DSR: Sådan undgår vi udsving i kvali­teten af introforløb til sygeplejersker

DEBAT: Bedre introforløb til nyuddannede er et tiltag i jagten på flere sygeplejersker. Men regeringen og regioner konkretiserer aldrig, hvad et godt introduktionsforløb er, skriver Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 19.06.2020

Debatindlæg af Dorthe Boe Danbjørg og Kamilla Futtrup, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Bragt i Altinget Sundhed.

For nylig kom den længe ventede rapport fra regeringens taskforce for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på sundhedsområdet. I rapporten anbefales det blandt andet, at der lokalt arbejdes med strukturerede introforløb for nyuddannede. Tilsvarende lød det fra regeringen og Danske Regioner, da de i januar aftalte at ansætte 1000 flere sygeplejersker på landets sygehuse. Også her var en af indsatser bedre introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker.

Udfordringen er, at der hverken i taskforcen eller aftalen mellem regering og Danske Regioner sættes ord på, hvad der er et godt introduktionsforløb. En anden udfordring er, at der lægges op til, at indsatserne skal være lokale. Det kan give den bekymring, at man mange steder pudser lidt af på eksisterende indsatser, og at man kun de færreste steder for alvor får lavet en ambitiøs og effektfuld indsats.

Når ca. 1400 nyuddannede sygeplejersker i disse dage færdiggør deres uddannelse, er det altså ikke til at vide, hvilken introduktion til arbejdslivet der venter dem. Det kan spænde over forløb på få uger til de mest ambitiøse introduktionsforløb på op til to år. Fra forløb, hvor der er tid til at lære og blive tryg i arbejdet, til de meget korte forløb, hvor den nyuddannede med det samme er en del af normeringen og kastes ud i mange opgaver.

Derfor er der brug for en meget mere systematisk og ambitiøs tilgang til udviklingen af introduktionsforløb. Gerne nationalt koordineret, hvor der deles viden og gode ideer og følges op med tværgående evalueringer af, hvad der virker. Og alle skal med, for alle kan flytte sig til det bedre.

I Dansk Sygeplejeråd ser vi især fire tiltag, der kan løfte introduktionsforløbene.

For det første bør de have en længere varighed og gerne op til to år. I en periode på tre til seks måneder bør den nyuddannede ikke indgå i normeringerne og skal heller ikke være alene på vagt. Formålet er at give de nyuddannede faglig selvtillid gennem faglig støtte og gradvis tilegnelse af viden og kompetencer.

For det andet bør alle nyuddannede have en mentor. Det vil sige en erfaren sygeplejerske, som er med første gang, de skal udføre en kompleks opgave, for eksempel udskrive en patient eller have en samtale med en døende borger. Mentoren skal have tid til rådighed, så man som nyuddannet har mulighed for at stille spørgsmål og reflektere over situationer, som opleves som vanskelige eller følelsesmæssige hårde. Det forudsætter, at der er tilstrækkeligt med erfarne sygeplejersker i afdelingen, og derfor hænger gode introduktionsforløb tæt sammen med fastholdelsestiltag.

For det tredje er det væsentligt, at introforløbene skal betragtes som et læringsforløb, der bygger videre på grunduddannelsen. Derfor skal man ikke bare have en praktisk indføring i arbejdsgangene, men man skal prøve kræfter med mange typer af opgaver i afdelingen og have indblik i hele patientforløbet på tværs af kommune, sygehuse og almen praksis. Nyuddannede skal have mulighed for at komme i korte introforløb andre steder i sundhedsvæsenet, så de hurtigt får indblik i helheden.

Endelig skal vi have kigget på normeringerne, så de nyuddannede sikres arbejdsvilkår, hvor de oplever, at det er muligt at arbejde på fuld tid. I en medlemsundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd svarer 80 pct. af de nyuddannede, at stort arbejdspres i høj eller nogen grad er et problem for dem i deres nuværende arbejde. Det betyder, at mange nyuddannede vælger at arbejde på deltid, fordi de ellers ikke kan holde til arbejdstempoet. Det skal vi væk fra. Som nyuddannet bør det være naturligt at blive ansat på fuld tid, og hvis alle nyuddannede vælger en fuldtidsansættelse første år efter uddannelsen, vil det alene give 200 ekstra årsværk.

Nogle afdelinger rundt om i landet er allerede gået helt eller delvist ned ad den vej og har etableret nogle meget ambitiøse introduktionsforløb. Resultaterne viser, at det er noget, alle vinder på.

Et godt eksempel kan hentes fra Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Horsens. Her havde man for to år siden en tårnhøj personaleomsætning, kun få sygeplejersker med længere erfaring, højt sygefravær og stort vikarforbrug. Det var en uholdbar situation for både patienterne og afdelingens økonomi.

Svaret blev indførelsen af et toårigt introforløb for nyuddannede sygeplejersker. Med det indgår de nyansatte sygeplejersker ikke længere i normeringen de første tre uger efter ansættelsesstart samt yderligere ni uger i løbet af den toårige introduktionsperiode. En erfaren sygeplejerske står for oplæringsforløbet.

Resultatet er ikke alene en langt større fastholdelse, mindre sygefravær, lavere vikarforbrug og så godt som ingen patientklager. Det er også nogle nyuddannede, der meget hurtigt er blevet meget kompetente sygeplejersker. Det er den slags eksempler, vi skal lære af.

Lige nu står vi nemlig i en situation, hvor vi har hårdt brug for hver eneste sygeplejerske. Så lad os hæve ambitionsniveauet og give alle nyuddannede sygeplejersker en god start på arbejdslivet. På den måde øger vi også chancen for, at de får et godt fodfæste på arbejdsmarkedet og kan se sig selv i en livslang karriere i sundhedsvæsenet. Vi ved desværre af erfaring, at falder de ikke til, så falder de fra.