Brug sygeplejerskernes tid klogere på ældreområdet

DEBAT: Mangel på faglige medarbejdere er den største udfordring i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også på ældreområdet, hvor der bl.a. er brug for flere sygeplejersker til at løfte de komplekse opgaver. Her og nu skal sygeplejerskernes tid bruges klogere, skriver formand for DSR Grete Christensen i debatindlæg.

Oprettet: 17.02.2020

Debatindlæg af Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen  bragt i Altinget den 17. februar 2020. 

"Det haster med at skaffe flere sygeplejersker til de kommunale sundhedsopgaver. En medlemsundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at ca. 30 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker oplever arbejdsdage, der er så travle, at det går ud over patienternes sikkerhed. Også kommunerne melder om store udfordringer med at rekruttere, og manglen på sygeplejersker ser ifølge KL kun ud til at vokse.

I kommunerne er sagen så alvorlig, at man flere steder må ansætte uuddannet arbejdskraft. Der er ganske enkelt ikke nok sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller andre sundhedsfaglige medarbejdere til stillingerne. Det er en bekymrende udvikling.

Ældreområdet handler nemlig om meget andet end tid til omsorg og nærhed. Der er brug for sundhedsfaglige medarbejdere med et skarpt klinisk blik, og som kan koordinere de forskellige indsatser for den enkelte borger. Det er det sygeplejersker i kommunerne, der arbejder med ældre kan, og vi ved, at det gør en forskel. For eksempel stiger både den faglige og den patientoplevede kvalitet ved flere fastansatte sygeplejersker på plejecentrene. Der er brug for en stærk tværfaglighed i ældreplejen, hvor medarbejdere med forskellige kompetencer alle kan bidrage til en samlet positiv oplevelse for borgerne.

Kvalitet i sygeplejen til ældre kræver også specialviden og geriatriske kompetencer. Både når flere ældre borgere får brug for eksempelvis IV-behandling, dialyse og kompleks sårbehandling i eget hjem, men også når der er brug for viden om, hvad der sker med kroppen, når vi bliver ældre, syge og svækkede.

Giv sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde

Når vi mangler medarbejdere, er det særlig nødvendigt at deres forskellige kompetencer bruges bedst muligt. Det kan blandt andet ske ved at give sygeplejerskerne bedre mulighed for at bruge deres faglighed.  

I dag spildes der kostbar tid, når sygeplejersker skal have fat i en læge for at få lov til at udføre opgaver, de allerede er uddannet til. Det giver simpelthen ikke mening, at en sygeplejerske, der konstaterer, at en ældre borger lider af forstoppelse, ikke kan igangsætte en behandling uden lægens tilladelse. Eller lave en urinprøve ved mistanke om en urinvejsinfektion. På den måde kan borgeren risikere at vente en hel dag, fordi det ikke er akut. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og det er selvsagt ikke en klog måde at bruge hverken sygeplejerskens eller lægens tid på, for ikke at tale om den smerte og gene det påfører borgeren

Synlige karriereveje tiltrækker sygeplejersker

Det skal være attraktivt at være sygeplejerske i kommunerne, og arbejdsgiverne skal vise interesse for at få medarbejderne til at blive på arbejdspladsen. Med ordentlige arbejdsvilkår, løn og mulighed for faglig udvikling i et motiverende arbejdsmiljø. Sygeplejersker skal have arbejdsvilkår, der gør, at de kan holde til arbejdspresset et helt arbejdsliv. Og det daglige fremmøde skal sikre, at der er nok på arbejde til at løse dagens opgaver.

Et andet vigtigt håndtag er at give de kommunale sygeplejersker synlige karriereveje. Vi har i 2018 fået en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje. En fantastisk mulighed, som ca. hver tredje kommune endnu ikke har benyttet sig af. Det er ærgerligt. Vi ved, at sygeplejersker, der har gennemført en specialuddannelse, i højere grad føler sig godt rustet til at løse komplekse sygeplejefaglige opgaver og har større overblik. Vi ved også, at de i højere grad bliver på arbejdspladsen og i højere grad arbejder på fuld tid."

Læs også: