Debat: Sundhedsklynger er en lappeløsning

Der er brug for en helhedsorienteret løsning på sundhedsområdet, som kan skabe sammenhæng i patienternes behandlingsforløb, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd i debatindlæg i Altinget.

Oprettet: 25.04.2018

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Altinget den 25. april 2018.

Vi har brug for en ambitiøs plan for det samlede sundhedsvæsen, der skal bringe det danske sundhedsvæsen ind i en ny æra. Sundhedsklynger er en lappeløsning, der i praksis ikke vil løse udfordringerne med sammenhængende patientforløb.

Det er prisværdigt, at Frede Olesen, Kjeld Møller Petersen og Leif Vestergaard kommer med et forslag til bedre sammenhængende patientløb på tværs af sektorerne. Så langt så godt. Netop sammenhængende patientforløb ligger helt i toppen blandt de vigtigste udfordringer, som vi allerede for flere år siden burde have løst.

Men sundhedsklynger er ikke svaret. For det første er sundhedsklynger ikke svaret på, hvordan de praktiserende læger bliver en forpligtende del af det danske sundhedsvæsen. For det andet er det mere end vanskeligt at se, hvordan en hjemmesygeplejerske, en repræsentant fra hospitalsledelsen og en praktiserende læge autoritativt får mandat til at lave klare snitflader og opgaveflytninger m.m. på vegne af ét sygehus, 5-7 kommuner og 150-200 praktiserende læger. For det tredje er forslaget om, at nævnte treenighed skal ledes af en praktiserende læge et eklatant fejlskud, ift. hvilke kompetencer der er brug for når målet er at skabe sammenhængende patientforløb!

Ambitiøs plan skal skabe sammenhæng

Vi skal derimod tilbage på sporet: Regeringen skal fremlægge en ambitiøs plan for det samlede sundhedsvæsen, hvor der med et godt blik for blandt andet de teknologiske muligheder, de sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer og den tilgængelige økonomi trækkes nye streger og sættes nye hegnspæle i det danske sundhedsvæsen – nye streger i ansvarsfordelingen, opgavefordelingen og samarbejdet til glæde for patienterne og deres pårørende.

Regeringens afsæt skal tage udgangspunkt i en erkendelse af, hvor syge patienterne er, når de forlader sygehuset og opholder sig i eget hjem. Patienterne har måske afsluttet sygehusbehandlingen, men har for hovedpartens vedkomne stadig brug for specialiseret behandling, pleje og omsorg i hjemlige omgivelser. Og dette sker allerede i dag for en række patientgruppe i alle kommuner! Dansk Sygeplejeråd ønsker med andre ord, at behandling i eget hjem anerkendes og knæsættes som en hjørnesten i sundhedsvæsenet på lige fod med andre behandlingsarenaer.

Med dette udgangspunkt anbefaler Dansk Sygeplejeråd følgende 5 ”ben” i fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  • Flyt opgaver fra sygehusene til behandling i eget hjem. Dette skal ske nationalt, så der opnås så ensartede tilbud for patienterne over hele landet som mulig. Herefter kan parterne i sundhedsaftalerne konkret aftale, hvem der løser hvilke opgaver. Flytningen skal naturligvis ske ud fra en stratificering af patienterne, så der er den rette kvalitet i opgaveløsningen i kommunen, i almen praksis og på sygehuset.
  • Pengene skal følge opgaven. Hvis det i sundhedsaftalen aftales, at opgaver ikke skal løses af sygehuset – men af kommunen – skal pengene følge opgaven.
  • Stil krav om fælles ledelse mellem sygehus og kommuner. Der er i dag flere steder gode erfaringer med, at fælles ledelse bidrager til sammenhængende patientforløb. Lokalt kan man træffe beslutning om, hvorvidt der også skal afsættes fælles økonomi for at nå de fælles mål.
  • Forpligt i højere grad almen praksis på behandling af alle patientgrupper  – også den ensomme ældre, som ikke har mulighed for at komme til egen læge, socialt udsatte etc . Almen praksis er en af nøglerne til mindre social ulighed i sundhed.
  • Invester i de sundhedsprofessionelles kompetencer. Flere opgaver i eget hjem kræver nye kompetencer blandt medarbejderne – både medarbejdere i kommunerne, almen praksis og på hospitalerne.

Ovenstående kræver naturligvis også en ny forskningsstrategi m.m., hvori blandt andet kommunerne i højere grad forpligtes til at stille data til rådighed og bidrage med ny viden. Samtidig kræver så store omlægninger, som jeg skitserer her, en god tidshorisont, så der i god tid kan ske de rette forberedelser og planlægning af de fremtidige opgaver.

Men for mig er der ingen tvivl: Vi har brug for en ambitiøs plan!

Læs Debatindlægget hos Altinget her "DSR: Sundhedsklynger er en lappeløsning"