En tryg udskrivning fra hospitalet betaler sig

Det gør en stor forskel for de ældre medicinske patienter, når de ansatte på sygehusene og i den kommunale hjemmepleje formår at arbejde tæt sammen, indleder Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, sit debatindlæg i Jylland-Posten 22. juli.

Oprettet: 11.08.2016
Kristine Jul Andersen, kja@dsr.dk

Debatindlæg af Grete Christensen, bragt i Jyllands-Posten 22. juli.

Det gør en stor forskel for de ældre medicinske patienter, når de ansatte på sygehusene og i den kommunale hjemmepleje formår at arbejde tæt sammen. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, der evaluerer fire projekter, hvor kommuner sender medarbejdere ind på hospitalet for at koordinere udskrivning af de mest komplekse patienter.

Både patienterne og de pårørende er mere trygge ved det, der skal ske, når der er en medarbejder fra kommunen fysisk til stede under udskrivningen. De føler, at de bliver mere involveret. Og samme positive tilgang er der blandt medarbejderne, der har deltaget i projekterne.

Det er der som sådan ikke noget overraskende i taget i betragtning af, hvor ofte der går oplysninger tabt, når patienter bliver udskrevet fra hospitalet og overgår til den kommunale hjemmepleje.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd og Megafon viser, at 8 ud af 10 sygeplejersker i basisstillinger inden for den seneste måned har oplevet at mangle viden fra hospitalerne i forbindelse med pleje og behandling af borgerne.

Det er muligt at gøre noget Problemet har eksisteret i mange år, og skiftende regeringer og politikere har ønsket at gøre noget ved problemet - med begrænsede succesrater. I den kontekst er det vigtigt at lytte, når rapporten fra Kora slår fast, at det rent faktisk er muligt at gøre noget.

En meget væsentlig detalje i rapporten er, at der i ordningerne med de såkaldte fremskudte visitationer er et potentiale i at forebygge genindlæggelser. Det har stor betydning for patienter, men det betyder også, at kommunerne kan have en sådan ordning, uden at det koster mere - og måske kan det ligefrem vise sig at være en billigere løsning.

Erfaringerne fra de fire konkrete projekter er så positive, at Kora i rapporten anbefaler, at landets kommuner overvejer at etablere sådanne ordninger.

Tid til handling

I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at det er tid til at handle. Ikke bare overveje. Lad os nu få gavn af de projekter, der er, og som viser, at vi faktisk kan hjælpe patienterne trygt fra den ene del af sundhedsvæsenet til den anden. Det giver mening for patienterne, for medarbejderne og endda uden at koste ekstra.

Der er endda indikatorer, der peger på, at det kan være med til at spare penge. Hvad venter vi på? Alle taler om, hvor vigtigt det er at sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet og sørge for, at patienterne oplever et sammenhængende behandlingsforløb. Mennesket skal være i centrum. Hvorfor ikke udnytte de konkrete erfaringer og videreudvikle konceptet, så det ikke kun handler om de allersvageste ældre medicinske patienter, men om alle de patienter, der har behov for det.

Forløbsansvarlig sygeplejerske Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet 15 forslag til, hvordan man skaber et sammenhængende sundhedsvæsen med mennesket i centrum. Her understreger vi netop behovet for en national indsats omkring forløbsansvarligesygeplejersker, der skal være med til at sikre, at patienterne oplever sammenhæng, når de bevæger sig på tværs af sundhedssektorerne.

Derfor kan jeg kun opfordre til, at erfaringerne fra projekterne med fremskudt visitation indgår som et element i en større national plan for et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Lad det ikke blot være et oplæg til den enkelte kommune, men sørg for, at alle borgere får lige adgang til et trygt behandlingsforløb uden frygt for at blive tabt i overgangen mellem sygehus og kommune.