Frivillige sygeplejersker hjælper kolleger

Sygeplejersker holder fri for at vise vej. Det er sjovt og udfordrende at hjælpe under ICN.

Oprettet: 30.06.2019
Jette Bagh, jba@dsr.dk

img_0105_2Sygeplejersker fra Singapores 10 hospitaler har taget en fridag for at hjælpe kolleger fra hele verden med at finde rundt i det store konferencecenter over for Marina Bay Sands Hotel. Hertil kommer sygeplejestuderende fra de fire uddannelsessteder i Singapore.

Nr. 65 er frivillig sygeplejerske fra Filippinerne. Hun arbejder i Singapore for at tjene penge til sine forældre og mindre søskende – og til sin alderdom.

”Det er sjovt og udfordrende at være her”, siger hun ”og jeg har haft tid til at høre nogle få oplæg, bl.a. det om de to østrigske sygeplejersker, som passede de spedalske på en ø langt væk fra alting.”