Der skal spejdes langt efter et robust sundhedsvæsen

Er et robust sundhedsvæsen ren utopi? Fredag satte Dansk Sygeplejeråd gang i debatten om manglen på sygeplejersker og den kommende robusthedskommission ved en morgenkonference. Udfordringerne er store, og konkrete handlinger mangler stadig, lyder den korte opsummering.

Oprettet: 29.04.2022
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk
Peder Hvelplund (EL), Martin Geertsen (V), Rasmus Horn Langhof (S) og moderator Mette Walsted Vestergaard.

Måske ikke utopi, men udfordringen er ikke til at tage fejl af. Lige nu er ca. 5.000 sygeplejerskestillinger ledige, og 4 ud af 10 forsøg på at rekruttere en sygeplejerske ender forgæves eller med ansættelse af en person uden de efterspurgte kompetencer.

Fredag den 29. april holdt Dansk Sygeplejeråd morgenkonference på Rigshospitalet om manglen på medarbejdere i sundhedsvæsenet, og hvad der skal til.

Hvilke udfordringer ser vi ind i?

Med til at skitsere fremtidsudsigterne var blandt andre professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard. Hvis der er pres på nu, så viser den demografiske udvikling, at det kun bliver værre, lyder den dystre melding fra ham.

For mens der i 2020 var ca. 276.000 danskere på 80 år eller derover, vil det tal stige til ca. 475.000 i 2035 og ca. 625.000 i 2050. Samtidig skal mindre årgange tage sig af det behov for pleje og behandling, som naturligt følger med at blive gammel.

Allerede nu giver manglen på sygeplejersker problemer.

”Konsekvenserne er, at sygeplejerskerne har alt for travlt, tomme sengeafsnit og alt for mange utilsigtede hændelser. Det viser forskningen i Danmark og i andre lande. Dårligt arbejdsmiljø og stress, øget sygefravær, længere indlæggelser og faktisk også øget patientdødelighed. Og så er jeg jo økonom, og det koster kassen,” lød det fra Jes Søgaard.

Den ændrede demografi er ikke kun et problem i sundhedsvæsenet, men i hele samfundet, fordi det giver problemer med at rekruttere i mange brancher. Det, der ifølge Jes Søgaard er den særlige udfordring for sundhedsvæsenet, er fastholdelse. Det gælder ikke mindst på det medicinske og akutte område.

Den udfordring er man nødt til at tage alvorligt, hvis man vil bevare det offentlige sundhedsvæsen. Foreløbig er det dog mere snak end handling, lød vurderingen fra Jes Søgaard:

”Det her med det aldrende samfund, det har vi jo vidst ville komme i mange år, men det er jo sådan med politikere, at der skal være en brændende platform nu, før de begynder at gøre noget.”

Mere tid til faglighed

32-årige Julie Bjørnlund Madsen, er en af de sygeplejersker, som mærker presset på sygehusene. Hun arbejder på afdeling for urinvejskirurgi på Rigshospitalet, og også på hendes afdeling mangler de sygeplejersker. Det betyder, at hun ofte er nødt til at se bort fra det helt fundamentale, som for eksempel at få patienterne mobiliseret.

”Jeg elsker virkelig at være sygeplejerske. Det er noget af det bedste, jeg har gjort. Men jeg har meget svært ved at se mig selv være i det her i 40 år. Det er ikke unormalt, at folk går hjem fra en vagt og er udmattede. Det kan jeg også mærke på min egen krop. Det er tit, når jeg kommer hjem fra en vagt, hvor jeg har været på, fra jeg er mødt, til jeg går hjem, at jeg bliver ramt af sådan en næsten katatonisk tilstand, hvor jeg ikke kan foretage mig noget.”

Den faglige motivation er der, men der skal være bedre mulighed for at prioritere fagligheden. Som det er i dag, er der for meget fokus på at producere, og i det store billede bliver sygeplejen bare en udgift, fordi de positive konsekvenser af sygeplejen ikke bliver målt, mener Julie Bjørnlund Madsen:

”Vi forebygger, vi hjælper patienterne med at komme ud af sengen, vi hjælper dem med at få børstet tænder, vi forbereder dem på at komme hjem, vi kigger på deres hud, vi observerer deres mavetarmsystem. Har de mundsvamp? Har de ikke lyst til at spise, så det ender med at de bliver underernæret? Det har en masse positive konsekvenser, hvis man investerer i sygepleje, og der hvor patienterne er.”

Politikere afventer lønstrukturkomiteen

Både i de 12 anbefalinger, som Dansk Sygeplejeråd netop har lanceret, men også når man spørger sygeplejerskerne selv, står løn og arbejdsvilkår øverst, hvis flere skal fastholdes i faget. Men er løn også noget, politikere og arbejdsgivere er klar til at levere på?

Tjoh. I princippet gerne, i praksis måske ikke så meget. Det synes at være konklusionen på fredagens debat, hvor folketingspolitikerne Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V) og Peder Hvelplund (EL) deltog.  

For Peder Hvelplund er der dog ingen tvivl om, at der skal afsættes penge til at følge op på lønstrukturkomiteens konklusioner, hvis man ikke vil stå med et kæmpeproblem ved næste overenskomstforhandling.

”Vi har et strukturelt problem med ligeløn, især i de kvindedominerede velfærdsfag. Og hvis ikke vi politisk begynder at adressere det, så får vi ikke løst den problemstilling, og så kommer vi til at mangle sygeplejersker, sosu’er og jordemødre. Derfor handler det om et generelt lønløft, og pengene til det lønløft kan komme ét sted fra, og det er fra os. Det er fra folketinget,” lød det fra Peder Hvelplund.

Brændende platform

Mere forbeholdne var Martin Geertsen og Rasmus Horn Langhof og også Anders Kühnau, formand for Danske Regioner. Det gav Grete Christensen ikke meget for:

”Det her er en alvorlig, alvorlig situation. Og hvis man er mere bange for, hvad reaktionen vil blive fra de andre faggrupper, hvis man gør noget, for at løse sygeplejerskemanglen her og nu, end man er bange for det velfærdssamfund og det sundhedsvæsen, som er ved at krakelere, så bliver jeg dybt bekymret,” sagde hun.

Hun glædede sig dog over, at der er en bred anerkendelse af, at der er en stor udfordring.

”Det er meget tydeligt, at vi i har en brændende platform, som man er nødt til at gøre noget ved. Hellere i dag end i morgen.”

Det betyder også, at man skal blive bedre til at holde fast på de sygeplejersker, som har taget uddannelsen, fordi de gerne vil have lov til at lave sygepleje. Det skal de have lov til at gøre i nogle rammer, hvor de kan være stolte af deres arbejde og faglighed, lød det fra Grete Christensen.

”Hvis man er så få, at man hele tiden løber spidsrod og skal vælge mellem, hvem det er, det er mest vigtigt at være hos lige nu, så mister man noget hele tiden. Vi har lavet et katalog med 12 hovedemner, man kan tage fat i. Jeg hører, at der er god opbakning til, at vi skal tage fat i noget af det her, og det skal vi gøre sammen,” lød det afsluttende fra Grete Christensen.

Læs Dansk Sygeplejeråds 12 anbefalinger til at løse manglen på sygeplejersker