Hvad tjener en sygeplejerske egentlig?

Sygeplejerskerne vil have gjort op med årtiers lønefterslæb, og det har givet debat om sygeplejerskers løn. For hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Det er der forskellige udlægninger af, og de er ikke altid genkendelige for den enkelte. Vi forklarer tallene.

Oprettet: 24.04.2021
Mai Brandi Ludvigsen, mlu@dsr.dk
Foto: Claus Bech

Hvad en sygeplejerske tjener afhænger af mange forhold, ikke mindst ansættelsessted, anciennitet og diverse tillæg. Derudover er det selvfølgelig afgørende, om man arbejder på fuldtid eller deltid, og om man regner pension med.

Skal man forstå sygeplejerskers løn – og også deres frustration – skal man kigge på sygeplejerskernes grundløn. Det er også den, der bør være udgangspunktet for sammenligning med andre fag, da tillæggene ofte er ulempetillæg, og derfor noget sygeplejersker får for at arbejde på tidspunkter, hvor andre holder fri.   

Sygeplejerskernes grundløn ser sådan ud (gælder for sygeplejersker i regionerme, område 0):

  • En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kr. om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).
  • Efter 8 år stiger lønnen til 29.023 kr. om måneden (løntrin 6 uden tillæg)
  • Og efter 10 år stiger lønnen til 30.414 kr. om måneden (løntrin 6 + et tillæg)

Dertil kommer så pension, ulempetillæg, særlig feriegodtgørelse og lokalt aftalte funktionstillæg eller kvalifikationstillæg.

Når alt tælles med

I flere medier er der blevet brugt tal fra blandt andre Danmarks Statistik til at beskrive sygeplejerskernes løn. Disse tal indeholder alle dele af lønnen fratrukket betaling for overtid og fravær. Altså både særlig feriegodtgørelse, ferie og søn- og helligdagsbetalinger, pension, personalegoder og ulempetillæg.

I de beregninger når en sygeplejerske op på en løn på ca. 40.000 kr. om måneden. Tallet beskriver den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske uanset erfaring og dækker blandt andet over, at en del sygeplejersker er i en specialstilling med et højt kvalifikationstillæg.

Det betyder også, at mange vil tjene mindre end dette, og især mange basissygeplejersker vil ikke kunne se sig selv i denne lønstatistik. Reelt vil det da også være langt fra den lønseddel, som mange sygeplejersker får hver måned, da ca. halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid.

Problemet med at opgøre det på denne måde er, at det bliver mindre sammenligneligt, når sygeplejerskers løn opgøres inklusiv ulempetillæg. Det er tillæg sygeplejersker får for at arbejde aften, nat og weekend, og de bør derfor ikke indgå, når der skal sammenlignes løn.

Uanset hvordan man gør det op, viser forskning, at sygeplejersker og andre kvindedominerede fag har et lønefterslæb på 15-20 pct. i forhold til sammenlignelige grupper med samme uddannelseslængde, eksempelvis traditionelle mandefag som folkeskolelærere og diplomingeniører.  

Læs mere om sygeplejerskers løn

OK21 og lønefterslæbet