Glæde over nyt boost til hygiejneindsatsen

Kun få kommuner har ansat hygiejnesygeplejersker, som får en afgørende rolle i Sundhedsstyrelsens vejledning om at begrænse coronasmitte. Kommunale hygiejnesygeplejersker håber, det vil være et gennembrud for forebyggelsesindsatsen.

Oprettet: 12.05.2020
Kristine Jul andersen, kja@dsr.dk

Det møder stor glæde hos hygiejnesygeplejerskerne i både Køge og Københavns kommuner, at Sundhedsstyrelsen nu opfordrer kommunerne til at få sat fokus på infektionshygiejnen i forlængelse af coronaepidemien.

Sundhedsstyrelsen nye vejledning, ’Vejledning om forebyggelse af smitte med Covid-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner’, anbefaler bl.a. landets kommuner til at oprette en hygiejneorganisation, som kan rådgive bredt i kommunen om forebyggelse af smitte og håndtering af coronatilfælde – og som organisatorisk bl.a. består af en hygiejnesygeplejerske.

En lignende vejledning har eksisteret siden 2012, da forebyggelsespakkerne kom – herunder en om hygiejne - med fokus på at forebygge smitte generelt.

Alligevel er det kun syv kommuner, der har ansat deres egen hygiejnesygeplejerske i dag. Andre kommuner har arrangeret sig med aftaler med hygiejnesygeplejersker på hospitaler, mens andre igen nøjes med mindre. Derfor håber hygiejnesygeplejersker, at der er et gennembrud på vej.

”Jeg håber, at Sundhedsstyrelsen med en ny vejledning kan bære os den rigtige vej. I min kommune har man længe haft det på tegnebrættet at lave en hygiejneorganisation. Men først nu er vi kommet i gang med lave den,” fortæller Omong Mortensen, der er hygiejnesygeplejerske i Køge Kommune.

I Københavns Kommune glæder det også hygiejnesygeplejerske Lone Carlsson, at der bliver sat fornyet fokus på hygiejnen i kommunerne. For det mener hun, der er hårdt brug for.

”Jeg har været med siden 2001 og har været med til lave beredskab for SARS, MERS, svineinfluenza og Denguefeber. Men de kommuner, der ikke har haft en hygiejnesygeplejerske, som er vant til at agere i smitteforebyggelse og udredning af udbrud, kan være dårligere klædt på til denne epidemi,” siger Lone Carlsson, der også er bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker.


Forståelse for hygiejne

”For det handler om at forstå de helt grundlæggende ting, når det gælder hygiejne. Og det gælder også, når det handler om værnemidler. Hvis man ikke anvender dem rigtigt og i de rette situationer, er der risiko for, at de gør mere skade end gavn,” understreger Lone Carlsson.

Hun er glad, hvis coronaepidemien trods alt vil betyde, at man fra myndighedernes side, har fået øjnene op for anbefalingerne om at gøre en ekstra indsats for hygiejnen. Og dermed være med til at forebygge smitte og infektioner. Hun giver et eksempel.

”Vi havde f.eks. en intervention i forhold til urinvejsinfektioner. På et af vores plejehjem lykkedes det med en ekstra indsats på hygiejneområdet at forebygge urinvejsinfektioner i 400 dage.”

Men det kræver en ekstra indsats ift. ressourcer og ledelse.

”Så havde vi et andet plejehjem, hvor der bl.a. var et lederskift og uro omkring andre ting. Der så vi ikke samme succes. For det kræver, at man som leder går forrest og viser, at det er det her, man vil, og på den måde også sikrer, at medarbejderne tager ejerskab. Og at man f.eks. er villig til at bruge de 15 minutter ekstra per borger, det koster,” siger Lone Carlsson.
 

Behov for nøglepersoner

I Køge Kommune peger Omong Mortensen på en anden afgørende faktor for, at det kan lykkes at få sat hygiejneindsatsen på skinner i kommunen. Og som hun er i fuld gang med.

”Det gælder om at finde nøglepersoner i driften, der kan sætte sig ind i ny viden og bringe den videre ud til kollegerne. Nogle som interesserer sig for hygiejne. Og som kan blive fritaget fra nogle af deres almindelige opgaver for at kunne klare den opgave. De skal kunne spotte udfordringerne og melde det videre i systemet. Og det er vigtigt, at der er en klar struktur, så alle ved hvem, der gør hvad,” siger Omong Mortensen.

I en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i 2019 svarerede 78 pct. af landets kommuner, at de lever op til grundpakkerne i de anbefalinger, der er i forebyggelsespakkerne. Et af elementerne i grundpakken er at etablere en hygiejneorganisation.
 

Hvad er en hygiejneorganisation?
  • Hygiejneorganisationen i kommunen, det udøvende niveau, består af en hygiejnesygeplejerske samt hygiejnekoordinatorer fra de forskellige forvaltninger i kommunen.
  • Desuden rummer hygiejneorganisationen en læge, fx en kommunallæge eller en læge fra den regionale infektionshygiejniske enhed på det hospital, som har kommunen som optageområde, eller en anden repræsentant fra den kommunale sundhedstjeneste.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, inddrages i særlige tilfælde, fx ved udbrud af anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme eller ved større sygdomsudbrud i daginstitutioner og skoler. I sidstnævnte tilfælde inddrages desuden sundhedsplejen.
  • Kommunens hygiejneorganisation har til formål at organisere, planlægge, udvikle og monitorere hygiejneområdet i kommunen.
  • Hygiejneorganisationen er ansvarlig for at formidle hygiejnepolitikken i kommunen, for samarbejdet med de lokale institutioner og for opfølgning på lokale indsatser og monitorering.

    Kilde: Forebyggelsespakke, Hygiejne, Sundhedsstyrelsen