Forkludret syn på den danske aftalemodel

DEBAT: At påstå at den danske model er i krise, fordi man i forhandlingsfællesskaberne ikke har rettet op på historisk betingede skævheder i lønnen, vidner om manglende indsigt. Sådan skriver Grete Christensen og Mona Striib i et svar på en leder i Berlingske.

Oprettet: 19.09.2022

Berlingske gik efter regeringens udmelding om bedre løn til velfærdssamfundets kernemedarbejdere i angreb på de offentlige fagforbund, der »har sjoflet den offentlige sektors aftalemodel«. Samtidig er det i Berlingskes logik fagforbundenes egen skyld, at lønnen er for lav i de traditionelt kvindedominerede velfærdsfag.

At påstå at modellen er i krise, fordi man i forhandlingsfællesskaberne ikke har rettet op på historisk betingede skævheder i lønnen, vidner om manglende indsigt. Sådan hænger verden ikke sammen.

Aftalemodellen består i kollektive forhandlinger med fælles interesse i at sikre lønudviklingen for samtlige medlemmer. Dette grundprincip sikrer bred opbakning, hvilket fortsat høj organisering viser.

Ekstraordinære udfordringer som blandt andet den nuværende rekrutteringskrise skal mødes af ekstraordinære løsninger. De kan ikke løses alene inden for aftalemodellens rammer, og det er er ej heller dens formål.

Løsningerne skal findes i fællesskab mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som vi har gjort det med succes på en lang række områder.

Løsninger som Berlingskes lederskribent - i lighed med de to statsministerkandidater fra V og K - undlader at komme med seriøse bud på.

Regeringen bør anerkendes for at bringe løn ind til bordet i løsningen af velfærdsfagenes rekrutteringskrise. Og som FHs formand, Lizette Risgaard, har slået fast: Det er ikke i strid med den danske model