Gode råd om omskoling

Tusindvis af sygeplejersker bliver i øjeblikket omskolet, så de kan pleje Covid-19-patienter på sygehusene. E-læringsvideoer, simulationsøvelser og sidemandsoplæring er nogle af redskaberne. For alle er især korrekt hygiejne og brug af værnemidler i fokus.

Oprettet: 01.04.2020
Christina Sommer, cso@dsr.dk
Simulationsøvelser er et af de redskaber, som er i brug, når tusindvis af sygeplejersker bliver omskolet til at kunne pleje Covid-19-patienter på sygehusene.
Foto: Claus Bech
3 råd om omskoling af sygeplejersker
  1. Giv plads til utryghed, refleksion og den faglighed, sygeplejerskerne kommer med.
  2. Jo mere tydelighed om hvem, der har ansvar for hvad, jo større patientsikkerhed.
  3. Tjek ind og tjek ud i teamet er vigtigt, når man arbejder sammen med forskellige fagligheder. Når man tjekker ind i dagens vagt, fortæller alle, hvor meget erfaring de har og evt. usikkerheder. Og når vagten slutter, tjekker man ud og følger op på evt. usikkerheder, og om der er noget, der skal samles op på eller ændres til næste dag. Det er meget lavpraktisk, men erfaringen er, at det virker.

Kilde: Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske Gro Kjær

525 indlagte, 153 på intensiv, 138 i respirator og 123 døde.

Opgørelsen torsdag den 2. april viser, at antallet af indlagte Covid-19-patienter på landets sygehuse har været stigende, men stadig ligger langt under de i alt 12.000 patienter, som Sundhedsstyrelsen forventer, vil have behov for indlæggelse i løbet af foråret.

Forberedelserne til det store forventede rykind er i fuld gang rundt om på sygehusene. Der bliver etableret separate områder til modtagelse og podning af patienter med eller i mistanke for Covid-19. Operations- og anæstesisygeplejersker bliver opkvalificeret, så de kan indgå i bemandingen på intensivafdelingerne. Og sygeplejersker, som har deres vante gang i bl.a. ambulatorier, bliver fagligt klædt på, så de kan indgå i vagtplanen på sengeafsnit med Covid-19-patienter uden behov for intensiv behandling.

På Odense Universitetshospital Sygehus Svendborg arbejder uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske Gro Kjær tæt sammen med sin kollega på intensiv om det undervisningsprogram, som sygehusets operations- og anæstesisygeplejersker gennemgår.

Hun understreger, at sygeplejerskerne som alt andet personale skal igennem korrekt brug af værnemidler.

”Men ellers handler forløbet her ikke så meget om Covid-19-patienter, men mere om hvilke funktioner, der er på intensiv. F.eks. uddanner vi hvilestue-sygeplejersker til at varetage opgaver ved opvågning, operationssygeplejersker til at varetage nogle assisterende funktioner på intensiv, mens anæstesisygeplejerskerne også omskoles til intensiv, men med lidt større ansvar end operationssygeplejerskerne,” fortæller hun.

E-læring og sidemandsoplæring er udbredt

På Sygehus Svendborg består opkvalificeringen af en undervisningsdag, en-to følgevagter på intensiv og dernæst en opfølgende simulationsseance, hvor nogle af procedurerne gennemgås igen for at træne kompetencer, kommunikation, samarbejde og beslutningstagen, fortæller Gro Kjær.

I Aalborg foregår omskoling af operations- og anæstesisygeplejersker til Pandemiafsnittet på Aalborg Universitetshospital på nogenlunde samme måde. Alle kommer på et kursus, som består af teoretiske oplæg om bl.a. Covid-19, smitteveje, værnemidler og TOKS, færdighedstræning i basal luftvejshåndtering og pleje af og sugning i trachestomi samt en workshop om centrale og perifere venekatetre. Det fortæller overlæge og klinisk lærer ved NORDSIM, Center for Færdighedstræning og Simulation, Forskningens Hus, ved Aalborg Universitetshospital, Mikkel Lønborg Friis.

”Alle skal igennem vores grundkursus, som så bliver suppleret med relevant differentieret undervisning og sidemandsoplæring på de forskellige afsnit,” siger han.

3 råd om arbejdet med Covid-patienter
  1. Står man med en patient, hvor alle vitalparametre og vejrtrækning siger Covid-19, kan man blive skræmt. Men slå koldt vand i blodet. Følger man procedurerne og sørger for at tænke sig om, skal det nok gå. Det er ikke værre end patienter med lignende infektioner.
  2. Husk din egen sikkerhed hele tiden, også selvom der bliver travlt. Vi skal være der for patienten, men det kan vi kun, hvis vi selv er raske.
  3. Overhold de procedurer, der er for værnemidler m.m.

Kilde: 6.-semesterstuderende Michael Frikke

Sidemandoplæring bruges bredt i hele landet, og det er ikke kun for operations- og anæstesisygeplejersker, fortæller sygeplejefaglig direktør på Odense Universitetshospital Mathilde Schmidt-Petersen. 

”Vi har to overordnede spor i vores forløb, nemlig e-læringsvideoerne og så lokal undervisning og træning på de enkelte afsnit, hvor sidemandsoplæring – nogle steder suppleret med makkerpar – er en fast del af forløbet,” siger hun og uddyber:

”Vi er meget opmærksomme på, at alle vores medarbejdere skal igennem de e-læringsvideoer, vi har lavet om bl.a. hygiejne og værnemidler. Vi må jo ikke længere samle sygeplejersker i hold til fysisk undervisning, og e-læringsvideoerne kan de sætte sig og se ved en pc, når de har tid. For nogle vil brug af værnemidler være nyt, mens andre er vant til det.”

Ny døgnrytme

Som eksempel henviser hun til den store gruppe af ambulatoriesygeplejersker, som i øjeblikket er i træning til at arbejde på sengeafsnit med Covid-19-patienter:

”For nogle vil døgnrytmen på et sengeafsnit være helt ny. Og her bruger vi både sidemandsoplæring og en ordning med makkerpar, hvor sygeplejersker, der ikke arbejder på sengeafsnit til dagligt, følger sygeplejersker, der er kendte med dette i vagt. Det sker både på almindelige afdelinger og Covid-afsnit. Der arbejdes tæt sammen med hygiejnesygeplejerskerne. De har en stor andel i videoproduktionerne, men kan også svare på konkrete spørgsmål ude i klinikken,” fortæller Mathilde Schmidt-Petersen, der er fuld af beundring over for det sammenhold, medarbejderne mønstrer:

”Det er en stor opgave, vi står overfor, og nogle er med rette bekymrede. Meget personale skal flytte og arbejde i nye omgivelser med nye kolleger. Men jeg hører, at alle står sammen og er enige om at løfte opgaven i fællesskab. Det har jeg kæmpe stor respekt for. Det er så beundringsværdigt.”

Handskerne korrekt af

På FAM på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har 6.-semester-sygeplejestuderende Michael Frikke allerede haft sin første Covid-19-patient. Han begyndte i praktik 1. februar, og godt en måned senere blev han sammen med kollegerne orienteret om, at beredskabet ift. Covid-19-patienter så småt trådte i kraft.

Flere råd om omskoling
  1. Benyt e-lærings-programmer med basal viden i opkvalificering.
  2. Brug sidemandsoplæring eller makkerpar, hvor mindre erfarne sygeplejersker følges fast i vagter med erfarne.
  3. Et tæt samarbejde med hygiejnesygeplejerskerne er guld værd.

Se e-læringsvideoer
Odense Universitetshospital har sammen med mange andre hospitaler fra landets fem regioner lagt en del af deres e-læringsvideoer frem til inspiration og fri benyttelse på en fælles platform i regi af det regionale samarbejde, e-læring i regionerne (ELIR). Find dem her

Kilde: Sygeplejefaglig direktør ved Odense Universitetshospital, Mathilde Schmidt-Petersen

Det indebærer bl.a., at det medicinske team i akutmodtagelsen, som Michael Frikke indgår i, for et par uger siden blev udset til at tage imod patienter med eller i mistanke for Covid-19.

”Vi er vant til at modtage patienter med infektioner og respiratoriske problemer, så det er naturligt, at vi blev indkapslet til det her arbejde,” fortæller han.

Omskoling har der derfor ikke været det store behov for, fortæller Michael Frikke. Afdelingen har allerede procedurer for brug af værnemidler og arbejdet med patienter i isolation. Og personalet er vant til at pleje patienter med smitsomme sygdomme som influenza, stafylokokker og mavetarmsinfektioner.

”I forhold til patienter med Covid-19 følger vi faktisk de samme procedurer, som vi bruger for patienter med influenza. Men man har jo fundet, at coronavirussen er en anelse mere smitsom, og derfor har vi nu fået særinstrukser for, hvordan vi tager værnemidler på og af. Får man ikke taget handskerne korrekt af og sprittet hænderne, før man tager briller, visir og maske af, øges risikoen for, at man kontaminerer sig selv.”

Betryggende kompetencekort

Og selvom Michael Frikke var spændt, første gang han stod foran en Covid-19-patient, var og er han klar:

”Vi er som sagt vant til isolationspatienter, og de seneste uger har vi også haft rigtigt mange patienter til observation, som så har vist sig at være negative. Men vi har behandlet dem, som var de smittede, så vi har øvet os. Får vi mange positive patienter ind, er vi rustet til opgaven.”

På Odense Universitetshospital Sygehus Svendborg har uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske Gro Kjær et konkret forslag til, hvordan sygeplejersker, der ikke er så vant til omgang med patienter i isolation eller behov for intensiv pleje, kan blive mere trygge i den nye hverdag.

DSR's 3 gode råd til hospitalerne om omskoling af sygeplejersker:
  1. Kurser i corona-pleje.
  2. Sidemandsoplæring og supervision af sygeplejersker fra andre afdelinger.
  3. Anæstesi- og operationssygeplejersker til pasning af patienter i respirator.

Kilde: Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstformand

”Vi har udviklet en række kompetencekort, som beskriver opgaver og ansvarsfordeling meget nøje. Hvilke forventninger har vi til en operationssygeplejerske, som skal agere på intensiv? Og det samme for anæstesisygeplejerskerne. Først og fremmest af hensyn til patientsikkerheden, men vi kan også mærke, at i det øjeblik sygeplejerskerne får mulighed for at stille spørgsmål og få svar på, hvad vi forventer, giver det dem ro og tryghed. Operationssygeplejerskerne ved godt, at vi ikke forventer, at de er intensivsygeplejersker efter et tre dages kursus,” siger Gro Kjær.

Læs også: 6 råd hvis du får ny funktion eller arbejdssted