Engageret kønsdebat på kongressen

Ligestillingsområdet er et emne, der engagerer folk og kalder på mange følelser hos de delegerede.

Det måtte forsamlingen på Dansk Sygeplejeråds kongres i Nyborg sande, da der blev stillet forslag om at give mulighed for at ændre ’formand’ til ’forkvinde’, mens ’sygeplejerske’ skulle erstattes af et kønsneutralt navn.

SLS-bestyrelsen og ni repræsentanter fra Kreds Syddanmark stod bag forslaget om ’(U)Kønnede titler i organisationen’, hvor det blev foreslået at gøre det muligt at hedde ’forkvinde’ og ikke ’formand’:

”Det er en del af ligestillingsdebatten. Hvorfor skal det hedde formand og ikke forkvinde? Vi må tage elefanten i små bidder,” sagde Line Gessø Storm Hansen fra Kreds Syddanmark, som mente, at den tid burde være forbi, hvor voksne sygeplejersker med en mellemlang uddannelse bliver kaldt ’mine piger’ af en læge.

Forslag skærpet af SLS

Derefter skærpede de studerendes organisation, SLS, forslaget med et ændringsforslag, så formanden fremover skal kaldes en ’forperson’:

”Vi er ikke de første, der inkluderer via sproget. Og vi kan være med til at skubbe på en vigtig proces,” sagde Luca Pristed fra SLS på talerstolen.

Og så brød det ellers løs i en følelsesladet debat, der delte forsamlingen.

”Vi har mange andre vigtige kampe at kæmpe end om, det skal hedde formand eller forkvinde. Jeg går ind for ligestilling, men har intet imod at blive kaldt formand,” sagde Jannie Elisabeth Hvilsted fra Kreds Nordjylland.

Benjamin Rask Pedersen fra Kreds Midtjylland supplerede med at kalde forslaget for ”spild af tid”, mens Kirsten Rask fra Kreds Sjælland spurgte, om det næste så ville blive at ændre betegnelserne hun og han?

Mikkel Bo Andersen fra Kreds Hovedstaden kaldte forslaget ”fantastisk”, mens han mente, at ændringsforslaget fra SLS var ”noget rod”.

Debatten blev flere gange indstillet, så forslagsstillerne kunne vurdere, om de ville ændre eller helt droppe forslaget.

” Ord skaber mening, og titler skaber også værdi. Og så er det meget moderne,” sagde Theis Liebach Smedegaard fra Kreds Hovedstaden.

Sille Cecilie Olesen fra Kreds Syddanmark foreslog derefter, at forslaget i stedet burde stilles til Dansk Sprognævn.

Tæt afstemning delte forsamlingen

Det fik formand Grete Christensen på banen for at fortælle, hvorfor hun ikke havde noget problem med at bære titlen ’formand’:

”Jeg har nu siddet i flere uger sammen med en kvinde, der insisterer på at kalde sig ’forligsmand’. Og for mig vil det være mærkeligt at skulle skifte titel til ’forkvinde’ efter 9 år som ’formand’. Ifølge vedtægterne kan vi nu kalde os, hvad vi vil. Men hvis forsamlingen siger nej, så vil det være svært efterfølgende at gøre noget andet etisk og moralsk,” sagde Grete Christensen.

Forslagsstillerne fik derefter mulighed for at trække forslaget, men valgte at opretholde det. Og så endte det i en tæt elektronisk afstemning, hvor et flertal på 71 delegerede stemte mod forslaget om kønsneutrale titler, 50 stemte for og 15 stemte blankt.

Forslaget om at finde et kønsneutralt ord for ’sygeplejerske’ blev ligeledes skærpet af et ændringsforslag af SLS, som ønskede et ’kønsspecifikt’ ord.

Ved afstemningen blev også dette forslag forkastet af et flertal i forsamlingen.

Den følelsesladede ligestillingsdebat var dog endnu afsluttet med de to forslag. Et forslag om et tema-år i DSR om ligestilling fik igen de efterhånden noget udmattede delegerede på talerstolen.

Forslaget lagde op til, at en række DSR-temamøder, -arrangementer og -kampagner om hverdagssexisme og kønsnormer i et år skulle skabe opmærksomhed om ligestilling.

Et ændringsforslag endte med, at man kun skulle ’forpligte’ sig at arbejde aktivt for ligestilling – og det forslag blev vedtaget sammen med et forslag om udarbejdelse af et holdningspapir om uddannelse.