Finanslovsforslag byder mest på lappeløsninger

Regeringen har fremlagt deres forslag til en finanslov. Det er glædeligt, at der afsættes penge til velfærdsinitiativer, mener dansk Sygeplejeråd. Det er dog ikke en finanslov, der kommer til at gøre op med den massive ressourcemangel i sundhedsvæsenet.

Oprettet: 30.08.2018
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk
Foto: Claus Bech

”Sundhedsvæsenet er stærkt underfinansieret, og det bliver det også ved med at være med den nye finanslov. Vi kan allerede se, at de er i gang med at lave spareplaner for næste år ude i regionerne. Så selv om der er mange gode elementer i udspillet, er det ikke noget, der kommer til at lukke det gabende hul. Og med flere ældre på vej, er der altså brug for mere end småbeløb hist og her. Derfor er der behov for en finanslov, der i højere grad tager udgangspunkt i virkeligheden og sikrer, at vi har penge til at give patienterne en ordentlig sygepleje og behandling,” siger Grete Christensen.

Som en del af finansloven vil regeringen blandt andet afsætte 100 millioner kroner til de mest syge patienter i psykiatrien. Pengene skal dels gå til specialiserede teams i børne- og ungdomspsykiatrien, der skal forebygge tvangsindlæggelser og brug af tvang. Dels til en ny type intensive sengeafsnit til de mest plagede psykisk syge voksne borgere, hvor der forventes 50 nye sengepladser.    

”Det er positivt at regeringen vil afsætte flere penge til de mest syge børn, unge og voksne i psykiatrien. 100 mio. rækker dog ikke langt, hvis vi skal have løftet psykiatrien, så psykisk sygdom sidestilles med fysisk sygdom. Sådan er det desværre langt fra i dag, hvor patienter udskrives for tidligt, og personalet er presset til det yderste. Derfor håber jeg meget, at regeringen har mere i posen, når de snart lancerer en psykiatriplan”, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. 

Tidlig indsats for udsatte børn

Regeringen vil afsætte 45 mio. til sundhedsplejerskeprojekter målrettet sårbare børn. Blandt andet skal gode indsatser, hvor sundhedsplejen understøtter sårbare familier med små børn, identificeres og udbredes.

”Sundhedsplejerskerne har en unik adgang til alle familier og kan gøre en positiv forskel, der har betydning for resten af børnenes liv. Og derfor er det nogle gode projekter, som regeringen vælger at sætte penge af til. Det er rigtig set, at der den tidlige indsats skal løftes. Men vi skal ikke udelukkende fokusere på de sårbare familier. Vi vil simpelthen miste nogen i svinget, hvis ikke de gode initiativer bredes ud,” siger Grete Christensen.

Endelig lægger regeringen op til, at offentlige institutioner inden for undervisning, uddannelse og kultur ikke længere skal spare to procent årligt. Det såkaldte omprioriteringsbidrag skal dog først fjernes fra 2022.

”Der er brug for flere penge til uddannelse af medarbejdere til alle vores velfærdsområder, herunder sygeplejersker. Derfor er det på tide at få fjernet kravet om de årlige besparelser på to procent, og det er problematisk, at det ikke sker før 2022,” siger Grete Christensen.