Debat: Syge ældre mangler sammenhæng

Om 10 år vil der være 150.000 flere ældre på 80 år og derover. Men allerede nu er overbelægninger hverdag på de medicinske afdelinger, og der mangler sammenhæng mellem sygehus, kommunen og egen læge. Det er tid til at styrke plejen og behandlingen af de medicinske patienter, mener en række aktører.

Oprettet: 17.12.2018

Debatindlæg i Avisen Danmark af Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd, Andreas Rudkøbing fra Lægeforeningen, Bjarne Hastrup fra Ældresagen, Inge Kristensen fra Dansk Selskab for patientsikkerhed samt overlæge Ulrik Gerdes.  

Vi mangler sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Alle mennesker, der er syge og behøver behandling, sygepleje og omsorg har brug for, at deres sygdomsforløb koordineres mellem egen læge, kommune og sygehus. Kvalitet, faglighed og patientsikkerhed skal være i top. Det er især ældre patienter med flere sygdomme, som selv kan have svært ved at overskue deres sygdomsforløb.

I mange tilfælde bliver ældre indlagt med risiko for at komme til at ligge på gangen eller på overfyldte stuer. Overbelægning i et sundhedsvæsen er i sig selv et sygdomstegn. Overbelægningen betyder, at der er flere patienter end personalet er normeret til. Derfor er der risiko for, at personalet ikke har mulighed for at give patienterne den behandling og pleje, de har brug for.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen indikerer, at overbelægning er udbredt på medicinske afdelinger år efter år. En dansk undersøgelse viser, at overbelægning medfører en øget risiko for at dø på hospitalet eller kort efter udskrivelsen.

Derfor er det positivt, at der i 2016 blev lavet en politisk aftale om en akutpakke mod overbelægning på sygehusene. Pakken er første del af en handlingsplan for ældre medicinske patienter, der afsluttes i 2019. Desværre er der ikke noget, der tyder på, at man er kommet overbelægningen til livs. Faktisk viser en ny opgørelse i de nationale mål for sundhedsvæsenet fra Sundhedsministeriet, at der har været en negativ udvikling for overbelægning.

Og problemet forsvinder formentlig heller ikke de kommende år. Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at antallet af mennesker over 80 år vil stige med ca. 150.000 de næste 10 år. En del af dem får brug for at komme på sygehuset. Ikke bare én gang, men flere gange. Hvordan skal det lykkes at ændre sundhedsvæsenet til et væsen i topklasse?

For det første er det vigtigt, at der investeres i høj faglighed og udvikling af kvaliteten i pleje og behandling. Samtidig skal systemerne blive bedre til at arbejde sammen. Vi har en drøm om, at der er fælles mål og fælles strategi mellem praktiserende læger, kommuner og regioner omkring den medicinske patient. Der er brug for at kende arbejdsgangen og vilkårene på tværs og for at få fælles standarder og procedurer.

For det andet skal der være klare krav til sygepleje og behandling af medicinske patienter og til et fælles kvalitetsniveau, uanset hvor i landet man bor.

Endelig bør man også styrke opfølgningen af at være blevet udskrevet fra sygehus - måske endda ikke afslutte indlæggelsen, men sikre opfølgning inden for et døgn, efter at man er blevet udskrevet. Det kan forhindre mange af de unødige genindlæggelser, som mange ældre oplever.

Det er de nationale sundhedsmyndigheder og politikerne i Folketinget, der har ansvaret for, at de konkrete initiativer bliver til virkelighed. Sker det ikke, frygter vi at medicinske patienter vil blive prioriteret ned og andre mere prestigegivende sygdomme prioriteret op.

Akuttilbuddene skal samtidig gøres til en ægte del af sundhedsvæsenet. Der skal ikke være tvivl om, at de hører under Sundhedsloven, og dermed er underlagt de bestemmelser om fri og lige adgang, som vores sundhedsvæsen hviler på.

For det tredje skal pårørende mere på banen. De skal inddrages i alle processer og have støtte og mulighed for at indgå i netværksgrupper med andre. Pårørende kender ikke deres muligheder for understøttende samtaler og aflastning. De har nok at gøre i hverdagen, så der er ikke overskud til at holde sig orienteret. Der er god sundhedsøkonomi i en pårørendepolitik som f.eks. en pårørendes første sygedag. Det vil skabe rum og luft til, at pårørende bliver ved med at kunne yde den uundværlige støtte til syge forældre eller syge ægtefæller.

Nu skal Danmark have en ny sundhedsreform. Lad os håbe, at politikerne også har vilje til at sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt og på høje tid.