Institut for Menneskerettigheder: Behov for en ligestillingsreform i den offentlige sektor

Sygeplejersker og andre kvindedominerede fag er låst fast på et for lavt niveau i bunden af lønhierarkiet i den offentlige sektor, viser ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Konklusionen er, at der er brug for en ligestillingsreform.

Oprettet: 13.12.2020
Marianne Bom, redaktionen@dsr.dk

I Danmark skal man have lige løn for lige arbejde. Alt andet er i strid med menneskerettighederne, EU-retten og dansk ret. Alligevel har sygeplejersker og andre kvindedominerede fag i det offentlige fået for lidt i løn i forhold til mandedominerede og ”blandede” fag i mindst 50 år.

”Retten til lige løn for lige arbejde er velbeskrevet i både internationale konventioner og dansk lov. Derfor er politikere, arbejdsgivere og fagforeninger forpligtet på at sikre, at der ikke sker kønsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. De skal sørge for, at der tages initiativer til at udjævne de kønnede lønforskelle, som fører til en betragtelig økonomisk ulighed mellem kvinder og mænd hen over et livsperspektiv,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

Instituttet har netop udgivet rapporten ”Kvindefag i historisk skruetvinge”.

Rapporten beskriver, at politikerne i 1969 godt vidste, at de i store træk videreførte et uretfærdigt lønhierarki, der gik tilbage til 1919, da de vedtog Tjenestemandsreformen. De nåede ikke at indplacere fagene efter objektive kriterier som fx uddannelse. For sygeplejerskerne og de andre kvindefag betød det, at de måtte affinde sig med at blive sat på et af de laveste trin. Datidens politikere forventede, at lønsystemet ville være så fleksibelt, at fagene over tid nok skulle komme på rette hylde.

Det skete bare ikke.

I dag 50 år senere er sygeplejersker og de andre kvindedominerede fag stadig låst fast på et for lavt niveau nede i bunden af lønhierarkiet i den offentlige sektor, sandsynliggør rapporten. Efterslæbet består, selv om sygeplejersker har strejket for mere i løn mange gange, senest i otte uger i 2008. Den faglige ligeløns-kamp er ikke kommet i mål, fordi problemet er for komplekst til, at det kan løses af arbejdsmarkedets parter alene, påpeger Institut for Menneskerettigheder.

Regeringen og Folketinget må på banen.


Politikere må forpligte sig

”Tjenestemandsreformen er lovgivning, der er vedtaget af Folketinget tilbage i tiden. Selv om man dengang kunne se, at man ikke indplacerede de kvindedominerede fag retfærdigt i det offentlige lønhierarki, så har man efterfølgende ikke kunnet rette op på det i overenskomstsystemet. En ligelønslov og ratificering af ILO’s konvention om ligeløn har heller ikke ændret på det (ILO er FN’s Internationale Arbejdsorganisation, red.). Det peger på, at der er brug for et strukturelt initiativ, hvor Folketinget og arbejdsmarkedets parter sammen må forpligte sig på en langsigtet plan for at udjævne det historiske lønefterslæb,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at reformen udformes sådan, at de kvindedominerede fag år for år får større lønstigninger end de andre, så ligeløn til sidst bliver en realitet i det offentlige. Pengene skal komme fra øremærkede puljer på finanslovene og eventuelt også fra særskilte løft af kvindefagene ved overenskomstforhandlingerne.


Sygeplejersker halter bagefter

Analysen er den første nogensinde, der går tilbage og ser på, hvad 13 faggrupper faktisk fik i løn i 1969 og bagefter sammenligner med gennemsnitslønningerne i 2019. Historiker, ph.d. og postdoc Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet har været med i arbejdet.

”Vi sandsynliggør, at det offentlige lønhierarki har været statisk i hvert fald siden 1969, og vi viser også, at systemet ikke belønner, at du som kvindefag påtager dig mere uddannelse. Tværtimod. I 2019 ligger kvindefagene generelt lavere lønmæssigt end i 1969, når man måler på gennemsnitsløn i forhold til uddannelsernes længde,” siger hun.

Sygeplejerskerne er det kvindedominerede fag, der har klaret sig bedst gennem årene – om end ikke godt nok til at opnå ligeløn. Faget er rykket et par pladser op i det offentlige lønhierarki og har overhalet socialrådgivere og jordmødre. Sygeplejerskerne har også fået større lønafkast ved at uddanne sig i forhold til fx pædagoger og jordemødre.

Har sygeplejersker grund til at være tilfredse?

”Nu skal jeg som forsker ikke gøre mig til dommer over, hvornår sygeplejersker skal være tilfredse. Hvis målet er ligeløn, har de ikke fået løst problemet. Dansk Sygeplejeråd har med sin strategi vundet mere end de andre kvindefag, men de har så også betalt med strejker og med at give noget fleksibilitet til arbejdsgiverne til gengæld for løn og andre goder,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Forskerne lægger nu alle deres beregninger åbent frem. De håber, at andre vil tage stafetten op og fortsætte undersøgelserne af ligeløns-problematikken på det offentlige arbejdsmarked.

Læs ”Kvindefag i historisk skruetvinge”