Hårde arbejdsvilkår skræmmer studerende og slider på de nyuddannede

Hver fjerde nyuddannede sygeplejerske tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år. Det gælder næsten lige så mange sygeplejestuderende. Der er brug for mere fokus på arbejdsvilkår og jobstart, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd.

Oprettet: 21.08.2020
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk

Hårde arbejdsvilkår med alt for meget arbejde, der skal klares på alt for kort tid, slider og skaber bekymringer hos nyuddannede og sygeplejestuderende. Mere end hver fjerde nyuddannede sygeplejerske tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år. Det viser tallene fra et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt fra VIA University College, hvor 2.200 nyuddannede sygeplejersker og sygeplejestuderende på 6. og 7. semester har deltaget.

” Vores resultater viser at knap 20 pct. af de studerende og 28 pct. af de nyuddannede sygeplejersker tvivler på, om de arbejder som sygeplejerske om fem år, og det er da stærkt bekymrende tal. Vores undersøgelse tyder på, at problemets omfang stiger i takt med de nyuddannedes erfaring. Det vil sige, at jo længere tid de har været i jobbet som sygeplejerske, jo højere er andelen af dem, der tvivler på at de arbejder som sygeplejerske om 5 år," siger Vibeke Røn Noer, lektor og forskningsleder, VIA University College og fortsætter:

"Ser vi for eksempel på de nyuddannede med mere end to års erfaring, så er andelen af dem der tvivler på en fremtid indenfor faget faktisk hele 36 pct. Det betyder, at problemet ikke ’bare’ kan tilskrives et praksis-chock. Det er derimod et vedvarende problem, og det forstærkes over tid. Og det er i virkeligheden det nye og det, der især overrasker os."

Undersøgelsen viser også, at ca. en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker har skiftet job inden for de første tre år. Den primære årsag er for meget arbejde under et for højt tidspres på deres forrige arbejdsplads.

Virkeligheden rammer hårdt

Anja Hansen er en af de sygeplejersker, som har oplevet den sværere overgang fra studerende til nyuddannet sygeplejerske. Hun blev færdig for to år siden, og havde ikke klaret at gå det igennem en gang til. Ikke fordi der er noget i vejen med Hjerteafdelingen på Slagelse Sygehus, den er hun glad for, men fordi det var så hårdt.

”Jeg havde intet liv ved siden af. Jeg havde ikke engang overskud til at købe ind og lave aftensmad. Dengang tænkte jeg, at jeg bare skulle overleve i to år, så kunne jeg tage en videreuddannelse og komme ud i noget mere administrativt,” fortæller hun.   

Problemet er ifølge Anja Hansen, at normeringen ikke passer til, at patienterne er så dårlige, som de er. Én sygeplejerske og én hjælper til 12 patienter i en aftenvagt er simpelthen for lidt, hvis tre patienter er meget dårlige.

”Det, der er værst, er, at man bliver uddannet til at se det hele menneske, men det er ikke det, man kommer ud i. Det hænger slet ikke sammen, og man bliver nødt til at prioritere vask og mundpleje fra,” fortæller Anja Hansen, der også kan se det på de nye sygeplejersker, der kommer på afdelingen nu:

”De siger, jamen, jeg kan jo ikke nå det. Nej, det kan du ikke.”

En deltidssygemelding på grund af dårlige knæ blev redningen, fordi en periode med færre timer og flere opgaver uden den direkte patientkontakt gav nogle afbræk og en hverdag, der hang bedre sammen. Men der er stadigvæk ikke tid til den psykiske omsorg, eller det brusebad, som patienten gerne vil have, oplever Anja Hansen.

”Det tager tid at lære at prioritere, og det er også psykisk tungt. Jeg kan måske klare fem år, men ikke 10 år. Selv om jeg godt kan lide mit arbejde, og egentlig gerne ville lave det her resten af livet.”

Brug for handling

I Dansk Sygeplejeråd kalder Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, tallene fra VIA University College for alarmerende:

”Det er godt, at vi er kommet i gang med at uddanne flere sygeplejersker, men det bliver som at fylde et bundløst kar, hvis ikke også retter fokus hen mod de færdiguddannede. Vi skal blandt andet blive bedre til at tage imod de nye sygeplejersker med gode introforløb og mentorordninger. Tallene sætter en stor fed streg under, at der skal gøres noget nu,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Ifølge undersøgelsen fra VIA University College melder frygten for det kommende arbejdsliv sig allerede hos de studerende. Blandt de sygeplejestuderende i undersøgelsen er hver femte usikker på, om de arbejder som sygeplejerske om fem år. 40 procent har overvejet at droppe ud af uddannelsen, og ca. halvdelen angiver udsigten til dårlige arbejdsvilkår som årsag. 

”Regeringen ved godt, at der er et problem, og det er godt, at der er blevet afsat 44 millioner til en bedre overgang fra studerende til færdig sygeplejerske. Men der er altså lang vej til 1000 flere sygeplejersker, hvis vi ikke kommer i gang med at gøre noget mere. De her tal understreger, at det ikke kun har betydning for patientsikkerheden, når der mangler sygeplejersker. Det har også stor betydning for sygeplejerskernes lyst til at blive i faget, og de studerendes lyst til at fortsætte på studiet,” siger Dorthe Boe Danbjørg.  

Det viser undersøgelsen
  • 80 pct. Af de studerende er bekymret for, om der vil være nok tid til at lære dem op
  • Næsten 60 pct. Er bekymret for, hvordan kommende kolleger vil tage imod dem
  • 40 pct. Har overvejet at droppe ud af uddannelsen, heraf angiver halvdelen udsigten til dårlige arbejdsvilkår efter endt uddannelse som en årsag.
  • Godt 20 pct. Af de studerende er usikre på, om de ønsker at arbejde som sygeplejerske om fem år.
  • 28 pct. af de nyuddannede er usikre på, om de ønsker at arbejde som sygeplejerske om fem år.

Kilde: VIA University College, Vibeke Røn Noer, Johanne Grøndahl Glavind og Pia Vedel Ankersen.

 

Læs også nyhed på dr.dk