Men det lyder næsten som om, Christian Harsløf mener, at sygeplejerskerne kan flyttes tilfældigt rundt mellem opgaver og patientgrupper. Det er et dårligt tegn for kvaliteten af den sygepleje og behandling borgerne kan se frem til i kommunerne i fremtiden.

Som det er i dag, har vi ikke engang et overblik over, hvor mange sygeplejersker der har forskellige specialiserede uddannelser. Derfor er det naturligvis også svært at planlægge den nødvendige kompetenceudvikling. Samtidig har KL sat specialuddannelsen i borgernær sygepleje yderligere på pause indtil 15. august 2020. Det er bekymrende, når vi ved, at der kun bliver større behov for specialuddannede sygeplejersker i fremtiden.

Vi skal tage behovet for special- og videreuddannelse af sygeplejersker alvorligt og allerede nu sikre, at der er de rigtige kompetencer i kommunerne til at varetage de specialiserede opgaver. På den måde vil vi i fremtiden både have kræfter til at reagere hurtigt i en krisesituation og sørge for, at der de rigtige kompetencer til at løfte opgaven i kommunerne.