Debat: Kommunerne skal løfte flere opgaver

Før vi ved, hvilken effekt nærhedsfinansieringen har, er det vigtigt at understrege, at økonomiske incitamenter ikke kan stå alene. Det er afgørende for regeringens sundhedspolitiske ambitioner, at kommunerne er klar til at tage flere opgaver på sig, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 14.06.2018

I et debatindlæg i Altinget tager formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, tråden op fra regeringens seneste forslag om 'nærhedsfinansiering' og kommunernes evne og parathed til at tage de nye opgaver på sig .

Lad mig slå fast, at Dansk Sygeplejeråd deler regeringens ambitioner: Vi skal hindre uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehusene, patienter skal tilbydes mere behandling og sygepleje i eget hjem, og der skal sikres sammenhæng og gode patientforløb.

Eller sagt på en anden måde, så er ambitionen blandt andet at tage hånd om den 85-årige kvinde, som indlægges i sommervarmen på grund af dehydrering.

Kvinden har måske ingen yderligere sygdomme, men glemmer at drikke og sendes hjem igen, uden at der iværksættes nye initiativer fra hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. Måske er hun ikke engang 'kendt' af kommunen.

Det kan meget nemt resultere i endnu en indlæggelse og måske nu suppleret med en urinvejsinfektion. Et banalt eksempel, som der dog findes adskillige af dagligt.

Med økonomiaftalen på regionernes område og afslutningsdebatten i Folketinget i frisk erindring er vi blevet klogere på, hvordan regeringen for eksempel ønsker at hjælpe patienten i ovenstående eksempel.

Det ene svar er 'nærhedsfinansiering'. Det andet svar er 'en ambitiøs sundhedsreform efter sommerferien'.

Fælles politiske tiltag, fælles finansiering og fælles ledelse 

I forhold til nærhedsfinansiering er det vigtigt for Dansk Sygeplejeråd at understrege, at en ny styringsmodel ikke må indeholde incitamenter, som i yderste konsekvens vil sætte sygehusene under yderligere pres.

Intentionerne bag nærhedsfinansiering er mange og gode, men vi kan dog have en bange anelse. Faktisk har vi i sundhedsvæsenet ikke brug for nye styringstiltag, ud over dem der er tilbage efter fjernelsen af produktivitetskravet. Spørgsmålet er, om nærhedsfinansiering er svaret på udfordringen i eksemplet fra før?

For at indfri regeringens ambitioner er det også afgørende, at ikke mindst kommunerne er klar til at tage flere opgaver på sig. Og til at reagere, netop når kvinden fra før indlægges med en banalitet. Det gælder både organisatorisk, kapacitetsmæssigt og fagligt.

Læs indlægget i Altinget: Dansk Sygeplejeråd: Kommunerne skal løfte flere opgaver

Det var derfor godt at læse i kommunernes økonomiaftale forleden, at kommunerne tilføres et økonomisk løft på ældreområdet. Det vakte dog en undren, at der i kommunernes aftaletekst ikke var nævnt 'nærhedsfinansiering', da kommunernes ageren netop er afgørende for at gøre nærhedsfinansiering til en succes for regionerne.

Dansk Sygeplejeråd håber – og forventer – at der som en del af regeringens sundhedsreform stilles krav om oprettelse af en fælles ordning som i Esbjerg Kommune og ved Sydvestjysk Sygehus, som de fik Den Gyldne Tråd for i 2018.

Netop gennem fælles politiske tiltag, fælles finansiering og fælles ledelse skabes der et fælles ejerskab til at sikre gode forløb ud af sygehuset og samtidig hindre unødige indlæggelser ved øget behandling og sygepleje i eget hjem.

Eller sagt på en anden måde: Det er gennem målrettede investeringer i det nære sundhedsvæsen, gennem krav om forpligtende samarbejde over sektorgrænser samt med de rette økonomiske incitamenter, at regeringen kan opnå forudsætningerne for at indfri deres – og vores – ambitioner for det danske sundhedsvæsen.

Læs andre debatindlæg fra Dansk Sygeplejeråd