DSR: Uligeløn er strukturel sexisme skabt af politikerne. Derfor er det dem, der skal løse problemet

DEBAT: Det var en politisk beslutning, der satte de kvindedominerede fag bagerst i lønkøen. Derfor er det også et politisk ansvar at gøre op med den kønsdiskriminerende uligeløn, skriver formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Oprettet: 18.03.2021

Debatindlæg af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Altinget.

Sygeplejersker står forrest, når det gælder pleje og behandling af syge, gamle, børn og alle, der har sygeplejebehov. Når lønnen skal betales, står vi til gengæld bagerst.

Sygeplejersker har sammen med andre kvindedominerede fag et lønefterslæb, som rækker tilbage til 1969, hvor de blev placeret lavt i lønhierarkiet i forbindelse med tjenestemandsreformen.

Dengang blev det begrundet med at kvinder ikke var forsørgere, men det argument holder ikke mere. Et halvt århundrede har imidlertid ikke ændret på lønnen, så derfor tjener sygeplejersker fortsat 15-20 procent mindre end traditionelle mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau.

Som Institut for Menneskerettigheder har beskrevet, vidste politikerne dengang godt, at de med tjenestemandreformen videreførte et uretfærdigt lønhierarki, når de ikke fik indplaceret fagene efter objektive kriterier som for eksempel uddannelse.

Dengang forventede de, at det ville falde på plads over tid. Der tog de desværre fejl.

Overenskomster og ligelønspuljer er ikke nok

Forskelsbehandlingen var urimelig dengang, og den er endnu mere urimelig i dag. Man burde kunne forvente lidt mere af politikerne på ligestillingsområdet i 2021 end i 1969.

Derfor er det også svært ikke at blive en smule pikeret, når man hører politikere afvise, at ligeløn er et politisk ansvar og henvise til, at det er den slags, vi har et overenskomstsystem til.

Der kan siges mange gode ting om den danske model, men lige her kommer den til kort, og jeg savner konkrete bud på, hvordan arbejdsmarkedets parter reelt skal kunne løse problemet.

Det er ikke fordi, forsøget ikke er gjort. Igen og igen. Sygeplejersker er blandt de faggrupper, der har strejket mest, men de sakker stadigvæk bagud lønmæssigt.

Skal uligelønnen udlignes ved overenskomsterne, kræver det, at andre faggrupper går ned i løn, for at kvindedominerede fag kan gå op. Det er der selvfølgelig ingen af vores kollegaer i de øvrige fagforeninger, som kan leve med, uanset hvor meget de end sympatiserer med målet om ligeløn.

Heller ikke ligelønspuljer, som den vi fik ved OK18, kan løse det alene.

Strukturel sexisme er et politisk ansvar

Derfor er det afgørende med politisk vilje og penge fra Christiansborg, hvis vi reelt vil have ligeløn i Danmark. Sagen burde interessere politikerne af flere grunde.

Først og fremmest er lavere løn til kvindedominerede fag åbenlyst uacceptabelt. Det er strukturel sexisme. Men det handler også om at kunne få samfundet og velfærden til at hænge sammen.

Mange sygeplejersker oplever, at de ikke bliver honoreret for deres kompetencer og det ansvar, de påtager sig. Lige nu overvejer bekymrende mange sygeplejersker, om det overhovedet er anstrengelserne værd at blive i faget.

Som formand for Dansk Sygeplejeråd hører jeg frustrationerne fra sygeplejerskerne hver eneste dag. De har taget en videregående uddannelse på 3,5 år, har et krævende job og må ofte arbejde på alle mulige tider af døgnet.

Alligevel er deres løn lavere end rigtig mange andre faggrupper, når man sammenligner med uddannelsesniveauet.

Det er med baggrund i disse frustrationer, at over 40.000 på mindre end en uge har skrevet under på en underskriftsindsamling under overskriften ’Lønløftet’. Her opfordrer vi Folketingets politikere til, sammen med blandt andet sygeplejerskerne og arbejdsgiverne, at forpligte sig til at skabe ligeløn.

Det er på tide, at vi opgiver illusionen om, at ligeløn kommer af sig selv, eller at overenskomstsystemet pludselig løser det. Intet gennem de seneste 50 år tyder på, at det kommer til at ske.

Derfor må politikerne på banen og vise, at de ønsker et mere lige samfund.

Se debatindlægget i Altinget