Hospitalers brug af lånesenge giver risiko for patientsikkerheden

Lånesenge, hvor patienter indlægges på andre afdelinger, bør kun bruges til at afhjælpe akutte spidsbelastninger, mener formand for Dansk Sygeplejeråd

Oprettet: 22.05.2017
Peter Aagaard Brixen, pab@dsr.dk

Indlæggelse af patienter i lånesenge bør kun ske ved akutte spidsbelastninger. Det mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, efter DR i weekenden kunne fortælle, at 370 patienter siden efteråret har ligget på andre afdelinger på Aalborg Universitetshospital, som ikke har speciale i de sygdomme patienterne har. Lånesengene har bredt sig til flere regioner, men det er en uheldig udvikling, mener Grete Christensen.

”Vi skal selvfølgelig hjælpe hinanden på hospitalerne, men lånesenge skal bruges med stor varsomhed, fordi de rummer en risiko for, at vi tilsidesætter specialekendskab og viden, og dermed giver en pleje- og behandling af dårligere kvalitet” siger Grete Christensen.

Hun peger på, at patienterne kan blive indlagt på afdelinger, hvor personalet ikke kan svare på spørgsmål om deres sygdom, og at det giver en usikkerhed, som ikke er et moderne sundhedsvæsen værdigt.

Indlæggelse af patienter i lånesenge afspejler ifølge Grete Christensen, at sygehusene flere steder har massive kapacitetsproblemer. Ud over Region Nordjylland bruger Region Midtjylland og Region Sjælland også lånesenge for at undgå, at patienter ligger på gangene.

”Når der er så massiv overbelægning og mangel på kapacitet, så kan problemerne kun løses ved at tilføre afdelingerne flere ressourcer,” siger Grete Christensen.

Hun peger på, at flere regioner også har forsøgt sig med såkaldt lånesygeplejersker, som et værktøj til at løse travlhed og overbelægning. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viste i 2016, at hver fjerde sygeplejerske kender til en udlånsordning på sin arbejdsplads.

”Lånesenge eller udlån af personale er et symptom på at arbejdspresset er for stort,” siger Grete Christensen