Et sundhedsvæsen med mennesket i centrum

Lørdag 16. april bragte Kristeligt Dagblad en kronik af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der fortæller om Dansk Sygeplejeråds politiske udspil "Et sammenhægende sundhedsvæsen med mennesket i centrum". Læs kronikken nedenfor.

Oprettet: 19.04.2016

Af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Da en gymnasieelev for nylig skulle have kemoterapi for sin blodkræftsygdom, behøvede han ikke at tage på sygehuset, men kunne i stedet følge sin skole og opretholde et normalt liv hjemme ved at få medicinen fra en rygsæk, som via slanger var tilkoblet et af de store blodkar i huden. I rygsækken havde han medicin til fire dages behandling.

Bag den mulighed står en ung sygeplejerske, der vandt Rigshospitalets innovationspris. Hun står nu i samarbejde med ledelsen i spidsen for at udbrede og udvikle denne mulighed på landsplan med stor patient-tilfredshed til følge. Eksemplet er blot et blandt mange på, at pleje og behandling i disse år rykker ud i borgernes nærmiljø. Men det er desværre en indsats, der sker meget usystematisk. Vi kan derfor kun hilse regeringens arbejde med en masterplan for fremtidens nære sundhedsvæsen velkommen. Det er en unik lejlighed til at skabe et nært sundhedsvæsen, som hænger sammen for patienterne, og som kan indfri de mange krav og forventninger til en behandling og pleje af høj kvalitet. Dansk Sygeplejeråds vision er, at det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal give alle forudsætningen for et godt liv. Det kræver, at der sættes fokus på, hvad der er vigtigst for det enkelte menneske. Med det udgangspunkt skal vi tilrettelægge en helhedsorienteret indsats. Vi skal have et sundhedsvæsen, der kort og godt hænger sammen og sætter mennesket i centrum.

I dag er vi desværre langt fra at have sådan et sundhedsvæsen. Kommunerne, regionerne og almen praksis løfter hver især mange opgaver, men koordinationen mellem aktørerne halter. Der er derfor brug for en tydeligere ansvarsfordeling. Samtidig udskrives borgerne hurtigere og hurtigere, sygehusene specialiseres, antallet af genindlæggelser stiger, og sundhedspersonalet er presset på tid. Der er derfor alt mulig grund til at have en overordnet diskussion om det nære sundhedsvæsens fremtidige retning. Dansk Sygeplejeråd har netop præsenteret udspillet "Et sammenhægende sundhedsvæsen med mennesket i centrum", der med 15 anbefalinger skal styrke alle aspekter af det nære sundhedsvæsen; fra forebyggelse over behandling til lindring af symptomer hos mennesker med livstruende sygdomme. Der er i disse år stor opmærksomhed på at skabe mere sammenhæng i patientens forløb. Samtidig er det en kendsgerning, at sygehuse, kommuner og almen praksis mange steder ikke taler nok sammen.

Vi skal væk fra den traditionelle opfattelse af sundhedsvæsenet som en trekant, hvor sygehusene, kommunerne og almen praksis står fjernt fra hinanden i hver sin spids. Tilsvarende skal vi væk fra et system, hvor skæve økonomiske incitamenter styrer den enkelte sektors valg af sundhedsindsats.

I stedet skal vi strukturere sundhedsvæsenet som en cirkel, hvor mennesket er i centrum omkranset af ét samarbejdende sundhedsvæsen.

De seneste år er der sket en kraftig forøgelse af korte indlæggelser under 12 timer, og den gennemsnitlige indlæggelsestid for ældre patienter er kraftigt reduceret. Fra 2009 til 2014 er antallet af korte indlæggelser for patienter over 64 år steget med 59 procent. Det er et udtryk for, at nogle patienter, som ikke burde have været indlagt, alligevel sendes til sygehuset. Det gælder eksempelvis patienter med væskemangel eller ureguleret diabetes. Den opgave burde løftes i kommunerne, men ikke alle kommuner er klar til at yde den pleje og behandling af patienten, der er behov for. Det skal der gøres noget ved.

I dag er det på mange områder op til kommunerne selv at bestemme rammer og indhold i de lokale sundhedsindsatser. Det er godt, for så vidt at kommunerne er forskellige i forhold til størrelse og befolkningssammensætning. Men set fra patientens perspektiv skaber det usikkerhed - og ulighed - i forhold til, hvilken sundhedsindsats de kan forvente, at deres kommune tilbyder. Der skal på nogle områder stilles større krav i forhold til, hvad den kommunale sundhedsindsats skal kunne løfte.

Det nære sundhedsvæsen er ikke kun kommuner og almen praksis. Det er også sygehusene, som i dag har en lang række funktioner i det nære sundhedsvæsen som eksempelvis udgående teams, telemedicinske løsninger og fleksibel adgang til specialviden, som bør bringes mere koordineret i spil.

Konkret foreslår Dansk Sygeplejeråd, at der laves en gennemgående afklaring af, hvilke sektorer der løser hvilke opgaver. Derudover bør der iværksættes en national indsats omkring udviklingen af funktioner til forløbsansvarlige sygeplejersker, der skal sikre patienterne et sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Der findes gode erfaringer med forløbsansvarlige sygeplejersker, når det kommer til patienter fra samfundets mest udsatte grupper, men også mange andre patientgrupper har gavn af en tovholder igennem det forgrenede sundhedsvæsen. Vi foreslår også, at autoriseret sundhedspersonale skal have mulighed for adgang til relevante patientdata på tværs af sektorer - det har de ikke altid i dag. Sidst, men ikke mindst, bør der udarbejdes fælles modeller for at bruge sundhedshuse som tværgående sundhedsinstitutioner, der sikrer patienterne en fælles og koordineret indgang til lokale sundhedsindsatser.

Hvis vi vil have et sundhedsvæsen, der sætter mennesket i centrum, er der behov for, at alle parter tager fælles ansvar. Første skridt er enighed og tydelighed om, hvilke opgaver der skal løses hvor.

Udviklingen går lige nu så stærkt, at der er behov for en langt mere proaktiv indsats for at sikre den nødvendige faglighed hos sundhedspersonalet. Det går ikke, at vi sætter gang i initiativer, der om tre-fem år viser sig at være utilstrækkelige. DEN NYE ORGANISERING og de nye opgaver i det nære sundhedsvæsen stiller nye krav til personalet. Patienterne skal have vished for, at plejen og behandlingen er af høj kvalitet, og at patientsikkerheden er i top, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaverne løses. Det kræver, at personalet rustes bedst muligt til at varetage de nye opgaver - både på ledelses- og på medarbejderniveau.

Ser vi på sygeplejerskerne, så kan vi desværre konstatere, at mere end fire ud af fem af de sygeplejersker, der til daglig er i kontakt med patienterne ude i kommunerne, oplever, at de har brug for et kompetenceløft for at kunne varetage sygepleje på et forsvarligt fagligt niveau. Det hænger sammen med, at pleje- og behandlingsopgaverne er langt mere komplekse end for bare få år siden. Der er dels et behov for et bredt løft af generalistkompetencer, hvor sygeplejersker i kommunerne fremover skal have en specialuddannelse i kommunal sygepleje. Desuden skal der i alle kommuner være adgang til såkaldt kliniske ekspertsygeplejersker, der hyppigt bruges i udlandet.

De kaldes på engelsk Advanced Practice Nursing, APN, og er sygeplejersker, der efter en videreuddannelse kan være de faglige fyrtårne, der vil kunne håndtere de mest komplekse patienter og samtidig fungere som supervisorer i forhold til øvrige patientforløb.

Samtidig bør sygeplejersker, der opfylder nærmere fastlagte kompetence- og uddannelseskrav, have adgang til selvstændigt at ordinere og anvende visse typer medicin. Det vil kunne mindske ventetiden og øge livskvaliteten for patienten samt mindske tidsforbruget for såvel lægen som sygeplejersken. Med udspillet har vi lagt vægt på, at vi får et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi har mennesket bag patienten i centrum i alt, hvad vi foretager os. Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd

 

Læs mere om det politiske udspil: