Finanslovsaftale løser ikke problemer i presset sundhedsvæsen

Den nye finanslov lægger op til en meget stram økonomi for sundhedsvæsenet, som ikke står mål med presset herpå. Det er ikke måden at løse problemerne i sundhedsvæsenet på, mener Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 08.12.2017
Michael Bech, mib@dsr.dk og Maya Bille, mbi@dsr.dk

Regeringen indgik sent fredag en aftale med Dansk Folkeparti om en ny finanslov, som ikke adresserer de omfattende udfordringer i sundhedsvæsenet.

Samtidig vil parterne inden nytår forhandle aftaler på plads om stramninger på flygtningeområdet og skattelettelser.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen har valgt side i spørgsmålet om ’velfærd eller skattelettelser’.

To milliarder til sundhed

Der blev i alt afsat to milliarder kroner på finansloven de kommende fire år til sundhedsinitiativer. Pengene kommer oven i satspuljemidler og økonomiaftalen for 2018. Der er ikke afsat penge til de pressede hospitaler.

Her er, hvad de lidt over to milliarder kroner skal bruges til de næste fire år:
845 millioner – det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
400 millioner – højt prioriterede sundhedsindsatser
211 millioner – fritvalgsordning for genoptræning
136 millioner – digital sundhed og cybersikkerhed
135 millioner – akutlægehelikopter til Nordjylland
92,6 millioner – forskning i immunterapi
76 millioner – børn med livstruende sygdomme
48 millioner – indsats mod antibiotikaresistens
40 millioner – videotolkning i sundhedsvæsenet
32 millioner – HPV-vaccine til børn
9 millioner – Nationalt Videnscenter for Hovedpine
5 millioner – forskning i alternativ behandling
4 millioner – mental sundhed på arbejdspladsen

”Det er rigtig ærgerligt, at regeringen og Dansk Folkeparti på den måde vælger at nedtone den danske velfærd. Og med finanslovens beskedne vækst i det offentlige forbrug på sundhedsområdet vil udfordringerne i sundhedsvæsenet kun vokse de kommende år,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Hun forudser, at den manglende prioritering af sundhedsområdet – trods elimineringen af det forhadte 2 procents effektiviseringskrav – vil ende med nye besparelser, fyringer og arbejdspres i sundhedsvæsenet. Alene den befolkningsmæssige udvikling vil i sundhedsvæsenet isoleret set kræve en realvækst på 1,7 milliarder kroner i 2018, og finanslovsaftalen er langt fra at opfylde dette krav.

”Det tyngende arbejdspres på sundhedspersonalet går ud over tiden til patienterne, den faglige sparring og kvaliteten i indsatsen. Et velfungerende sundhedsvæsen handler ikke om at bygge nye sygehuse, at lappe på den voldsomme overbelægning som efterhånden er blevet hverdag og sende psykiatriske patienter ud i en spiral af genindlæggelser. Det handler i stedet om at bygge tryghed for patienten ved hvert eneste møde,” siger Grete Christensen.

Også positive takter

Selv om regeringen og Dansk Folkeparti skal have ros for i finanslovsaftalen for 2018 at have fjernet kravet 2 procents produktivitetsstigningen, er fjernelsen af kravet i sig selv utilstrækkeligt, hvis ikke man adresserer det stadigt voksende pres på hospitalerne.

Derfor falder beskeden om, at 850 millioner over de næste fire år er afsat til det længe ventede udspil for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på ”et yderst tørt sted”, mener Grete Christensen, der også ser positivt på, at man med finanslovsaftalen har afsat penge til ældreområdet til at løfte kommunal ældrepleje og bl.a. bemandingen på landets plejehjem.

Regeringen og DF fortsætter mandag forhandlingerne, der drejer sig om skat og udlændinge, ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen.