Debat: Lad os skabe en sundhedsreform, vi kan være stolte af

En sundhedsreform skal tackle de udfordringer, patienterne og de ansatte oplever i dagligdagen. Det handler ikke mindst om sammenhæng for patienterne, flere personaleressourcer og et godt arbejdsmiljø. Det sker ikke ved ændringer i de overordnede strukturer, siger formændene for godt 110.000 ansatte på hospitalerne.

Oprettet: 09.10.2018
Foto: Lena Rønsholdt

Debatindlæg bragt i Berlingske af: Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, Camilla Ratchke, formand for Yngre Læger, Mona Striib, formand for FOA, Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet og Bodil Otto, formand for HK Kommunal/Danske Lægesekretærer.

Overlever regionerne den kommende sundhedsreform? Skal sundhedsområdet organiseres på en helt ny måde? Regeringen har varslet en strukturreform af sundhedsvæsenet, men er det egentlig en omfattende strukturreform, vores sundhedsvæsen har brug for? Ikke hvis man spørger os – der repræsenterer godt 110.000 ansatte på sygehusene.

Hvad der derimod er brug for, er politikere, der tager de udfordringer, der er i sundhedsvæsenet alvorligt. Politikere, der adresserer problemer som en alt for høj arbejdsintensitet blandt de ansatte. En presset hverdag, hvor fejl og misforståelser kan opstå som følge af travlhed. En hverdag, hvor mangel på læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter betyder, at vagtplaner er svære at få til at gå op. Og hvor ændrede arbejdsgange eller mangel på lægesekretærer betyder, at de ansatte bruger for meget tid på administration og for lidt tid hos patienterne. Og en hverdag hvor patienter desværre nogle gange må vente længere på personalet, end hvad godt er. Vi har svært ved at se, at en strukturreform gør op med dette.

Vi har brug for politikere, der vil tale om indhold, behovet for at investere i kvalitet, patientsikkerhed og tryghed og som tør sige højt, at én af sundhedsvæsenets største udfordringer handler om ressourcer.

Siden 2010 er produktiviteten steget med i gennemsnit tre procent om året. Ventelisterne er blevet kortere, og alene de sidste par år er antallet af patienter steget med mere end 50.000 uden, at der er ansat mere personale. Og selvom sundhedsvæsenet har fået tilført cirka en milliard kroner i den seneste økonomiaftale, planlægger regionerne samtidig at spare en milliard kroner på de selvsamme budgetter næste år. Det giver ikke mening. Besparelserne skyldes den demografiske udvikling med et stødt stigende antal ældre, flere børnefødsler, flere kroniske syge og stigende udgifter til medicin Selvom der tilføres flere penge, så er det langt fra nok til at dække de behov, der reelt er. Og som de ansatte og patienterne oplever i hverdagen.

En strukturreform er ikke gratis. Og når vi bruger ressourcer på at implementere en reform, trækker vi ressourcer væk fra det, det hele handler om. Nemlig behandling og pleje af patienterne. Lad os derfor fokusere på de reelle udfordringer, der er i sundhedsvæsenet – travlheden, de flere patienter og udfordringerne med at skabe reelle, sammenhængende patientforløb – i stedet for at flytte fokus til en reform, der handler mere om form end om indhold.

Vi opfordrer derfor politikerne bag reformen til at mødes med os, så vi kan tale indhold i stedet for struktur og sammen skabe en sundhedsreform, som vi kan være stolte af. Vi har stor viden og mange forslag til, hvordan vi får det bedste sundhedsvæsen til gavn for både patienter og personale.