DSR: Ældreplejen skal være et reelt tilbud om værdig sygepleje

DEBAT: Alle aktører skal på ældretopmødet være indstillet på at gøre ældreplejen til et reelt tilbud om værdig og omsorgsfuld sygepleje til de ældre, skriver DSR-formand Grete Christensen.

Oprettet: 15.09.2020

Debatindlæg af Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd, bragt i Altinget

I årenes løb er der skrevet metervis af analyser, undersøgelser, målsætninger, værdighedspolitikker og kvalitetsstandarder for, hvordan vi skal drage omsorg for ældre, som har behov for pleje og behandling, når livet går på hæld. Men det har ikke i tilstrækkelig grad forbedret standarden og bidraget til en mere værdig ældrepleje.

Dansk Sygeplejeråd har været med hele vejen – for sygepleje og omsorg er sygeplejerskernes kernekompetence og en helt uundværlig del af ældreplejen, uanset om den gives på et plejecenter, i hjemmesygeplejen eller på sygehuse, og derfor er sygeplejerskernes bidrag en helt naturlig del af løsningen.

Vi kan for eksempel se tilbage på projekter om etik i ældreplejen fra 2004, værdighedsmålene fra 2014, som vi udarbejdede i samarbejde med Ældre Sagen og FOA på baggrund af Ældrekommissionens arbejde fra 2011, og som i 2016 førte til indførelsen af værdighedspolitikker i alle kommuner.

Med al den viden - hvordan kan uacceptable forhold som dem, der blev vist i TV2 dokumentaren ”Plejehjem bag facaden” på plejehjem i Aarhus og Randers så ske? Ja, hvordan kunne det gå galt på andre plejehjem i landet, som i årenes løb er blevet forsidestof – og ikke for det gode?

Faglighed bør være i centrum

I Dansk Sygeplejeråd håber vi, at dansen om den varme grød slutter ved det varslede ældretopmøde, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har inviteret til i samarbejde med Ældre Sagen, FOA og KL.

Netop fagligheden i pleje og omsorg for ældre borgere bør være i centrum. Og at sygeplejersker kan være en del af løsningen, det bliver så meget desto mere iøjnefaldende, når Aarhus kommunes handlingsplan efter problemerne på Kongsgården er en styrkelse af den sygeplejefaglige indsats i kommunens pleje af ældre.

Situationen er jo, at samtidig med, at vi bliver ældre, så bliver vores behov for pleje og omsorg så meget desto mere komplekst den dag, vi får brug for hjælp. Omkring halvdelen af beboerne på plejecentre lider af en eller flere kroniske sygdomme, to tredjedele er ramt af demens i varierende grad, og de har et højere medicinforbrug, flere kontakter til lægen – og oplever flere indlæggelser end jævnaldrende, der ikke bor på plejecenter.

Pårørende slår i bordet

I dag er man i gennemsnit 84 år, når man kommer på plejehjem. For at blive visiteret til en plads på et plejecenter skal man i de fleste kommuner ikke længere kunne klare sig i eget hjem. I praksis er det sådan de fleste steder, at der først bliver skruet op for hjemmeplejen, efterhånden som behovene melder sig hos den ældre borger. Først når hjemmeplejen nærmer sig døgnpleje – eller hvis de pårørende slår i bordet – begynder man at overveje, om borgeren skal flytte på plejecenter.

Beboernes komplekse helbredstilstand betyder, at der be­hov for sundhedsprofessionelle, der har de rette kompe­tencer til rådighed til at sik­re den nødvendige kontinuitet og individuelt tilpasset sygeple­je, behandling, rehabilitering, omsorg og hjælp.

Kompleksiteten i sygeplejen til beboerne bevirker desuden, at der er opgaver, som kalder på klinisk lederskab og en faglig evne til at træffe beslutninger.

For eksempel oplever plejecenterledere, at fastansatte sygeplejersker fore­bygger forværring i beboernes tilstand, når de er syge, og de kan dermed bidrage til at reducere forebyggelige indlæggelser.

Voksende behov for sygeplejefaglig indsats

Undersøgelser viser også, at beboernes livskvalitet især påvirkes af helbred og funktionsevne, men også om beboeren får besøg og trives. Desuden har beboerne en klar forvent­ning om, at personalet har et omfattende kendskab til deres sygdomme, behandling og medicin, og at personalet hjæl­per med lægebesøg og ambulante kontroller på sygehus.

Det handler om tryghed. Men det handler også om balancen mellem hjemlig­hed og faglig ekspertise og om medbestemmelse i forhold til de vigtige beslutninger, der påvirker ens liv på plejecentret. Sygeplejersker har netop de stærke koordinerende, sundhedspædagogiske og sygeplejefaglige kompetencer, der skal til for at imødekomme beboernes ønsker og involvere de pårørende som samarbejdspartner.

Derfor er behovet for en sygeplejefaglig indsats voksende, og behovet stiger i takt med, at kommunerne får ansvaret for flere og mere komplekse plejeopgaver. I sundhedsvæsenet er der derfor en forventning om, at en borger, som bor på plejecenter, har maksimal adgang til sygepleje. Det for­drer, at der er de rette faglige kompetencer til stede hele døgnet.

Gør ældreplejen værdig

Samtidig har vi brug for at højne den organisatoriske kvalitet, og her kan sygeplejersker bidrage, fordi deres sygeplejefaglige kompetencer har stor betydning for samarbejdet, arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for at fordele opgaverne, så der sker en effektiv ressourceudnyttelse af de enkelte medarbejderes kompetencer.

Det er vigtigt for Dansk Sygeplejeråd at pointere, at sygeplejersker ikke skal være de eneste sundhedsfaglige medarbejdere på landets plejecentre. Vi har brug for en fordeling og normering af flere forskellige medarbejderne på landets ple­jecentre for at imødekomme beboernes behov for kvalitet i sygepleje, omsorg og behandling.

Dansk Sygeplejeråd ser frem til ældretopmødet i håbet om, at alle aktører er indstillet på, at nu tager vi for alvor fat på i fællesskab at gøre ældreplejen i landet til et reelt tilbud om værdig og omsorgsfuld sygepleje til vores ældste medborgere.

Se debatindlægget i Altinget