DEBAT: Vi er trætte af, at manglen på sygeplejersker ofte reduceres til en mangel på hænder. Det er en sproglig diskrimination uden hold i virkeligheden, skriver sygeplejestuderende Nicolaj Laue Juhl og DSR-næstforperson Harun Demirtas.
Debatindlæg i Jyllands-Posten af Nicolaj Laue Juhl, sygeplejestuderende på Københavns Professionshøjskole, og Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd
Der er for nylig blevet vedtaget en akutplan, der ifølge medierne skal skaffe flere "varme hænder" i sundhedsvæsenet og afhjælpe de lange ventelister. Den indgår som led i en perlerække af akutpakker, sundhedsreformer og krisepakker, som de seneste årtier er blevet vedtaget af politikere for at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet.
Akutplanen handler ikke om at skaffe flere hænder, men at fastholde og rekruttere veluddannede sygeplejersker i sundhedsvæsenet.
Begrebet "varme hænder" fremgår slet ikke i aftalen om en akutplan mellem regeringen og Danske Regioner.
I akutplanen står der, at særligt rekrutteringsudfordringer af bl. a. anæstesi-og operationssygeplejersker er en udfordring.
Vi er trætte af, at manglen på sygeplejersker ofte reduceres til en mangel på hænder. Det er en sproglig diskrimination uden hold i virkeligheden.
Operationssygeplejersken bruger ikke bare sine sterile hænder under en hofteoperation og lader sin højt specialiseret faglighed og kompetencer blive hjemme. Anæstesisygeplejersken bruger ikke bare sine hænder, når en patient er under opvågning efter operation.
Det kræver en toårig specialuddannelsen og flere års klinisk erfaring som sygeplejerske.
" Varme hænder" er på ingen måde dækkende for den værdi, sygeplejersker har for patienternes sikkerhed og behandling. I omtalen af "varme hænder" fjernes forståelsen for omsorgens værdi og for fagligheden, som rækker ud over håndelag.
Finansministeriets forståelse er, at det altid har været en udgift at investere i omsorg. Det taler sig ind i en større historisk udfordring, nemlig anerkendelsen af sygeplejefaget som en selvstændig profession.
Sygepleje er en profession, hvor der arbejdes selvstændigt med at udføre kompleks og udviklingsorienteret sygepleje for og med patienter og borgere under hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse.
Derfor bliver vi nødt til at tale om den faglighed og den vigtige forskel, sygeplejersker gør for danskerne hver evig eneste dag. For vi skal tale om både sygeplejefaget, løn og arbejdsvilkår, når vi skal rekruttere og fastholde sygeplejersker.
Vi kommer ikke uden om løn. For som Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, udtalte i forbindelse med den seneste akutplan, så kan problemerne med personalemangel på sygehusene ikke løses uden flere penge i løn til sygeplejerskerne. Vi skal anerkendes for den forskel, vi gør. Og når vi siger det, mener vi det ikke alene i lønkroner, men også i omtale.
Vi kan starte med at tale rigtigt om sygeplejersker. Hvem vil uddanne sig til at være hænder? Vi er sygeplejersker, der har en passion og vision for sygeplejefaget og baserer vores sygepleje på erfaring, faglighed og forskning, som kræver mere end to hænder.
Det giver ikke lyst til at søge mod uddannelsen, blive i sygeplejefaget eller komme tilbage i sundhedsvæsenet.
Det er naivt at tro, at sygeplejestuderende og kommende sygeplejestuderende ikke ser nyheder eller læser artikler om manglen på "varme hænder".
Så møder du sygeplejersker på en intensivafdeling eller i anæstesien, skal man vide, at de har en specialuddannelse oven i på to år. Møder du en sygeplejerske i psykiatrien eller på en kræftafdeling, er det mellem et til halvandet år. Er du nybagt forælder og møder en sundhedsplejerske, har de også en specialuddannelse på halvandet år oven i. Har sygeplejestuderende eller sygeplejersker lyst til at komme på universiteter og få en kandidat eller forske, så har de også mulighed for det.