Gabestok eller tiltrængt udviklingsperspektiv?

DEBAT: Dokumentar på TV2 om omsorgssvigt på plejehjem bør give anledning til en tiltrængt debat om, hvilken ældrepleje vi ønsker.

Oprettet: 29.07.2020

Debationdlægget er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Dansk Sygeplejeråd & Maria Greve Svendsen, Kredsnæstformand Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland og blev bragt i Berlingske Tidende.

Fogedforbuddet mod at vise de skjulte optagelser af Else på plejecenteret Kongsgården i Århus er nu ophævet, så formentlig kan hele Danmark snart se optagelserne.

En meget svær situation for de ansatte, som bliver stillet til skue for hele befolkningen. Men forhåbentligt godt for ældresektoren. Man KAN jo have det lønlige håb, at debatten ikke bliver en gabestok for ansatte, men en tiltrængt diskussion om, hvilken ældresektor vi ønsker os. For vi er nødt til at drøfte både ressourcer, kompetencer og ledelse i ældresektoren, hvis vi skal forbedre forholdene for de ældre i samfundet, for eksemplet fra Århus er ikke enestående.

Vi er blevet fortalt et eksempel om Preben på 80 år. Han bor alene, og det fungerer med hjemmehjælp. Han har en fast hjemmehjælp, som han er tryg ved og som formår at hjælpe ham ud af sengen, i bad og op at sidde i stuen. Hans faste hjemmehjælp bliver sygemeldt i en periode, og skiftende vikarer overtager. Han bliver utryg med det resultat, at vikarerne dag efter dag må opgive at få ham ud af sengen. Det resulterer i at han er fast sengeliggende, han kommer ikke i bad, får ikke bevæget sig og får heller ikke nok at spise. Det som lyder enkelt; at hjælpe Preben ud af sengen, er en kompliceret opgave, som kræver specialiserede kompetencer og tid.

Det harmonerer ikke med, at ældreplejen er underlagt et minuttyranni, hvor der fx afsættes tre minutter til et toiletbesøg, hvilket ikke gode skaber forudsætninger for at sætte fagligheden i spil. Det harmonerer heller ikke med, at vi kalder det grundlæggende pleje, som ofte bliver opfattet som noget, 'alle bare kan'. Det opfattes sekundært i forhold til det mere avancerede, som fx sårpleje, intravenøs medicin og andre mere avancerede behandlingsformer. Det harmonerer heller ikke med, at der heller ingen krav til hverken normering eller uddannelsesniveau i ældresektoren. Derfor varierer niveauet meget fra kommunen til kommune.

Ledelsen er også på meget forskelligt niveau. Tidligere departementschef Erik Bonnerup, som i 2007 granskede hele ældresektoren, påpeger i Berlingske (21. juli) at ledelsen er helt afgørende. Forskellige ledere på forskellige institutioner med samme rammer indenfor en enkelt kommune kan få vidt forskellige resultater, siger Bonnerup.

Han har sikkert en vigtig pointe. Men når man år efter år skal lede en sektor, hvor besparelserne er mere regel end undtagelsen, så kræver det nærmest at man som leder kan forvandle vand til vin.

På Kongsgården i Aarhus arbejdes der hårdt på at rette op på forholdene, herunder en stribe påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi skal nødig opleve situationer som denne, før forholdene forbedres de steder, hvor det halter. Derfor vil vi opfordre til, at vi får kigget grundlæggende på kravene til normering og uddannelse i ældresektoren. Og om Erik Bonnerup og politikerne vil det eller ej, så kræver det også en diskussion af ressourcerne, hvis vi skal have en værdig ældrepleje.