De 2 procent er væk – men hvad nu?

Dansk Sygeplejeråd og flere sundhedspolitiske iagttagere er skeptiske over for, hvad der kommer til at afløse produktivitetskravet på de danske sygehuse.

Oprettet: 06.10.2017
Michael Bech, mib@dsr.dk
Danske Regioner skal fremover gøre brug af en ny 'styringsmodel' på hospitalerne i stedet for 2 procentskravet.
Foto: Lena Rønsholdt

Det blev fejret som en sejr hos læger, sygeplejersker og hos forbund, der organiserer sundhedspersonale på de danske sygehuse. Og det var da også et markant signal, at det årlige krav om 2 procents effektiviseringer på sygehusene onsdag blev skåret væk under forhandlinger om næste års Finanslov.

Men dagen derpå breder skepsis sig. For hvad skal der sættes i stedet for de skjulte årlige besparelser?

Læs også Den forhadte skjulte besparelse er endelig fortid

Når man læser aftaleteksten, som ligger til grund for fjernelsen af de årlige aktivitetsforøgelser, så lægges der op til en ny ’styringsmodel’.

Samtidig sættes patienten i fokus i regeringen og Dansk Folkepartis aftale, der vil lægge vægt på ”et øget fokus på mere sammenhængende, patientnære og effektive behandlingsforløb med færre fejl og uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser til glæde for blandt andet de ældre og kroniske patienter”.

Men lige efter den passus kommer forbeholdet i form af ønsket om, at ”fastholde et incitament til effektiviseringer på sygehusene, så vi får mest mulig sundhed for pengene samtidig med, at der sikres en gennemsigtighed i forhold til den indsats, der leveres på sygehusene”. 

”Regionerne holdes i en skruestik”

Det har fået sundhedsdebattør Kristian Lund, som er redaktør på Medicinsk Tidsskrift, til at konkludere, at der er nye krav er på vej, som måske kan blive endnu skrappere end det snart 20-årige krav om øget produktivitet.

“Man kan kun opfordre til besindighed, når den succesfulde kamp mod det berygtede krav skal fejres. (…) Det er nemlig helt tydeligt, at Folketinget ønsker at holde regionerne i en skruestik. Der er absolut ingen gaver til regionerne ved økonomiforhandlingerne. År ud og år ind er Bent Hansen gået ind til forhandlingerne med store planer, og hver eneste gang er han kommet tomhændet ud,” skriver Kristian Lund i en kommentar i Medicinsk Tidsskrift.

I Berlingske Tidende er bladets politiske kommentator Thomas Larsen på linje med dette synspunkt. Han skriver, at afskaffelsen af “et forhadt krav” på den korte bane er “en utrolig populær beslutning”, men han mener ikke, sygehusene vil blive sat fri.

“Det betyder ikke, at udgifterne ikke vil blive holdt under stramt opsyn. Tværtimod betyder patienternes stigende forventninger til at blive behandlet, en befolkningsudvikling med flere ældre samt et stærkt stigende antal danskere med kroniske sygdomme, at der konstant vil være krav om fornyelse og en meget præcis og stram økonomistyring. I modsat fald vil udgifterne eksplodere,” skriver Thomas Larsen i en analyse.

“Sygeplejersker skal have lov til at bruge deres faglighed”

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er da også bevidst om, at kampen for bedre forhold for sygeplejersker og andet personale på sygehusene langt fra er ovre.

“Vi kan kun være tilfredse med, at produktivitetskravet er droppet. Men vi skal fremover sikre os rummet til at sætte patienten i centrum, så kvaliteten i behandlingen bliver bedre. Sygeplejerskerne skal have lov til i højere grad at bruge deres faglighed på sygehusene, ellers sker der ingen forbedringer i plejen af den enkelte patient,” siger Grete Christensen.

Hun opfordrer for eksempel til i højere grad at inddrage nye tiltag, der fremmer det gode patientforløb på tværs af sektorerne. Det kunne være fælles finansiering eller mere ‘helhedsorienterede patientforløb’, hvor sygeplejersker optræder som en slags tovholder og koordinator i kontakten med patienten i længere sygdomsforløb.

“Det har været en stor succes rent fagligt for læger og sygeplejersker at omlægge afsnit med for eksempel nyre-, KOL- og kræftpatienter, så ressourcerne bruges mindre på faste undersøgelser og mere på kontakt med patienten. Men det har i endnu højere grad været tilfredsstillende for patienterne, der nu har fået et liv ved siden af sygdommen, mere tryghed i et sammenhængende forløb og kontaktpersoner på afdelingen, der ved nøjagtigt, hvordan deres sygdom forløber,” siger Grete Christensen.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd kalder i Politiken suspenderingen af produktivitetskravet “fornuftig”, da mange flere ældre betyder et stadigt større pres på sundhedsvæsenet. Men hverken læger eller sygeplejersker skal regne med, at de får oceaner af tid til patienterne fremover, mener han.

“Der er ingen grund til at tro, at problemer med travlhed vil forsvinde. Der kommer stadig flere patienter,” siger Jakob Kjellberg til Politiken.

Læs andre artikler om samme emne