Besparelser på supersygehuse rammer patienterne

DEBAT: Aarhus Universitetshospital skal finde store besparelser, fordi det nye supersygehus er blevet dyrere end forventet. Tag ikke ekstraregningen fra den almindelige drift, advarer Grete Christensen og fire andre formænd i Altinget.

Oprettet: 04.06.2019

Debatindlæg bragt i Altinget den 4. juni 2019 af Grete Christensen formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA og
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, Helga Schultz, formand for Yngre Læger og Bodil Otto, formand for HK Kommunal.

Sosu-assistenten. Lægen. Sygeplejersken. Lægesekretæren. Radiografen. Bioanalytikeren.

Vi var der alle sammen – og mange flere faggrupper med.

Side om side stod vores kolleger i Aarhus forleden sammen med patienter, pårørende og bekymrede borgere i en ring rundt om Aarhus Universitetshospital.

Anledningen var de store besparelser, som Aarhus Universitetshospital skal finde, fordi det nye supersygehus er blevet dyrere end forventet. Besparelser, der kun kan tages fra den almindelige drift.

Og budskabet til politikerne var ens fra alle kanter: Vi kan ikke løbe stærkere – sparer vi mere, går det ud over kvaliteten og patienterne.

Usikkerhed i økonomisk grundlag

Formålet med at investere i nye supersygehuse er ifølge Rigsrevisionen at få en ny sygehusstruktur, som vil give bedre kvalitet i behandlingen af patienterne, fordi opgaverne bliver samlet på færre enheder, så specialiseringen og ressourcerne bliver udnyttet optimalt.

Det lyder langt hen ad vejen fornuftigt. Men opgaven med at styre og planlægge sygehusvirksomhed er kompleks.

Man skal for eksempel forholde sig til fremtidige behandlingsbehov og teknologier, der i sagens natur er ukendte.

Grundlaget for økonomien har derfor en naturlig iboende usikkerhed. Især når man kalkulerer med såkaldt gevinstrealisering, før gevinsterne overhovedet er en realitet.

På almindeligt dansk betyder det, at man indregner en besparelse og trækker pengene, før man ved, om der faktisk er en besparelse.

Ren skrivebordstænkning

I Aarhus er der i finansieringen af supersygehuset indregnet, at aktiviteterne vil kunne gøres otte procent billigere, når først de er samlet på én matrikel på det nye sygehus i Skejby.

Der er derfor indregnet en besparelse på otte procent fra dag ét.

Men det er efter vores vurdering ren skrivebordstænkning at forudsætte, at man kan høste gevinster fra dag ét i forbindelse med så stor en flytning, som supersygehusene repræsenterer.

Vi har set udfordringerne med gevinstrealisering før – for eksempel i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen.

Her viste det sig også, at der ikke var nogen gevinst at realisere fra første færd.

Sundhedsvæsenet er skåret ind til benet

Effektiviseringskravene til de nye supersygehuse er formuleret på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsenets vilkår var ganske anderledes.

Siden de blev aftalt, er der effektiviseret via produktivitetskravet med adskillige procent om året, så sundhedsvæsenet i dag er skåret ind til benet.

Dermed er grundlaget for at høste de forudsatte effektiviseringsgevinster svundet ind til nærmest det umulige.

De store sparekrav på Aarhus Universitetshospital betyder, at det kan blive svært at opretholde forventningen om et supersygehus.

Krav er indregnet alle steder 

Og vi frygter, at besparelserne på Aarhus Universitetshospital kun er et varsel om, hvad der kan ske, når de øvrige supersygehuse begynder at stå klar.

Alle steder er der nemlig indregnet effektiviseringskrav i varierende grader. Det vil sige besparelser, der skal lægges på forhånd. 

Som formænd for godt 110.000 ansatte på sygehuse over hele landet bekymrer det os, at regeringen sender aben videre og klandrer regionen for ikke at have kunne styre byggeprocessen med et sygehus, der er blevet dyrere end forventet.

Skal den ekstraregning tages fra den almindelige drift, bliver det i sidste ende patienterne, der bliver taberne.

Er der nogen, der ønsker det?