Lotte Hansen fik ikke noget valg og arbejder derfor ikke længere på et ambulatorie, men i en blodbus. Hun savner patientkontakten, men ikke arbejdsvilkårene i en rotationsstilling, hvor hun blev sendt i vagter på en sengeafdeling.
Mange kender hendes ansigt, færre hendes historie. Og kun ganske få har interesseret sig for hendes bevæggrunde for at forlade jobbet på Nyborg Sygehus.
Lotte Hansen blev landskendt, da hun lagde ansigt og navn til socialdemokraternes valgkampagne i 2019 om at finansiere 1000 flere sygeplejersker til sygehusene.
Forleden tonede Lotte Hansen igen frem i offentligheden – denne gang på forsiden af Jyllands-Posten. Avisen havde opsøgt Lotte for at høre, hvad hun mener om valgløftet, som ikke blev indfriet.
Det er Lotte Hansen selvsagt ikke imponeret over, ligesom hun ikke har besluttet sig for, om hun tror på statsminister Mette Frederiksens ord om, at nu skal løn og arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet på forhandlingsbordet på Christiansborg.
Lotte har imidlertid en anden og mindst lige så vigtig historie at fortælle.
I dag er hun ikke længere sygeplejerske på et sygehus men ansat i en blodbank, hvor hun kører rundt og indsamler blod i en såkaldt blodbus. Hun er glad for jobbet men lægger ikke skjul på, at hun savner det patientnære arbejde på en sengeafdeling.
Sagen er, at efter den første coronabølge indførte hendes arbejdsplads, Nyborg sygehus, rotationsordninger, så hun og andre sygeplejersker skulle blive ved med at tage vagter på Svendborg sygehus. Den øgede fleksibilitet, som alle i sundhedsvæsenet trådte til med, da nødberedskaber blev indført, da corona skyllede ind over Danmark, ville sygehuset gøre til en permanent løsning.
Sygeplejerskerne på Nyborg sygehus satte hælene i, for de havde kontrakt på at de var ansat i Nyborg.
Derpå fulgte et langt og kompliceret forløb, hvor sygehuset sendte nye kontrakter til sygeplejerskerne, som siden blev trukket tilbage pga. for kort varsel. Senere modtog Lotte Hansen og hendes kolleger på ny kontrakter efter det lovpligtige varsel, og der var ingen vej udenom.
”Så havde de carte blanche til at sende os til Svendborg”, siger Lotte Hansen.
I lidt over et år arbejde Lotte i Nyborg med jævnlige vagter på en medicinsk afdeling på Svendborg sygehus. Det var svært, fordi Lotte Hansens mand arbejder i weekenderne og parret har to børn og kun en bil. Weekendvagter var derfor udelukket, og derfor gik hun med til at tage nattevagter i løbet af ugen.
I den tid erfarede Lotte Hansen, at rotationsordningen ikke kun udfordrede familielivet og logistikken – det påvirkede også hendes faglighed og ansvarsfølelse som sygeplejerske.
”Jeg måtte sige fra, for ansvaret for så mange komplekse, syge mennesker om natten ville jeg ikke påtage mig. Vi var to sygeplejersker og en assistent til 18-20 patienter plus den sædvanlige overbelægning.
I november 2021 tog Lotte Hansen orlov og rejste til Grønland, hvor hun arbejdede på Nuuk sygehus og en uge på et sygehus i Sydgrønland.
Hjemme igen fik hun på sin første vagt på sin gamle afdeling på Nyborg Sygehus besked om, at hun fra første vagt i januar skulle til Svendborg og arbejde for at afdække pga. travlhed.
Ganske kort efter blev hendes stilling lavet om til en permanent rotationsstilling. Lotte Hansen gav det en chance igen og tog vagterne i Svendborg.
Men det fungerede ikke, og hun endte derfor med at søge andet arbejde.
”De fastansatte medarbejdere i Svendborg har været meget imødekommende, men det er ikke noget, jeg kan regne med, at de har tid til hele tiden. Jeg vil altid føle mig som månedens gæst, for med rotationsjobbet vil jeg ikke kunne fange den daglige rytme på samme måde, som det kræver at arbejde selvstændigt” forklarer Lotte Hansen.
Derfor er rotationsstillinger som denne efter hendes mening simpelthen uproduktive.
”Jeg vil gerne kunne stå inde for det arbejde, jeg kan levere, og det vi leverer overfor patienterne, og det føler jeg ikke, jeg kan på den her måde.”
Lotte Hansen pointerer, at det på ingen måde er ansvaret, hun er bange for at påtage sig, men derimod rammerne, hun kritiserer.
Hun forlader et speciale, som hun var godt inde i og som har udviklet sig til en interesse for hende i de seks år, hun arbejdede på en medicinsk afdeling for mave-tarm-patienter.
”Vi har med meget syge patienter at gøre, og på Nyborg sygehus har vi selvstændige konsultationer med patienterne, så der er høj faglighed og stort ansvar”, forklarer hun og fortsætter:
”Jeg kan ikke få regnestykket til at gå op i forhold til den massive sygeplejerskemangel – og at man ikke kan indgå i en dialog med ledelsen om, hvordan vi organiserer arbejdet. Det er som om vi skal arbejde i så faste kasser og rammer, at de ikke kan fraviges. Det synes jeg ikke harmonerer, hvis man gerne vil holde på os sygeplejersker. Derfor mister de en sygeplejerske med seks års erfaring.”
Regeringens forslag til finanslov for 2023 lægger op til mange økonomiske stramninger. I det lys er det positivt, at sundhedsvæsenet får tilført lidt flere midler, men det er langtfra nok, mener...
Hver anden ledende sygeplejerske melder om mangel på sygeplejersker. Af dem vurderer 64 procent, at det har alvorlige konsekvenser for den kvalitet, borgere og patienter møder. Det viser en ny...
Vi ved endnu ikke, hvad statsminister Mette Frederiksen vil gøre og for hvem. Vores forslag er helt klart, at...