Hvordan sikres den bedst mulige kommunale sygepleje?

DEBAT: At der er pres på sygeplejen i kommunerne, er der ingen tvivl om. Men vi kan ikke genkende, at sygeplejerskerne er presset nedefra, indefra og ovenfra, skriver Grete Christensen og Dorthe Boe Danbjørg i Kommunal Sundhed.

Oprettet: 19.06.2020

Debatindlæg af Grete Christensen og Dorthe Boe Danbjørg, formand og næstformand Dansk Sygeplejeråd.

Sidsel Vinge skriver i sit blogindlæg ” Hvad er de kommunale sygeplejersker på vej til at blive?” fra den 11. juni 2020, at sygeplejersker i kommunerne er under pres nedefra, indefra og ovenfra.

At der er pres på sygeplejen i kommunerne, det kan der vist ikke være nogen, der er i tvivl om. Men at tale om, at sygeplejerskerne er presset nedefra, indefra og ovenfra med de begrundelser, Sidsel Vinge angiver, er ikke det billede, vi har af en kommunal sygepleje i rivende udvikling. Tværtimod.

Udviklingen i sundhedsvæsnet går stærkt med en stadig stigende kompleksitet i plejen og behandlingen af borgere. Opgaver er allerede flyttet fra sygehusene til kommunerne, og flere borgere med kroniske sygdomme skal have pleje og behandling i eget hjem. Dette medfører også en stigende kompleksitet i den kommunale sygepleje og VIVE har selv tidligere peget på, at dette bl.a. kan imødekommes ved et øget fokus på organisering, ledelse og kompetenceudvikling hos sygeplejerskerne.

Som nævnt har Sidsel Vinge beskrevet, at der er pres på sygeplejerskerne. Vi ser det med lidt andre øjne. De forandringer, vi ser i den kommunale sygepleje, er en naturlig og nødvendig udvikling, hvis vi skal kunne varetage de opgaver, der følger af forandringerne i sundhedsvæsnet, hvor hele formålet er at styrke plejen og behandlingen af borgerne.

Vi bliver ikke presset nedefra, ændringer i uddannelserne er en styrke i udviklingen af sundhedsvæsnet

Sidsel Vinge beskriver, at sygeplejerskerne er udsat for et pres nedefra på grund af stadigt mere kompetente social- og sundhedsassistenter. Der er vel næppe nogen tvivl om, at både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter varetager sygepleje i kommunerne – og ingen af os har patent på at yde sygepleje. Så hvis vi fastholder et konkurrenceelement i stedet for fokus på samarbejde og udvikling, bliver borgerne taberne i denne kamp. Det er ikke til borgernes bedste, hvis vi udelukkende sætter fokus på fagskel og faggrænser. Vi er sikre på, at vi kun udvikler den kommunale sygepleje gennem samarbejde og en prioritering af, at medarbejderne uddannes bedst muligt. 

Sidsel Vinge beskriver, hvordan social- og sundhedsassistentuddannelsen løbende er tilpasset de forandringer, der er sket i sundhedsvæsnet. Ændringer i sundhedsvæsnet kræver løbende tilpasning af alle uddannelser, hvilket også afspejler sig i de ændringer, der er sket i sygeplejerskeuddannelsen senest i 2016, hvor bl.a. det at kunne varetage og udvise klinisk lederskab er blevet en central kompetence. Sygeplejerskeuddannelsen skal, som en naturlig følge af ændringen fra 2016, evalueres inden for det kommende år. Så i takt med at social- og sundhedsassistenterne har fået mere uddannelse og flere kompetencer, gør det samme sig jo gældende for sygeplejerskerne.

Indførelse af akutteams er et svar på udviklingen i det nære sundhedsvæsen

Med indførelsen af akutteams i kommuner konkluderer Sidsel Vinge, at det har medført to slags sygeplejersker i kommunerne. Det mener vi ikke er rigtigt. Der er i stedet tale om én gruppe af kommunale sygeplejersker, men med forskellige opgaver, kompetencer og ansvarsområder. Målet er her at kunne yde den sygepleje, der er behov for, uanset om der er tale om akutbehov eller ej. Og så skal det også bemærkes, at akutsygeplejersker ikke er fritaget for vagter og skæve arbejdstider. Hvis det var tilfældet, ville det jo betyde, at borgerne alene har brug for akut hjælp i dagtimerne mellem kl. 8 og 15, hvilket jo langt fra er i overensstemmelse med virkeligheden.

Et øget kompetenceniveau styrker sygeplejen ovenfra

Udviklingen i sundhedsvæsnet kræver, at vi også har fokus på stærke efter- og videreuddannelsesmuligheder for de sundhedsprofessionelle. Det er ikke nyt for sygeplejerskerne at samarbejde med kollegaer med forskellige uddannelsesniveauer. Derfor undrer vi os over, at Sidsel Vinge mener, at en øget specialisering i kommunerne skulle udfordre netop hjemmesygeplejerskernes selvforståelse, fordi de … ”ikke længere er er øverste sundhedsfaglige kompetenceniveau i kommunerne”. Det er ikke nyt for sygeplejersker, hverken i kommunerne eller andre steder i sundhedsvæsnet at trække på specialiseret viden hos kompetente kollegaer for at kunne yde den bedst mulige sygepleje fx inden for sårpleje og palliativ pleje. Derfor er vi helt sikre på, at specialuddannelsen i borgernær sygepleje og APN-uddannelsen vil øge det kompetencefelt, både hjemmesygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne fremover vil trække på. 

Vi ser ikke et modsætningsforhold mellem det at have en efter- eller videreuddannelse og at indgå i klinikken. Specialiserede kompetencer skal være tæt på borgerne og skal være en del af den nære sygepleje. Dette bidrager til, at vi kan udvikle og forske i sygeplejen.

De første APN-sygeplejersker bliver først uddannet om et år, og derfor ligger der også en stor ledelsesmæssig opgave forude ift. at anvende denne gruppe sygeplejerskers kompetencer bedst muligt i den kommunale sygepleje. De kommende APN-sygeplejersker vil sammen med de øvrige sygeplejersker i kommunerne medvirke til at sætte fokus på, at udvikling i sygeplejen sker forskningsbaseret og med udgangspunkt i et højt fagligt niveau.

Den kommunale sygepleje fortjener et stærkt samarbejde

Fokus må være, hvordan vi sikrer den bedst mulige kommunale sygepleje. Det kræver samarbejde både monofagligt og tværfagligt i kommunerne. Lad os samarbejde om at få den kommunale ledelse til at prioritere, at vi har de bedst mulige kompetencer, og at vi anvender de kompetencer, vi har til rådighed til gavn for borgerne. Og lad os frem for alt samarbejde om at fordele opgaverne meningsfuldt mellem os.

De borgere i landets kommuner, der er afhængige af at modtage pleje og behandling, skal være sikre på, at de møder dygtige og kompetente sundhedsprofessionelle, der arbejder tæt sammen om at sikre den bedst mulige kommunale sygepleje.