Fagbosser: Luk løngabet mellem mænd og kvinder med en pulje til ligeløn

Debat: Tiden er kommet til at gøre op med et forældet syn på kvinders løn som en beskeden biindtægt til mandens. Enhedslisten vil lave en pulje til ligeløn – andre partier bør bakke op om forslaget.

Oprettet: 14.02.2018
Simon Klein-Knudsen

Formand for Sundhedskartellet, Grete Christensen, formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, formand for Bupl, Elisa Bergmann og formand for FOA, Dennis Kristensen, gør i et debatindlæg i Politiken op med det lønsystem, som siden 1969 rent politisk har fastlagt, at kvindefagene er indplaceret på et lavere løntrin end mandefagene.

Lønforskellen er et levn fra fortiden. En konsekvens af en tidsalder, vi for længst har forladt. Og det er uordentligt og uretfærdigt ikke at gøre noget ved det.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder lever desværre i bedste velgående – også i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik tjener danske kvinder i gennemsnit 13,2 procent mindre end danske mænd. Det tal gælder, hvis man regner med udgangspunkt i mændenes lønniveau.

Regner man omvendt, hvor meget kvinder skulle have mere for at nå op på mændenes løn, taler vi om hele 15,4 procent. Og selv om kvinder generelt uddanner sig mere end mænd, får de en lavere løn end mænd med samme uddannelsesniveau. Både 10, 20 og 30 procent er der i lønforskel mellem kvindedominerede og mandedominerede fag, selv om uddannelseslængden bag fagene er ens. Det kan simpelthen bedre svare sig lønmæssigt for en mand at uddanne sig end for en kvinde.

Løngabet forsvinder ikke af sig selv. Ikke foreløbig. Faktisk vil der med det nuværende tempo i udligningen af lønforskellen mellem kønnene gå hele 50 år, før løngabet er væk, viser en simpel fremskrivning. Fem årtier. Uligelønnen er især et resultat af et lønsystem, der blev indført i 1969. Her blev det fra politisk hold besluttet, at kvindefagene skulle indplaceres på et lavere løntrin end mandefagene. Logikken bag var, at kvindens indkomst skulle betragtes som en biindtægt, mens manden var familiens hovedforsørger.

Det er et voldsomt provokerende og uretfærdigt synspunkt, der fastholder kvinden som en, der er afhængig af manden. Det er også et synspunkt i stærk disharmoni med den ellers herskende forestilling herhjemme om, at mænd og kvinder er stillet lige. De kvindedominerede fag, som især er bærende kræfter for vores alle sammens velfærd, skal anerkendes på lige fod med mandefagene – og rosende ord gør det ikke alene. Anerkendelsen skal afspejle sig i lønnen.

Derfor har vi i Forhandlingsfællesskabet, en sammenslutning af 51 lønmodtagerorganisationer med kommunalt og regionalt ansatte medlemmer, rejst et ganske særligt krav ved de aktuelle forhandlinger om fornyelsen af overenskomsterne på det offentlige område. Nemlig et krav om, at arbejdsgiverne vil afsætte en særlig pulje til et lavt- og ligelønsprojekt. Puljens størrelse vil i det store billede være beskeden, for øremærker man en pose penge fra den samlede lønramme til et projekt, går beløbet jo fra dem, der ikke er omfattet af projektet. Der er altså en naturlig grænse for, hvor langt vi som lønmodtagere selv kan komme med denne dagsorden.

Kommunernes Landsforening har i første omgang ikke været meget for at bakke op om vores krav om at afsætte en særlig ligelønspulje. Så meget desto vigtigere er det, at politikerne på Christiansborg skrider til handling og hjælper med at løse problemet med uligeløn. Vi sendte i efteråret – og igen før årsskiftet – en appel til politikerne om at afsætte en pulje til at rette op på uligelønnen. En appel om at rette op på uretfærdigheden.

Enhedslisten har nu hørt vores appel og stillede i går med opbakning fra Alternativet et beslutningsforslag i Folketinget om at afsætte en ekstraordinær pulje på 5 mia. kr. i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, som skal anvendes til at udligne det kønsbestemte løngab.

Vi håber, at de andre folkevalgte på Christiansborg bakker op om forslaget. At de sammen vil løfte ansvaret for, at børn og unge i dag kommer til at opleve, at mænd og kvinders arbejde er lige meget værd. At uddannelse rent faktisk betaler sig, uanset om man er dreng eller pige. Og at det betaler sig lige meget for begge køn.

Det kræver handling, og det kræver, at de, der er valgt til at tage ansvaret på sig, også tager det ansvar i praksis.