Det skærer i hjertet, når forråelsen tager over i vores omsorg for vores ældre. Det kan og skal vi gøre bedre

DEBAT: Med større frihed til ældresygeplejen følger, at ansvaret placeres hos flere, og de gode visioner må for alt i verden ikke føre til, at vi går på kompromis med patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet, skriver næstforperson Harun Demirtas i Berlingske.

Oprettet: 19.01.2023
Foto: Søren Svendsen

Klumme i Berlingske af Harun Demirtas, næstforperson i Dansk Sygeplejeråd

Kan du huske Else? Else boede på plejehjem og blev landskendt, da TV2 afslørede, hvordan hun og andre beboere samme sted blev udsat for umenneskelig og helt uværdig pleje og omsorg fra nogle medarbejdere. En medarbejder blev fyret, og i denne uge blev den pågældende idømt en bøde for sin behandling af Else.

Jeg er ikke ude på at udskamme nogen, men det skærer i hjertet, når forråelsen tager over i vores omsorg for vores ældre. Det kan og skal vi gøre bedre. Derfor har jeg store forventninger til den nye regering, som siger, den vil arbejde videre med en ældrelov.

Men vi mangler en kvalitetsplan for ældreområdet, som ikke kun handler om kroniske sygdomme, men som også omfatter almindeligt forekommende sygdomme, som for eksempel lungebetændelse, fordi de kan være alvorlige, når man er ældre.

En national kvalitetsplan skal indeholde faglige rammer, der kan sikre mere ensartethed på tværs af kommunerne, og som sikrer høj kvalitet i ældreplejen i hele landet.

For i takt med, at regeringen vil give større frihed til kommunerne inden for ældreplejen og indføre selvstyrende teams, vokser behovet for klare rammer og retningslinjer for ældrepleje af høj kvalitet.

Med større frihed følger, at ansvaret placeres hos flere, og de gode visioner må for alt i verden ikke føre til, at vi går på kompromis med patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet.

Vi skal også undgå, at friheden fører til, at kvaliteten varierer fra kommune til kommune, for så fører det til, at postnummeret afgør kvaliteten i plejen.

Og det vil regeringen jo netop modarbejde.

De ældres behov for kompetent sygepleje bør stå centralt i udviklingen af ældreplejen og arbejdet med en ny ældrelov. For mange af de ældre, som har behov for hjælp i hverdagen, lider af en eller flere kroniske sygdomme og oplever komplekse sygdomsforløb. Derfor må man virkelig håbe, at regeringen husker, at sundhed og ældreområdet hænger uløseligt sammen, selvom samlingsregeringen nu har placeret de to områder i to forskellige ministerier.

For at optimere kvaliteten i ældreplejen og styrke forebyggelse skal de sundhedsfaglige kompetencer i ældreplejen styrkes. Derfor er det vigtigt, at organiseringen i de selvstyrende teams sikrer en høj, faglig kvalitet, og at der er den rigtige sammensætning af kompetencer og fagligt ansvar.

Det vil stille store krav til ledelsen og organiseringen. Heldigvis er der erfaringer at trække på rundt omkring i landet. Vi skal lære af de erfaringer, som kommunerne allerede har gjort sig. Og jeg er sikker på, at sygeplejerskerne, sosuerne og andre faggrupper i ældreplejen står klar til at øse af deres erfaringer og hjælpe med det ansvar, de fremover skal løfte.

For ingen bør være i tvivl om, at medarbejderne gerne vil bruge deres faglighed i højere grad. Og selvfølgelig er det en god idé at sørge for mere fast personale, så borgerne kender dem, der kommer i deres hjem.

Det behøver vi ikke at diskutere, så lad os komme i gang. Det skylder vi vores ældre borgere.