Corona rammer hårdt i et sundhedsvæsen uden luft til det uforudsete

DEBAT: Sundhedsvæsenet er over en længere årrække blevet så gennemeffektiviseret, at der ikke er nogen buffer tilbage, og det rammer os, når noget uforudset som corona vælter ind over os.

Oprettet: 11.01.2021

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Sjællandske Medier.

Anden bølge af corona er over os. Med nedlukninger, hjemsendte børn og voksne og nye restriktioner. Og alt for høje smittetal, der kulminerede op til jul. Det samme gjorde antallet af indlagte.

Det er tal, som mange af os har vænnet os til at følge med i på daglig basis. Med håb om at det meget snart går den rigtige vej. Lige nu er omkring 900 indlagt med Covid-19, og især i Region Hovedstaden har hospitalerne svært ved at følge med, men også i Region Sjælland ser det kritisk ud.

Tallene i sig selv siger dog meget lidt om, hvad det er for udfordringer medarbejderne i sundhedsvæsenet står i. Der er ligefrem dem, der undrer sig over, hvordan sundhedsvæsenet kan blive lagt ned af færre end 1000 Covid-19 indlæggelser.

Med over 600.000 årlige indlæggelser i sundhedsvæsenet, så lyder 1000 Covid-19-indlæggelser da heller ikke umiddelbart af meget. Men det er det. Og af flere grunde.

Længere indlæggelse Blandt andet er Covid-19-patienter anderledes end mange andre patienter. Mens den gennemsnitlige indlæggelsestid er på to dage, er den i gennemsnit ca. ni dage for Covid-19-patienter. Det er også en anderledes patientgruppe på den måde, at deres tilstand kan ændre sig hurtigt, og sygdommen er ny for medarbejderne. Det giver nye udfordringer og procedurer, som de skal forholde sig til.

Oveni er medarbejderne nødt til at i-og afklæde sig masker, visirer og andre værnemidler, hver gang en ny patient skal tilses. Det tager tid. Også for de medarbejdere, som ikke direkte arbejder med at pleje og behandle Covid-19-patienter. Tallene siger nemlig heller ikke noget om det store antal patienter og borgere, som måske har Covid-19, og som man bliver nødt til at isolere og omgås, som om de var smittet.

Ekstra travlhed

Den ekstra travlhed får derudover er nøk opad, når sygeplejersker, læger og SOSU-assistenter selv bliver smittet med Covid-19 eller må blive hjemme, fordi de måske er smittede. Her viser tallene jo desværre, at medarbejderne i sundhedsvæsenet er ekstra udsatte -også selvom der er kommet bedre styr på værnemidlerne, end der var i foråret. Eksempelvis har der de seneste tre uger været mellem 524 og 385 nye smittede sygeplejersker om ugen, og generelt er smitten blandt medarbejderne på hospitaler, plejehjem og i ældreplejen mere end dobbelt så høj, som i den samlede befolkning.

Når 1000 Covid-19-patienter kan presse os så meget, skal forklaringen dog især findes ét sted, nemlig i det faktum, at det danske sundhedsvæsen er et af de mest effektive i verden. Når nogle andre lande, som for eksempel Tyskland, er blevet mindre pressede af corona, hænger det blandt andet sammen med, at de har mere luft i deres sundhedsvæsen. De har flere sengepladser, og indlæggelsestiden er generelt længere.

Ingen har interesse i længere indlæggelser end nødvendigt. Dels fordi det betyder inaktivitet og øget risiko for hospitalserhvervede infektioner for patienterne, dels fordi patienterne hellere vil være hjemme og dels på grund af økonomi. At vi i Danmark har korte indlæggelsestider, er derfor som udgangspunkt godt. Men kun så længe, at udskrivningen ikke sker, før patienterne er klar til det.

Patienter på gangene Tomme sengepladser er der heller ikke meget økonomi i, men det er bestemt heller ikke det, vi ser i Danmark. Her er billedet snarere patienter på gangene -og nogle steder for tidlige udskrivninger, fordi der ikke er plads.

Derudover er der manglen på sygeplejersker, som også før corona var et problem.

Vi ved fra forskning, at sygehusafdelinger med flere sygeplejersker klarer sig bedre i form af kortere indlæggelsestid og færre dødsfald. Det koster altså direkte på patientsikkerheden, når der ikke er sygeplejersker nok.

Da corona ramte Danmark stod det da også hurtigt klart, at manglen på sygeplejersker kunne komme til at koste liv. Det var nemlig ikke mangel på respiratorer, der var den største frygt, men mangel på de medarbejdere, som skulle betjene maskinerne og behandle og pleje de mange patienter.

Ingen buffer

Sundhedsvæsenet er over en længere årrække blevet så gennemeffektiviseret, at der ikke er nogen buffer tilbage, og det rammer os, når noget uforudset som corona vælter ind over os. Så er der ingen anden udvej end at drive rovdrift på de ansatte, og at aflyse planlagte operationer.

I Region Hovedstaden har presset endda været så stort, at man har måttet overveje at flytte patienter til behandling i andre regioner.

Vi får rigtig meget sundhedsvæsen for pengene i Danmark. Det er godt, men kun til en vis grænse. Den grænse er helt sikkert overskredet, når det begynder at gå ud over patienternes helbred, og når medarbejderne bliver så pressede, at de mister arbejdsglæden og den faglige stolthed.