Hold fast, Xenia og Pernille!

DEBAT: Det er ikke meningen, at studerende bliver brugt som arbejdskraft i praktiktiden. De skal have tid til at lære under trygge vilkår, og derfor er det uansvarligt, at lade studerende stå alene med ansvaret for 4-5 patienter efter få dages praktik. Læs svar på Politikens debatindlæg 10. januar 2021.

Oprettet: 15.01.2021

Debatindlæg af Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, og Julie Bjerg Jakobsen, formand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning bragt i Politiken 15. januar, 2021.

Sundhedsvæsenet er under pres. Det er allerede politisk erkendt i forbindelse med regeringens beslutning om at afsætte midler til at ansætte 1000 flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet inden udgangen af i år.

Det er svært at uddanne dygtige sygeplejersker i et system, der skriger på flere hænder. For når der er for travlt, går det også ud over de studerende – og den tid, de fastansatte sygeplejersker gerne ville bruge på at vejlede og uddanne de studerende.

Det er også kortlagt – blandt andet i Vibeke Røns undersøgelse fra foråret. Her udtrykker de næsten færdiguddannede bekymring for, om der er ressourcer til ordentlig introduktion efter endt uddannelse. De har nemlig allerede oplevet et presset sundhedsvæsen.

Derfor er Pernille Normann og Xenia Løwe Scherers opråb i Politiken søndag d. 10.januar fuldt forståeligt – og vi bakker op om deres budskab om, at der er brug for at styrke praktikken for de studerende.

Som det er nu, består uddannelsen af 40 procent praktik. Men som Pernille og Xenia skriver, så sker det i et presset sundhedsvæsen, hvor der ikke er overskud til læring og knapt nok er en klinisk vejleder til stede. Vi er helt enige med dem i, at det ikke kan være rigtigt, at sygeplejestuderende er nødt til at skaffe sig et vikarjob på et sygehus for at få praktisk erfaring. Det er bestemt heller ikke meningen, at studerende bliver brugt som arbejdskraft, for de bør ikke tælle med i normeringen. De skal have tid til at lære under trygge vilkår, og derfor er det uansvarligt, at lade studerende stå alene med ansvaret for 4-5 patienter efter få dages praktik.

Det er ikke alene farligt for patientsikkerheden, det risikerer også at skræmme nye sygeplejestuderende væk. Det må for alt i verden ikke ske, for om noget har coronaepidemien vist os, hvor centralt kompetente sygeplejersker er i vores sundhedsvæsen – og hvor stort behov vi har for at tiltrække flere til sygeplejefaget.

I DSR og SLS er vi optaget af, at der må og skal sikres en stærk kobling mellem det teoretiske og det praktiske – det er netop det, den kliniske praksis skal kunne. Det sikres gennem ordentlig vejledning i praktikken, og at der er tid, plads og ressourcer til at sætte læring i højsædet.

Sidste år afsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet 44 millioner kroner til at styrke praktikken. Der er altså en politisk erkendelse af, at der mangler ressourcer – og at der er et behov for at styrke den praktiske omsætning af det teoretiske grundlag, de sygeplejestuderende klædes på med.

Det er godt – men det haster. Vi ser frem til at følge de forskellige indsatser der sættes i værk for at sikre bedre sammenhæng mellem teori og praksis.

Konkret er der – som de to sygeplejestuderende også påpeger - brug for at styrke den løbende vejledning – og vel at mærke udpege en klinisk vejleder. Det skaber mulighed for at prøve faget af i et trygt miljø, uden at eventuelle fejl får fatale konsekvenser.

Desuden er det afgørende, at det er en ledelsesmæssig prioritering at uddanne fremtidens sygeplejersker. En samlet afdeling, der ser opgaven som en investering skaber et godt og trygt læringsrum.

DSR og SLS har med udspillet ”Flere sygeplejersker nu” fremført disse og flere andre anbefalinger. Blandt andet anbefaler vi et refusionstaxameter på sygeplejerskeuddannelsen til at betale praktikstederne for de studerendes praktik, som det sker på andre uddannelser. Det skal erstatte den nuværende ordning med at finansiere praktikken via bloktilskuddet. Et refusionstaxameter vil give professionshøjskolerne nogle styringsmæssige redskaber i samarbejdet om at øge kvaliteten af praktikken, styrke det tværgående samarbejde, og det vil også kunne sikre nye praktiksteder som fx almen praksis.

Men en god praktik gør det ikke alene. Der skal også være gode introduktionsforløb til de nyuddannede. Vi bliver nødt til at gøre op med tanken om, at man som færdiguddannet kan det hele fra første arbejdsdag.

Alle nyuddannede sygeplejersker skal garanteres en god og struktureret introduktion til overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Det indebærer, at den nyuddannede ikke er alene på vagt og ikke indgår i normeringen på arbejdspladsen i eksempelvis det første halve år.

Pernille og Xenia, giv ikke op! Hold fast og insistér på god uddannelse derude. Vi har brug for jer – og mange flere - i fremtidens sundhedsvæsen. Og vær ikke i tvivl om, at alle sygeplejersker i landet vil glæde sig til at hjælpe jer, så I kan folde jer ud med alle jeres kompetencer.